Den sidste opgave inden indvielsen søndag er reposet ud i søen. Det har ikke været muligt, at skaffe træet før nu, så derfor i sidste øjeblik. Et meget velkvalificeret team var samlet lørdag morgen, så det bliver spændende at se, hvordan det færdige resultat ser ud. Vi ses søndag kl. 11.00
Der var fuldt hus, da Dagli´brugsen i Horne efter et års pause igen kunne byde på grillet gris, øl, vand, is og masser af hygge. 230 var bænket ved bordene, der for første gang var opstillet på p-pladsen ved Horne Skole. Butiksrådet og andre hjælpere sørgede for, at udleveringen af mad gled let, og maden blev serveret og spist til sprød musik og sang af brugsens “husmusikant”, Ulrik Alrø. Ved grillarrangementet for tre år siden kunne daværende uddeler, Martin Hansen, fortælle, at 22-årige Søren Dinesen skulle være ny uddeler. Nu to et halvt år senere er det tid til farvel. – De sidste to et halvt år har været en fantastisk rejse. Det har været en fornøjelse. Jeg siger ikke farvel, fordi jeg ikke kan lide jer. Jeg har nydt at arbejde sammen med både kunder og mine medarbejdere, men jeg prioriterer anderledes nu. Jeg skal prøve noget andet og have lidt mere tid til privatliv, sagde Søren Dinesen, der har sidste arbejdsdag i brugsen i Horne tirsdag. De sidste dage er den ny uddeler, Alex, også i Brugsen. Anne Mette Bøtcher takkede på vegne af butiksrådet for samarbejdet med Søren, der altid var med på at prøve noget nyt uanset, hvilke vilde ideer rådet kunne komme op med. – Vi siger ikke farvel, men på gensyn, da vi satser på, at du er tilbage om 10-15 år, sagde hun. Bente Jacobsen HornePosten
I dag er der kun en smedeforretning i Horne Sogn, men i det 20. århundrede var der seks smede, og det var dem, der var i fokus på årets kirkegårdsvandring, arrangeret af Horne Menighedsråd og Horne Sognearkiv.
Cornelia fra Menighedsrådet byder her velkommen til årets kirkegårdsvandringDer var mødt 52 op til kirkegårdsvandringen der bød på blæsende men tør vejr
52 borgere var med, da aftenen begyndte med en tur rundt i alle fire hjørner af kirkegården for at besøge fem smedes gravsteder – Østerberg, Søren og Jørn Thomsen samt Marinus og Magnus Hansen. Den sjette smed, Peder Frahms gravsted er nedlagt, men inde i kirken kunne deltagerne se et billede af hans gravsten, da Leif Sønderskov med et PowerPoint-show fortalte om smedene, deres forretninger, deres virke og deres familier.
Bounum Smedeforretning har en historie, der går 400 år tilbage i tiden. Familie Østerberg har været med i knap 60 år, Peder Østerberg fra 1930-1962 og Svend Aage Østerberg fra 1962-1989. Peder Frahm var smed i Bjerremose fra 1908 til 1959, og en del af hans gamle værksted kan stadig ses hos Grethe og Erik Sørensen.
Her er vi nået til Gudrun og Søren Thomsens gravstedOg her ved Jørn Heiberg Thomsens gravsted.
Smed Hansens værksted findes også stadig på Krosvinget 5. Det blev bygget af Marinus Hansen i 1913, og han boede selv i et lille værelse i værkstedet, indtil han to år senere byggede beboelsen. Værkstedet blev i 1946 overdraget til sønnen Magnus, som lukkede det i 1969.
I 1937 købte Søren Thomsen smedeforretningen i Horne, og han producerede selv diverse landbrugsredskaber. I 1969 kom Jørn med i forretningen, som blev kraftigt udvidet i de følgende år indtil nedlukningen omkring 2010.
Flere af smedefamilierne var repræsenteret, og de kunne supplere med diverse oplysninger. Således inviterede smedekonerne ofte kunderne på et veldækket kaffebord i ventetiden.
Også deltagerne i kirkegårdsvandringen blev budt på både kaffe og brød, ikke af en smedekone, men af menighedsrådet som afslutning på den femte kirkegårdsvandring.
Sidst er vi her ved Magnus Thorbøl Hansen og Kirstine Svane Hansen gravsted. (Den lyse sten bagerst.)Et pænt antal af de tilstedeværende lytter her til Bente Jakobsens fortælling om smedene i Horne. Det er lige før vi går i kirken til de udvidede historier om Smedene i Horne Sogn.
Nu er der sat strøm til pullertlamperne hele vejen omkring søen i Vikingelunden. Her i aften stod fuldmånen og skinnede øst for søen, – et flot syn. Prøv at gå en aftentur i Vikingelunden, – det er en oplevelse.
Torvedagen i år var begunstiget af flot vejr, mens det regnede med flere store priser
– Ingen kan være i tvivl om, at vi lige nu er i Vardes centrum. Borgmester Erik Buhl var i hvert fald ikke i tvivl, da han kom til Horne for at kåre “årets landsby” og blev mødt af hundredvis af borgere, som deltog i torvedagen. Sjældent har der været så mange mennesker samlet på torvet, så der var rift om pladserne ved kaffebordet. Sognets nuværende og tidligere borgere samt folk fra nabosognene mødtes til snak, hygge og handel i de 40 boder, og ind imellem slappede især børnefamilierne af med en tur med det lille tog. Der var to højdepunkter på formiddagen. Aksel Hansen blev kåret til “årets navn” for sin indsats i Vikingelunden, hvor han både har koordineret arbejdet og selv gået forrest i projektet med at renovere og udbygge Vikingelunden. Der er brugt cirka 800 frivillige timer, og ”årets navn” har selv lagt omkring 300 timer.
Aksel Hansen modtog fortjent pokalen for årets indsats, medens Fru Ulla takkede for blomsterne
Det andet højdepunkt var kåringen af “årets landsby, der blev markeret med både borgmesterord, en check på 10.000 kroner og optræden af Varde Garden. Erik Buhl glædede sig over, at grundlaget for en god Varde Kommune er i orden takket være, at lokalsamfundene tør tage ansvar for deres egen fremtid.
Vardes Borgmester Erik Buhl begrunder, hædrer og lykønsker Horne som årets landsby
– Temaet var i år den nytænkende landsby, og det er I. I har sørget for en masse aktiviteter og initiativer, som binder borgerne sammen. Der har også været tid til at være hjemme. Det ses af den positive befolkningsudvikling, Horne har, og det vidner om en by i udvikling, sagde Erik Buhl og opfordrede borgerne til at prale noget mere af Horne, da det kan sætte endnu mere gang i udviklingen.
Anton Nielsen fra Udviklingsrådet begrunder ansøgningen om årets landsby og overrækker prisen på 10.000 kr. til udvalget.
Udviklingsrådene har stået for udvælgelsen, og formanden Anton Nielsen kom med pengene. Han roste ansøgningen og konstaterede, at borgerne har fået meget ud af det, de havde at arbejde med i en coronatid. – Vi har i fællesskab set muligheder i stedet for begrænsninger, og det har styrket borgernes fællesskab.
Kom i Vikingelunden og se de skønne nye tiltag dernede med bl.a. handicapvenlige stier – shelters – lys – legeplads – madpakkehus mm. Nyd naturen og mød sponsorerne og folkene bag projektet. Der er gratis pølser på grillen og drikke dertil. ALLE er velkommen. Sogneforeningen
På lørdag i forbindelse med Torvedagen opfordres alle til at hejse flaget i dagens anledning. Først og fremmest for at markere, at Horne denne dag får overrakt beviset på at være årets lokale landsby. Varde Garden og Borgmesteren er også på torvet. Desuden er det værd at fejre, at vi igen kan holde Torvedag efter lang tids nedlukning.
Skolens gavl er nu flot prydet, nu med 9 drenge og 9 piger storke, 18 i alt. Den sidste stork har et rødt bånd og velkommen til Horne og tillykke til pigens forældre.
Pigestork med glimt i øjet.Gavlen har nu 18 storke, men der er plads til flere.
Nu er der 17 storke på skolens gavl. Den sidste nye er med blåt halstørklæde. Altså 8 piger og 9 drenge. Det ligner da efterhånden en klasse!! Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte dreng og tillykke til de nybagte forældre.