Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne Vision 2030

KICKSTART D. 9. SEPTEMBER

Tirsdag i Horne Hallen, satte vi de første streger – streger der vil sætte vores præg på Horne by og sogn. For 40 år siden blev der også sat streger og drømt stort i Horne. Stregerne og ideerne blev dengang til Horne Hallen. Minderne, historierne og de stærke relationer fra dengang lever endnu. Nu er det igen tid til, at vi står sammen og får det stærke sammenhold at mærke på egen krop. Det arbejde vi har påbegyndt nu, vil få stor betydning – også om 40 år. De relationer vi skaber nu, vil vare ved og give os en ballast til at stå imod små og store udfordringer fremadrettet.

Vi vil gøre Horne bymidte til et sted, man ikke bare kører igennem, men til et område hvor man har lyst til at være lidt længere. Vi vil etablere flere mindre boliger, dette skal gerne sikre, at vi kan frigive en del af de lækre boliger der findes i byen, til nye borgere. Vi vil skabe langt mere synlighed omkring byen og sognet som helhed. Sidst men ikke mindst har vi et ambitiøst mål om, at Horne Børneby skal være det naturlige valg for sognets borgere, da vi ønsker den bedste mindre skole i Varde Kommune. For de fleste er det allerede den bedste skole og det naturlige valg. Men vi vil arbejde målrettet på hele tiden at forbedre og finpudse de små detaljer.

Tak til alle jer der mødte op til borgermødet d. 25. august og var med til at sætte de første streger til en videreudvikling af byens udviklingsplan. Det var en magisk aften der viste en energi og kraft i Horne, som vi slet ikke havde turdet håbe på, så nemt kunne komme op til overfladen.

Onsdag d. 9.september 2020, mødes vi og fortsætter det gode arbejde. Hvis du gerne vil deltage, men ikke havde mulighed for at deltage i borgermødet, eller ikke fik dig skrevet på en liste i hallen, så tøv ikke med at kontakte os på mail: vision@horne-varde.dk eller kontakt Anne Mette Bøttcher, Hanne Bach Burkarl eller Johanne Vendelbo.

www.horne-varde.dk/vision2030 kan du læse mere om aftenens indhold og vi vil sørge for løbende at opdatere med nyeste tiltag.

”Horne – en lille storby – hvor noget er småt, men alt er godt”.

De Bedste Hilsner fra Arrangørerne

HUBI, Sogneforeningen, Horne Børneby og Udviklingsrådet

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):

Seneste nyheder

Loading