Author: Leif Sønderskov

– Minderne har vi lov at have, hvis vi ellers kan huske dem.
Med de ord skød den 81-årige skuespiller Ulf Pilgaard årets højskoledag i gang. Den var arrangeret af de fire menighedsråd i Tistrup, Thorstrup, Hodde og Horne, og ikke færre end 340 deltagere havde fundet vej til Horne Hallen.
Mange af deltagerne har været på højskole, og de ved, at sang og musik, fortælling og underholdning samt mad og kaffe hører højskolen til. Og det fik de i både rigelige og meget delikate mængder.
Ulf Pilgaard fortalte om sit liv som ung teologistuderende, der havde større interesse i skuespillet end i biblen, om nogle af sine mange roller på diverse teatre, om sine mere end 50 år som revyskuespiller og om nogle af dem, der har præget ham, blandt andet Ole Lund Kirkegaard, Ole Michelsen og Preben Kaas.
– Jeg har levet højt på, at jeg ikke er særlig gråhåret trods min høje alder, men jeg er ikke sluppet for skavanker eller sorger. Jeg har KOL, en kunstig hjerteklap og ”vindueskiggerben”. Jeg har mistet min kone og den ene af mine sønner, men det er det vilkår, man må leve med, når man bliver gammel, sagde Ulf Pilgaard og viste en sketch med Dirch Passer og fortalte om sine møder med dronningen.
Efter middagen indtog ”Fortællerkonen fra Heden”, den ligeledes 81-årige Ruth Hein, scenen for at fortælle om sin opvækst på Flø Hede, om sit liv som husmor, klaverspiller, organist og fortæller – alt sammen noget, der kom tilfældigt til hende som en slags trædespor.
– Jeg kom tilfældigt med i Fortælleteatret og her lærte jeg fortællingens kunst. Jeg fik interesse for Jeppe Aakjær, der boede på Jenle tæt på mit barndomshjem, sagde Ruth Hein og reciterede flere Aakjær-digte og genfortalte flere prosastykker – alt sammen på vestjysk.

Ref. Bente Jakobsen. Foto Leif Sønderskov. Horneposten.

**Det var disse kendte personer der underholdt de 340 personer ved året Højskoledag i Horne Hallen**

**Et udsnit af de mange der var mødt op til Højskoledagen**.

**Her bliver Ulf Pilgaard budt velkommen.**

**Ulf Pilgaard startede sit foredrag men nogle seriøse betragtninger om livet, som godt kunne give stof til eftertanke**.

**Derefter var Ulf Pilgaard mere løssluppen, og vi fik mange sjove indfaldsvinkler fra hans lange liv.**

**Her slutter Ulf Pilgaard en hel igennem morsom og underholdende foredrag til et fortjent stående bifald**

Efter flæskesteg med det hele og citronfromage gik Ruth Hein på scenen, hun fortalte om hendes liv, som hel igennem var blevet til ved mange tilfældigheder, og som var endte ud med, at hun blev fortællerkone på dialekt, som hun gav sine prøver på med fortællinger af Jeppe Aakjær

Hornepostens september nr. er nu på gaden

/http://www.hornesognearkiv.dk/wp-content/uploads/2022/10/Horneposten-september-2022-nr.-384.pdf .

Kirkegårdsvandring blev en succes

**Kirkegårdsvandringen startede på Kirkegården**

Da Horne Menighedsråd og Horne Sognearkiv for sjette gang slog lågerne op til en kirkegårdsvandring, var der igen stor tilstrømning. 55 borgere deltog, solen stod højt på himlen, og det lykkedes at få teknikken til at virke, så grundlaget for en succes var i orden.
Keld Jochumsen fortalte ud fra en række gravstene om Frahm-familien og om borgere med rødder i den gamle Moesgård. Derefter fandt alle deltagere plads i kirken for at høre dels om familien Frahm på Linding Mølle og om dobbeltgården i Moesgård.
Den store gård var fra 1740 delt i to fæstegårde, som blev købt af fæstebønderne ved stavnsbåndets ophør i 1788. Gården blev adskilt i 1869, og der blev bygget fire gårde, Ølgodvej 75 i 1868, Moesgårdvej 13 i 1872, Moesgårdvej 12 i 1875 og Moesgårdvej 4 i 1880-1890. Vi kom også omkring konseilspræsident I.C. Christensen, Albertiskandalen og en gårdslagter, inden Frahm-familien overtog lærredet.
Leif Sønderskov fortalte om Linding Mølle, der i fire generationer var i Frahm-familiens eje fra møllebygger Hans Jørgen Frahm fra Gottorp i Tyskland, der købte Linding Mølle i 1876 over Vilhelm Frahm og Hans Jørgen Frahm til Egon Frahm, der købte møllen i 1980 og netop har solgt den. Familien omfattede også smed i Bjerremose i mere end 50 år, Peder Frahm, og tømrermester Horne, Jeppe Frahm.
Der var repræsentanter for såvel Moesgård som Frahm-familien, som kunne supplere sognearkivets oplysninger, inden Horne Menighedsråd var vært ved kaffe og hjemmebag. Og så gik snakken lystigt på kirkebænkene.

For Ref. Og Foto: Bente Jakobsen – Niels Trasborg og Leif Sønderskov

**Efter en kort gennemgang og besøg ved gravstederne gik vi ind i Kirken**

Hornepostens august nr. er nu på gaden

nr.-383.pdfhttp://www.hornesognearkiv.dk/wp-content/uploads/2022/08/Horneposten-august-2022-nr.-383.pdf

Vikinge – Manden holder øje med dig.

**Saveniels lægger sidste hånd på Vikinge-manden**

Vikingelunden har nu fået sin egen Viking – Et synligt bevis på at stedet kan kædes sammen med Vikingetiden og minde os om, at vi her befinder os på et historisk vigtigt sted.

Saveniels alias Niels Ejnar Petersen fra Addit ved Brædstrup, er skulptøren, som på fornemmeste vis har udført og fremstillet en livagtig Viking, som minder os om tiden for over 1000 år siden.

Fredag den 24. juni lagde Saveniels sidste hånd på værket.

Og så kom spørgsmålet. Hvad skal Vikinge – manden hedde?
Der er flere navne fra Vikingetiden, som trænger sig på.
Hvad med. – Svend – Fri mand, som er i en andens tjeneste. -Trygve – Pålidelig. – Erik – Enehersker. Eller et helt andet navn.

Foto og Ref. Leif Sønderskov, Horneposten.

Fra nutid til Vikingetid og tilbage igen

Sogneforeningens formand Keld Jochumsen bød velkommen til omkring 150 fremmødte på vegne af 4 H/Fælleshaverne, Udviklingsgruppen omkring Vikingestien og Sogneforeningen og redegjorde for aftenens program.

Ud fra programmet til Sct Hans aftenen i år, fik vi konkluderet at Horne har været betydningsfuld i over 1000 år.
Forud for båltalen var der grillspisning til det medbragte, som endda for nogen var startet ved 17 tiden.

Bålet blev efter planen tændt kl. 20.30 og vi sang midsommervisen.

Båltalen blev i år holdt af arkæolog og museumsinspektør Lars Christian Bentsen, Varde som takkede for tilliden og forsatte.
Horne har altid været et betydningsfuld sted, som han bekræftede ved at tage os med på gennemrejse fra Vikingetiden og hel frem til nutiden, hvor han kunne mærke at offerviljen var uformindsket. Og at man i den henseende levede op til fortidens storhedstid, som dengang havde personer i Hornelund, som havde omgang med Harald Blåtand og som bevis havde efterladt Runestenen og de berømte Hornelund Guldspænder, som stammer fra Vikingetiden år 1050 og genfundet i 1892. Han fortalte også, at guld- og sølvfundet i 2014 samme sted i Hornelund havde bekræftet tidsperioden fra Vikingetiden.
Lars Christian Bentsen gav os også historien om det, at vi holder Sct. Hans, en historie som går helt tilbage til den gamle testamente, og det at vi afbrænder bål er et tiltag som stammer fra hekseafbrændingstiden, en tradition som vi stadig holder liv i, da nutidens Sct. Hans Bål er forsynet med en heksedukke, som symboliserer denne grusomme handling.
Lars Christian Bentsen havde i sit manuskript i parentes skrevet ”I det gode vejr” (For en sikkerheds skyld, som han sagde) Her ønskede han os alle en forsat god aften, i det måske skønneste vejr en midsommeraften kan byde på.

Jørgen Østergård indledte indvielsen af den ny Vikingesti på Udviklingens gruppen omkring Vikingestiens vegne. Med en redegørelse om, at man på rekordtid havde fremskaffet midler, tilladelser og udførelse af projektet, havde været i stand til at afslutte opgaverne med de ny stiformationer, som hvis man gå alle turene kommer op på over 3 km. Og at alle turene kan begynde og slutte i Vikingelunden. Stisystemet går på begge sider af Gunderup Bæk og er her forbundet af 2 broer, som tager sig smukt ud i naturen.
Projektet tog sin spæde begyndelse for 2 år siden og gennem fondsmidler og andre bidrag var man nået op på 715.000 kr. og sammen med ca. 25 frivillige og ca. 700 timers arbejde, står vi nu klar til at indvie 1. etape. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der forsat er nye planer med flere tiltag ved og omkring Vikingestien.
Jørgen Østergård takkede alle hjælperne, som havde bidraget og havde udvist det sammenhold, som kendetegner os her i Horne.
Det var nu tid for at bryde den røde snor til ”Den ny Vikingesti”. Her havde Frederik Lauridsen fremstillet en huggeblok, og med et øksehug brød Jørgen Østergård snoren med ordene:” Så må i godt gå turen, men man må også godt vente til senere!”
Der var til lejligheden blevet brygget den gammelkendte Vikinge-drik ”Mjød”, som alle fik en smagsprøve på.
Aftenen sluttede med gåtur og hyggesnak, for man havde netop i år lyst til at blive bare lidt længere.

Billeder og Ref, Leif Sønderskov, Horneposten.