Kloakselskab fylder 100 år
Kloakselskab fylder 100 år
Horne Kloakselskab blev stiftet den 12. februar 1924, men allerede året før havde en gruppe borgere arbejdet med planer om at få en del af Horne By kloakeret. Gruppen handlede hurtigt og havde fra start 19 interessenter. Det steg til 24 indtil 1937.
Den første bestyrelse bestod af de tre medstiftere formand Hans Chr. Hansen, Mads Madsen samt Bakken Bakkensen, der var kasserer.
Gruppen fik både jordemoderhuset, brugsen, mejeriet og elværket med fra start, og dermed var 1000 kroner dækket af den samlede udgift på 3400 kroner dækket ind. Resten blev dækket af et lån, som bestyrelsen optog i Varde Sparekasse. Lånet løb over 10 år med en årlig rente på 5,5 procent, og bestyrelsen hæftede som kautionister for det. ”En for alle og alle for en”, som det stod i lånedokumentet. Borgerne skulle afdrage på lånet i 10 år med en årlig rente på 10 procent, og de skulle desuden selv betale for stikledning samt andet kloak-arbejde på egen grund – nøjagtig, som borgerne også gør 100 år senere i forbindelse med separatkloakeringen. Desuden betalte de i de første år 22 kroner årligt til vedligehold af kloakledningen.
Hvis de ikke betalte afdragene, kunne bestyrelsen gå rettens vej og afbryde for stikledningen, men tilsyneladende faldt pengene rettidigt, for den 8. maj 1933 blev restlånet på 101 kroner indbetalt i sparekassen.
Entreprenør K.N. Hansen fik opgaven med at anlægge en hovedkloakledning fra nordsiden af Engkanten i en lige linje til nordsiden af Tistrupvejen. Herfra gik den 52 meter østpå samt vestpå til hjørnet mod Mælkevejen ud mod Ølgodvej. (Hornelund i 1920 og bybilledet fra 1938 fortæller hvordan veje og by så ud i tiden omkring kloakeringen)
Der blev i alt sat fem brønde ned, og dem skulle Jakob Pedersen rense. Han fik det første år 35 kroner, men han må have været god til at forhandle løn, for året efter steg lønnen til 76 kroner.
Det var også dengang, at bestyrelsen fik hjælp af en advokat til at udarbejde vedtægter. Regningen lød på 15 kroner. I dagens priser ville man for det beløb have fået advokathjælp i cirka 20 sekunder.
Det fremgår ikke af protokollen, hvornår Horne Kloakselskab ophørte, men kloakken optræder for første gang i Horne Kommunes regnskab for 1938-39. Da har kommunen brugt 2800 kroner på reparation og fremhæver, at det er en medvirkende årsag til, at det samlede regnskab er noget ringere end året før.
I 1965 blev endnu en stor bid af Horne By kloakeret, nemlig fra Engkanten og ned til Klokkedoj, (det gamle kloakbillede), mens Habrehøjvej fulgte efter nogle få år senere. Sidste etape var Lundagervej, inden gravemaskinerne vendte tilbage i 1920 for at dele kloakken op i spildevand og overfladevand.
Læs mange flere spændende historier fra Sognearkivet på hjemmesiden www.hornesognearkiv.dk
