Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Sognearkiv

Kloakselskab fylder 100 år

Kloakselskab fylder 100 år

Horne Kloakselskab blev stiftet den 12. februar 1924, men allerede året før havde en gruppe borgere arbejdet med planer om at få en del af Horne By kloakeret. Gruppen handlede hurtigt og havde fra start 19 interessenter. Det steg til 24 indtil 1937.

Den første bestyrelse bestod af de tre medstiftere formand Hans Chr. Hansen, Mads Madsen samt Bakken Bakkensen, der var kasserer.

Gruppen fik både jordemoderhuset, brugsen, mejeriet og elværket med fra start, og dermed var 1000 kroner dækket af den samlede udgift på 3400 kroner dækket ind. Resten blev dækket af et lån, som bestyrelsen optog i Varde Sparekasse. Lånet løb over 10 år med en årlig rente på 5,5 procent, og bestyrelsen hæftede som kautionister for det. ”En for alle og alle for en”, som det stod i lånedokumentet. Borgerne skulle afdrage på lånet i 10 år med en årlig rente på 10 procent, og de skulle desuden selv betale for stikledning samt andet kloak-arbejde på egen grund – nøjagtig, som borgerne også gør 100 år senere i forbindelse med separatkloakeringen. Desuden betalte de i de første år 22 kroner årligt til vedligehold af kloakledningen.

Hvis de ikke betalte afdragene, kunne bestyrelsen gå rettens vej og afbryde for stikledningen, men tilsyneladende faldt pengene rettidigt, for den 8. maj 1933 blev restlånet på 101 kroner indbetalt i sparekassen.

Entreprenør K.N. Hansen fik opgaven med at anlægge en hovedkloakledning fra nordsiden af Engkanten i en lige linje til nordsiden af Tistrupvejen. Herfra gik den 52 meter østpå samt vestpå til hjørnet mod Mælkevejen ud mod Ølgodvej. (Hornelund i 1920 og bybilledet fra 1938 fortæller hvordan veje og by så ud i tiden omkring kloakeringen)

Der blev i alt sat fem brønde ned, og dem skulle Jakob Pedersen rense. Han fik det første år 35 kroner, men han må have været god til at forhandle løn, for året efter steg lønnen til 76 kroner.

Det var også dengang, at bestyrelsen fik hjælp af en advokat til at udarbejde vedtægter. Regningen lød på 15 kroner. I dagens priser ville man for det beløb have fået advokathjælp i cirka 20 sekunder.

Det fremgår ikke af protokollen, hvornår Horne Kloakselskab ophørte, men kloakken optræder for første gang i Horne Kommunes regnskab for 1938-39. Da har kommunen brugt 2800 kroner på reparation og fremhæver, at det er en medvirkende årsag til, at det samlede regnskab er noget ringere end året før. 

I 1965 blev endnu en stor bid af Horne By kloakeret, nemlig fra Engkanten og ned til Klokkedoj, (det gamle kloakbillede), mens Habrehøjvej fulgte efter nogle få år senere. Sidste etape var Lundagervej, inden gravemaskinerne vendte tilbage i 1920 for at dele kloakken op i spildevand og overfladevand.

Læs mange flere spændende historier fra Sognearkivet på hjemmesiden www.hornesognearkiv.dk

Loading

Kroens ejere var i fokus

Horne Kro har i sin 222 år lange levetid haft 12 ejere, og de var alle i fokus, da Horne Menighedsråd og Horne Sognearkiv gennemførte en kirkegårdsvandring en smuk sensommeraften.
40 var med på vandringen, der begyndte på kirkegården med besøg ved seks gravstene for otte af de tidligere ejere, og derefter vandrede deltagerne til Horne Kro, hvor der både ventede billeder, fortællinger, kaffe og snak.
Leif Sønderskov viste billeder af både kroen før og nu og af familierne på kroen. Den blev bygget af Jens Pedersen Vestergaard, Hornelund, i 1798 og var en stråtækt bygning, hvor Maren “Kjærk” Madsdatter regerede fra 1830-1865. Flere af kroejernes efterkommere deltog. Bessie Aggeboe er således oldebarn af Maren ”Kjærk” og Kurt Pallesen er tipoldebarn til hendes første mand, Lars Thomsen, mens Hans Christian Hansen, “HC”, har tilknytning til kroen via sin bedstefar, Hans Christian Hansen, der drev kroen i årene 1895-1907.
Keld Jochumsen læste et stykke om Karoline Jessen, krokone fra 1940-1965, som morgenen efter sin egen bryllupsfest blev vækket af en mand, der spurgte om de kunne få kaffe. Jo, det kunne de nok, men hvor mange er I, ville Karoline vide.
– 110 lød svaret, og efter en time var kaffen klar.
I årene fra 1907-1969 havde kroen ingen spiritusbevilling, men flere af deltagerne kunne berette om kaffe til egen medbragt snaps og om smugkro bag scenen. De kunne også fortælle om branden i 1950, som ødelagde kroen mod Hornelund, og om 2. verdenskrig, da de gik i skole på kroen og på ”Svanes” gård.
Det begyndte med Jens Pedersen Vestergaard i 1798, og sidste navn indtil videre i ejerrækken er Cassøe, som stod for aftenens kaffebord.

Loading

HornePosten August rettelse

Horne Tømrerforretning er beklageligvis røget ud af august udgaven af HornePosten – det har selvfølgelig ikke været meningen, da de er trofast sponsor til bladet. I kommer med i næste udgave, og redaktionen beklager.

Tusind tak for Jeres bidrag til bladet.

Reparationer – Nybyggeri –  Parcelhuse – Landbrug –  Industri – Projektering  

Derudover er det gået for stærkt med mail adressen til infoskærmen ved Brugsen.

Den rigtige email til dette er infotv@horne-varde.dk (i Horneposten er det skrevet uden bindestreg)

Du kan læse mere om infoskærmen og hvad I kan få på ved at trykke her

Du kan læse månedens udgave af HornePosten her

Loading

Vikingestien i Horne

Indlægget her er taget fra skiltet, der står ved rastepladsen lige efter bækken mod Tistrup.

Her står lidt om Vikingestien, guldspænderne, jernudvinding og den berømte runesten

 

Vikingestien

 

Vikingestien blev anlagt i 1993 i forbindelse med et plejeprojekt i området. Den er 

 

afmærket med pæle med gul top og ca. 2.5 km. lang. Stien har fået sit navn efter to meget kendte vikingetidsfund i området. Hornelund-spænderne og runestenen på Horne kirkegård.

 

Berømte guldfund

Hornelund-spænderne blev fundet i 1892 af en tjenestekarl. Spænderne måler ca. 7 cm. I diamater og er blandt de mest berømte fund fra vikingetiden i Danmark. De er fremstillet i sidste halvdel af 900-årerne. De flotte spænder er sansynligvis fremstillet i Danmark.

Hornelund-spænderne er danefæ og kan ses på Nationalmuseet.

Jernudvinding

Jernudvingsforsøg i Lejre

I jernalderen har de ildsprudlende skaktovne været et hyppigt syn i Horne-Snorup området. Undersøgelser har vusts at der i perioden 3.-7. Århundrede e.kr. fandtes tusindvis af jernudvindingsovne her. Netop her var adgangen til de materialer, som smeltemestrene skulle skulle bruge til produktionen rigelig og af høj kvalitet. Det drejer sig om myremalm, som var kilden til jernet, ler til ovnen og trækullet til smeltningen. Ovenenes lerskorstene er for længst forsvinder, men man finder hyppigt restproduktet – slaggeblokkene – der kan veje 2-300 kg. 

Slaggerblok udgravet i Snorup i 1999.

 

 

 

 

Runestenen

Runestenene I Norden stammer fra vikingetiden (750-1050). Stenene blev ofte sat til minde om en person eller en begivenhed. Der kendes kun få runesten fra Vestjylland. Runestenen på Horne Kirkegård stammer fra 900-tallet, Måske har den stået ved Hornelund, nær vade-stedet over Landing Å og er siden fragtet til Horne.

Ifølge de ældste oplysninger, vi har, sad stenen i den østlige del af kirkegårdsdiget. Fra 1872 til 1953 lå stenen på brudfladen i et bed i haven på herregården Nørholm. Siden blev den flyttet til sin nuværende plads på kirkegården.

Indskriften lyder: 

Ravunge-Tue gjorde denne/Thyras høj…

Runestenen som den lå på brudfladen i haven ved Nørholm.

Indskriftens afslutning er usikker, fordi stenen her er slået i stykker. Man kender imidlertid Tue af Ravns slægt (Ravnunge-Tue) fra tre andre runesten ved Helling, hvor han også har opført høje.

Godtager vi, at det er dronning Thyra, der nævnes på Horne-runestenen, har der muligvis været en forbindelse mellem kongesædet i Jelling og Horne. Denne tolkning understøttes også af de kostbare guldspænder, der må have tilhørt en person af høj status. 

 

 

 

Sådan står skiltet ved p-pladsen

Loading

Donation til Sognearkivet

I 2015 havde vi i Sognearkivet besøg af Elaine Sprague fra USA, hvis forfædre stammer fra Horne nærmere bestemt Gunderupvej 33.

Vi viste hende de lokaliteter, der havde relation til hendes familie og sluttede på kirkegården, hvor hendes familie er begravet, ligeledes så vi kirken, hvor hun blev meget bevæget over at se døbefonten, hvor hendes familie blev døbt i 1860’erne.

For nylig hørte vi fra hende igen, hvor hun udtrykte stor taknemmelighed over de ting, vi havde vist hende og hendes familie, og efterfølgende ønskede hun at donere 1000 Dollars til arkivet. (ca. 6500 kr,-)

Elaine Spragues familie danner netop udgangspunkt for kirkegårdsvandringen den 30. august i samarbejde mellem menighedsrådet og sognearkivet.

 

Loading