Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Børnedag i Sportsugen 2023

Grundlovsdagen blev i år dagen for årets børnedag som startede klokken 13:00 i håbet om at så mange børn som muligt havde chance for at have det sjovt samme på stadion.

Det viste sig også at være en success med rigtig mange børn og deres forældre. Som noget nyt fik børnene udleveret en billet til nogle af aktiviteterne – på den måde var håbet at børnene ikke stod i kø til samme aktivitet for mange gange. Billetterne skulle bruges til; Hesteridning som 4H pænt stod for, Ballondyr hos Ole Ballonmand, dåsekast med skumfiduser som gevinst, flødebollekast og ikke mindst en billet til en gratis popcorn i teltet.

Der var også mulighed for at prøve disc golf, få ansigtsmaling, lave sit eget popcorn bæger og andre kreative ting i krea-hjørnet og ikke mindst at hoppe på de 4 hoppepuder og borge vi har anskaffet os i år.

Der blev også serveret kage, slushice og kaffe til de voksne.

En fantastisk dag med vejr så godt som det kunne blive.

Vi takker for opbakningen og vil helt sikkert gentage successen næste år.

Se resten af ugens program her!

Loading

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):