Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Brugsen

Halloween i Horne

Glæd jer til dette års halloween i Horne, hvor der er uhyggelige aktiviteter for hele familien. 🎃👻😱📆

Program

Fredag den 28/10 til søndag den 30/10Gå rundt i byen og se de pyntede huse. (Se kort)
Lørdag den 29/10kl. 14.00 – 16.30: Værkstederne er åbne. (Se kort)
kl. 18.00 – 20.00: Haunted school på Horne skole. (Se kort)
kl. 19.00 – 21.30: Halloween for de unge i Vikingelunden. (Se kort)

Loading

Søren brugs sagde farvel


Der var fuldt hus, da Dagli´brugsen i Horne efter et års pause igen kunne byde på grillet gris, øl, vand, is og masser af hygge.
230 var bænket ved bordene, der for første gang var opstillet på p-pladsen ved Horne Skole. Butiksrådet og andre hjælpere sørgede for, at udleveringen af mad gled let, og maden blev serveret og spist til sprød musik og sang af brugsens “husmusikant”, Ulrik Alrø.
Ved grillarrangementet for tre år siden kunne daværende uddeler, Martin Hansen, fortælle, at 22-årige Søren Dinesen skulle være ny uddeler. Nu to et halvt år senere er det tid til farvel.
– De sidste to et halvt år har været en fantastisk rejse. Det har været en fornøjelse. Jeg siger ikke farvel, fordi jeg ikke kan lide jer. Jeg har nydt at arbejde sammen med både kunder og mine medarbejdere, men jeg prioriterer anderledes nu. Jeg skal prøve noget andet og have lidt mere tid til privatliv, sagde Søren Dinesen, der har sidste arbejdsdag i brugsen i Horne tirsdag. De sidste dage er den ny uddeler, Alex, også i Brugsen.
Anne Mette Bøtcher takkede på vegne af butiksrådet for samarbejdet med Søren, der altid var med på at prøve noget nyt uanset, hvilke vilde ideer rådet kunne komme op med.
– Vi siger ikke farvel, men på gensyn, da vi satser på, at du er tilbage om 10-15 år, sagde hun.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Bryghus i Horne? Støt nu!

Hvis der skal være bryghus i Horne skal du vise din støtte nu…

Iværksætteren Leon Kongsted vil gerne starte ølbrygning i Horne Erhvervspark. Forberedelserne er godt i gang med renovering af lokalerne, men han mangler kapital til indkøb af udstyr. Du kan vise din støtte ved at forudbestille øl, noget for noget!

Crowd-funding er en anerkendt metode til samle penge ind til et nyt projekt. Du støtter ideen ved at betale online, til gengæld får du produkter hvis ideen realiseres, en form for forudbetaling.

Indsamlingskampagnen slutter 11. juni, så du skal vise din støtte nu!

Støt via denne hjemmeside Boomerang

Problemer med at støtte, så ring til: Leon Kongsted (52119192) eller Anders Burkarl (40968358)

Læs om bryghuset i JyskVeskysten

Læs i Horneposten side 15

Og se Leons webshop “Kongsted Hjemmebryg”

Loading