Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyt

Tre huse solgt på en uge

Jesper Brorson Hansen (tv), indehaver af Nybolig Varde fortæller, at man sagtens kan sælge eller købe bolig under coronavirus-krisen. Privatfoto, fra Ugeavisen

Det gik stærkt med hussalget i Horne forleden uge. Tre huse blev solgt, alle af Nybolig i Varde og det er måske ikke så overraskende.
– Hvis vi sætter en skarp pris, så eventuelle købere kan se, at prisen modsvarer det, de får, kan der også sælges boliger i Horne, siger indehaver af Nybolig i Varde, Jesper Brorson Hansen.
En af køberne er Mads Jeppesen, der flytter ind på Krosvinget med sin kæreste, Amalie.
– Jeg var ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle jeg købe hus i Horne. Her sker der bare så meget. Der er altid noget at give sig til, og du kan altid få lov til at hjælpe med et eller andet. Fællesskabet er helt i top, siger Mads, og Amalie, der er fra Ølgod, er enig.
– Jeg vil gerne bo i Horne. Det er en dejlig by og, virker det til, med et godt sammenhold. Jeg skal studere til sygeplejerske i Esbjerg, og det giver ikke problemer at bo i Horne. Vi har fået et dejligt hus på en god placering, siger Amalie.
Jesper Brorson Hansen spår, at flere unge familier i fremtiden vil bosætte sig i de mindre byer. Her er boligerne billigere end i de større byer, og dermed får de økonomisk overskud til noget af alt det andet, de også gerne vil.
– Hvis Horne skal med på den bølge, skal der være nogle gode boliger til salg, og så skal vi få gjort opmærksom på, hvad sognet kan. Derfor er det nødvendigt, at der bliver bygget nogle mindre lejeboliger, som de ældre borgere kan flytte i, så de kan sælge huset uden at skulle flytte ud af byen, siger Jesper Brorson Hansen.

– Jeg var ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle jeg købe hus i Horne

Loading

Bryghus i Horne? Støt nu!

Hvis der skal være bryghus i Horne skal du vise din støtte nu…

Iværksætteren Leon Kongsted vil gerne starte ølbrygning i Horne Erhvervspark. Forberedelserne er godt i gang med renovering af lokalerne, men han mangler kapital til indkøb af udstyr. Du kan vise din støtte ved at forudbestille øl, noget for noget!

Crowd-funding er en anerkendt metode til samle penge ind til et nyt projekt. Du støtter ideen ved at betale online, til gengæld får du produkter hvis ideen realiseres, en form for forudbetaling.

Indsamlingskampagnen slutter 11. juni, så du skal vise din støtte nu!

Støt via denne hjemmeside Boomerang

Problemer med at støtte, så ring til: Leon Kongsted (52119192) eller Anders Burkarl (40968358)

Læs om bryghuset i JyskVeskysten

Læs i Horneposten side 15

Og se Leons webshop “Kongsted Hjemmebryg”

Loading

Nu elsker de både borsjtj og flæskesteg

Det lettiske par Jasmine og Alex synes, at danskerne – i hvert fald i Horne – er både åbne og venlige. Byen har gjort rigtig meget for, at de skulle falde til i byen, hvor de også har købt hus og fået en søn, der nu er tre år gammel.

Loading