kl. 14.00 – 16.30: Værkstederne er åbne. (Se kort) kl. 18.00 – 20.00: Haunted school på Horne skole. (Se kort) kl. 19.00 – 21.30: Halloween for de unge i Vikingelunden. (Se kort)
Der var fuldt hus, da Dagli´brugsen i Horne efter et års pause igen kunne byde på grillet gris, øl, vand, is og masser af hygge. 230 var bænket ved bordene, der for første gang var opstillet på p-pladsen ved Horne Skole. Butiksrådet og andre hjælpere sørgede for, at udleveringen af mad gled let, og maden blev serveret og spist til sprød musik og sang af brugsens “husmusikant”, Ulrik Alrø. Ved grillarrangementet for tre år siden kunne daværende uddeler, Martin Hansen, fortælle, at 22-årige Søren Dinesen skulle være ny uddeler. Nu to et halvt år senere er det tid til farvel. – De sidste to et halvt år har været en fantastisk rejse. Det har været en fornøjelse. Jeg siger ikke farvel, fordi jeg ikke kan lide jer. Jeg har nydt at arbejde sammen med både kunder og mine medarbejdere, men jeg prioriterer anderledes nu. Jeg skal prøve noget andet og have lidt mere tid til privatliv, sagde Søren Dinesen, der har sidste arbejdsdag i brugsen i Horne tirsdag. De sidste dage er den ny uddeler, Alex, også i Brugsen. Anne Mette Bøtcher takkede på vegne af butiksrådet for samarbejdet med Søren, der altid var med på at prøve noget nyt uanset, hvilke vilde ideer rådet kunne komme op med. – Vi siger ikke farvel, men på gensyn, da vi satser på, at du er tilbage om 10-15 år, sagde hun. Bente Jacobsen HornePosten
Allerede nu skal du tænke over, om du skal have en stand, enten som forening eller som privat person. Det er gratis at have en stadeplads og Torvedagsudvalget stiller 1 stk. bord til rådighed.
Tilmelding til Torvedagen som stadeholder, skal ske senest 8. august. Men hvorfor vente så længe? Tilmeld dig nu! Tilmelding til jochumsen@bbsyd.dk
– Morten på 23 år og hans jævnaldrende kammerat er ikke i tvivl: Horne er et godt sted at vokse op. Det sagde de, da Stig Larsen spurgte dem, og det budskab sendte han videre til de mange, der overværede hans båltale i Vikingelunden. Stig Larsen kom vidt omkring i sin tale. Han berørte coronaen med restriktioner, som nu er blevet lettet, så vi igen kan se folks smil. Han kom også til Bloksbjerg og nævnte, at Sankthansaften oprindeligt er en fejring af Johannes Døberen, men i dag ofte forbindes med hekseafbrænding. 50.000 kvinder blev således brændt i perioden fra middelalderen til 1900. Først og sidst havde han dog blikket rettet mod Horne og mindedes med glæde, da han i 2011 var med til at bygge multibanen ved Horne Skole. – Det var en hyggelig tid. Nu har den fået en gang maling som et led i de mange projekter, fællesskabet har sat gang i. Vi kan være stolte af, at så mange tager ansvar for udviklingen. Det lokale engagement sikrer, at vi ikke ender som et fattigt samfund, men derimod skaber en fremtid for Horne, sagde Stig Larsen, mens bålet med den flotte heks brændte ud. Det var igen Horne 4H og Horne Sogneforening, der stod for Sankt Hans-festen med gratis kaffe til deltagerne, som kunne beundre de nyeste projekter i Vikingelunden såsom en rollatorvenlig sti og lys i lamperne langs stien. I følge dronebillederne var der 140 deltagere. Bente Jacobsen HornePosten