Så er madpakke-huset på plads i Vikinge-lunden
Her vises Aksel Hansens billedserie fra madpakkehusets ankomst til Vikingelunden. Der mangler nu at blive lagt fliser omkring huset, så er det klar til Børnehavens og Skolens udeaktiviteter i byskoven.
Her vises Aksel Hansens billedserie fra madpakkehusets ankomst til Vikingelunden. Der mangler nu at blive lagt fliser omkring huset, så er det klar til Børnehavens og Skolens udeaktiviteter i byskoven.
Efter lang tids venter, er nummer tre stork kommet op på skolens gavl. Vi må håbe, at der kommer noget mere gang i fødslerne i det sidste halvår af 2020.
Velkommen til Horne Sogn til den lille pige, og tillykke til de nybagte forældre.
At blive konfirmeret er altid noget særlig, det var det også i år, hvor kirkehandlingen var opdelt i 2 på hinanden følgende konfirmationer, én kl. 9 og én kl. 11. Det var for at tilgodese deltagerantallet efter de restriktioner der var med Coronakrisen.
Alt blev afviklet efter forskrifterne, og det gode vejr var medvirkende til at pladsen udenfor kirken var fyldt med familie og venner, som i dagens anledning gjorde sit til at mange kunne ønske de stolte konfirmander tillykke med den store dag.
Billederne er taget fra en festklædt by, og fra dagen foran kirken.
Det var en festlig eftermiddag på Hornelund, hvor De Glade Spillemænd underholdt med musik fra dengang, hvor bedstefar var ung. Lige noget beboerne på Hjemmet nød i fulde drag, og som var en god adspredelse fra en hverdag, hvor Coronakrisen stadig sætter en dæmper på aktiviteterne.
Fin arrangement og tak til De Glade Spillemænd for friluftskoncerten.
Torben Krog og hans folk er i dag i gang med at fræse fuger ud mellem kvadrene på syd væggen af Horne Kirke. Der er ikke cement i fugerne, man bruger på kirker, derimod læsket kalk, hvilket bevirker, at fugerne og dermed murværket kan ånde.
Ligeledes har de lagt rygningstenene på redskabs- og toilethuset om.
Et par elever er i gang med at besigtige den nye grund, hvor madpakkehuset skal ligge.
23`eren eller 2. og 3. klasse har daglig undervisning i Vikingelunden. Eleverne er trukket ind i skyggen, medens de klarer deres matematikopgaver. Når en matematikside er lavet løber eleverne en omgang i skoven, inden de fortsætter arbejdet.
Umiddelbart inden der var frikvarter, lavede eleverne gymnastik a la Fhillip Faber.
Det er bemærkelsesværdi, at udeundervisningen gør, at der ingen disciplinærproblemer er i klassen. Værd at tænke over fremadrettet!
Dagplejemødrene, Børnehaven og Skolen har plantet blomsterkasserne ved byportalerne til med sommerblomster.
Varde Kommune har sat planteskåle op forskellige steder i byen, og ligeledes plantet dem til med blomster.