Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Arbejdsformiddag

Udviklingsgruppen omkring Vikingestien har igen haft frivillige kaldt ind til arbejdsformiddag.
Der blev kørt og båret materialer til gangbroer langs bækken. Der blev hamret pæle i, og der blev drukket kaffe.
Man blev enige om, at broen ved rensningsanlægget skal hedde Dådyrbroen, og den anden bro selvfølgelig skal hedde Røstbroen.

Loading

Vikingestien

Det er godt nok helt overvældende, hvor mange valgmuligheder der bliver for ruter i Vikingelunden og i engen, hvor Vikingestien er ved blive lavet færdig. Prøv dem af!

Loading

Skole og Børneby mødtes i sang

Sjældent har bussens hjul snurret så lystigt som tirsdag morgen på Horne Skole. Her mødte 32 børn fra børnehaven ind sammen med skolens elever for at synge fællessang.
Med Helle Bruun ved keyboardet og Ulla Bruun som forsanger sang de både “Hjulene på bussen” og “Fem små aber”, og det kunne høres, at børnehavebørnene kendte dem godt. Der blev sunget igennem, og krokodillens haps blev efterfulgt af et herligt grin.
– Det er første gang, vi laver fællessang, men det er tanken, at vi vil gøre det en gang om måneden. Vi vil gerne udvikle børnebytanken, og fællessang kan skabe sammenhæng og genkendelighed, siger filialleder, Jesper Debel Pedersen.

Efter sangen blev børnene delt ud i læsegrupper. Skolebørnene havde forberedt nogle historier, som de ville læse for deres små kammerater.
Fordelingen i læsegrupperne betød blandt andet, at børnehavens ældste børn blev forenet med deres skolevenner, og at de kommende børnehaveklassebørn mødte deres nye skolevenner.

­- Børnene har virkelig forberedt sig på den historie, de vil læse, og hvordan de vil læse, så de får de små med, siger Ulla Bruun.

Loading

Arbejdsdag på Vikingestien

Udviklingsgruppen omkring Vikingestien havde lørdag inviteret til arbejdsdag. Som Stig Larsen kommenterede, da han ankom: ” Det er da det grå guld, der er mødt frem.” Og ikke helt forkert var det!
Der blev etableret gangbroer langs hjortefarmen, genetableret hegn langs Vikingestien, hvor der er kørt stenmel på. I engen blev de elektriske hegn langs bækken flyttet nogle meter væk fra vandet, således at stien ikke i fremtiden bliver ødelagt af kreaturer.
13 mand var mødt frem. Så tag selv en tur i engen og se, hvor langt vi nåede.

Her er de fremmødte klar til at læsse materialerne til gangbroerne

Loading

Kloakseperering: status – kom, kig og snak 3. maj

Status på separatkloakeringsprojektet

Vi har nu holdt stille på Kirkebakken i en del uger og det er bestemt ikke med vores gode vilje, men som alle ved, driller grundvandet utroligt meget. Vi ved at det giver jer alle store gener, men vi har ramt et sted hvor det meget svært at trække grundvandet ud af den siltede jord. De geotekniske forundersøgelser vi havde fået lavet, kunne ikke forudsige så store udfordringer, da det bare er svært at forudsige præcist hvad der gemmer sig under vejene. 

Den ”normale” metode til grundvandssænkning duer bare ikke. Så vi har forsøgt forskellige tiltag med længere boringer, længere filtre, kortere filtre, forskellige filtermaterialer, antallet af boringer, placering af filtrene osv. osv. Vi har også haft et rådgivende geoteknisk firma til at hjælpe os med at finde den ”rigtige” metode for lige dette sted. Det tyder nu på, at det erflere grundvandspumper og længere tid til at de kan stå og suge, der er den løsning der virker.

Så kommer næste udfordring. For som I også ved, er der godt gang i anlægsbranchen og byggeriet, så der hvor man normalt lejer grundvandspumper, har de ikke flere… Så entreprenøren har måtte tænke kreativt og har fået sejlet 8 pumper til Esbjerg fra Holland og får dem hentet og installeret inden for kort tid.

Vores udfordringer vil uundgåeligt give udslag på tidsplanen, men vi arbejder på at minimere dette mest muligt. 

Hvis I har lyst til at komme forbi byggepladsen til en snak om projektet, eller hvis I har spørgsmål, vil vi være ved udgravningen på hjørnet af Engkantet og Kirkebakken:

Tirsdag d. 3. maj kl. 15.

Her vil DIN Forsyning, NIRAS og Harry Andersen A/S være til stede. Håber vi ses.

Mvh. Kenneth, DIN Forsyning.

Loading

Dyrene er kommet på græs

I 4H og skolens fælleshave er dyrene kommet på græs.
Der er blevet indkøbt 3 Ouessant får, den mindste fårerace, der stammer fra Frankrig.
Ligeledes er der 4 høns og 3 kaniner der er en gave fra en dagplejemor i Tistrup.
Børnenes ærter, er allerede store i højbedene, det lover godt.

Jette og Marinus Poulsen opfordrer til, at man lader vær med, som gæst at fodre dyrene, idet de vil blive forædte.

Loading

Vikingestien syd for bækken

Udviklingsgruppen omkring Vikingestien har lørdag haft arbejdsdag.
Der er blevet etableret gangbroen nedenfor hjortefarmen, og arbejdet fortsættes lørdag den 30. april kl. 08.00 med start fra Mælkevejen 5. Vil du hjælpe til, er du velkommen.

Loading

Opfølgning på Vikingestien

Der er kørt stenmel på Vikingestien mellem Det gamle Rensningsanlæg og Vikingelunden, og i følge Brian Hansen fra Sdr. Malle Maskinstation mangler de kun nu at vibrere stien. Arbejdet kan først udføres, når der kommer regn, idet stenmelet forsvinder ud til siderne, når der vibreres. Det er forklaringen på, at stien endnu ikke kan benyttes af kørestole og rollatorer.
Men flot ser det ud!

Loading

Dårlig weekend i Vikingelunden

Det har desværre været en rigtig dårlige uge / weekend i Vikingelunden.
Aksel Hansen skriver:

  • Et vindue er smadret ved at en vodkaflaske er smidt igennem
  • Der er brændt hul i et af bordene
  • De bredde brædder, som lå på broen er forsvundet
  • Sedlerne, som folk har booket grillhytten på, er blevet brugt til at tænde op med.
  • – Der er hængt nye sedler op, så kom lige ned og få skrevet jer på igen.

Loading