Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Skole og Børneby mødtes i sang

Sjældent har bussens hjul snurret så lystigt som tirsdag morgen på Horne Skole. Her mødte 32 børn fra børnehaven ind sammen med skolens elever for at synge fællessang.
Med Helle Bruun ved keyboardet og Ulla Bruun som forsanger sang de både “Hjulene på bussen” og “Fem små aber”, og det kunne høres, at børnehavebørnene kendte dem godt. Der blev sunget igennem, og krokodillens haps blev efterfulgt af et herligt grin.
– Det er første gang, vi laver fællessang, men det er tanken, at vi vil gøre det en gang om måneden. Vi vil gerne udvikle børnebytanken, og fællessang kan skabe sammenhæng og genkendelighed, siger filialleder, Jesper Debel Pedersen.

Efter sangen blev børnene delt ud i læsegrupper. Skolebørnene havde forberedt nogle historier, som de ville læse for deres små kammerater.
Fordelingen i læsegrupperne betød blandt andet, at børnehavens ældste børn blev forenet med deres skolevenner, og at de kommende børnehaveklassebørn mødte deres nye skolevenner.

­- Børnene har virkelig forberedt sig på den historie, de vil læse, og hvordan de vil læse, så de får de små med, siger Ulla Bruun.

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):