Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Sogneforening

Workshop om udviklingsplan

Ny vision kom godt fra start

Boligbyggeri ved Lundagervej, cykelsti til Asp-Bounum, foderstoffen som et aktivitetscenter, glasovergang mellem hal og skole, flottere indgang til byen sydfra og en udvikling af Vikingelunden.
Ideerne stod i kø, da 57 borgere i alle aldre var samlet på Horne Kro for at tage de første skridt mod en ny udviklingsplan gældende for de næste fem år for Horne Sogn.
Henrik Rasmussen fra Plan og Vækst i Varde Kommune er tovholder på planen og satte først deltagerne i gang med at skrive en vision.
Der var stor enighed grupperne imellem om, at Horne skal være en bosætningsby for alle aldre – også for flygtninge, og at foreningerne skal være med til at sikre fællesskabet og tage del i integrationen af tilflyttere.
Derefter efterlyste han ideer, der umiddelbart er nemme at arbejde med, og ideer af den mere flyvske slags. Han fik begge dele i rigt mål og vil nu samle det hele og i samarbejde med en styregruppe skrive en vision og sætte struktur på ideerne.
Det hele bliver præsenteret den 6. november på en ny workshop, som skal munde ud i en egentlig udviklingsplan fyldt med projekter, der er klar til at blive realiseret, når nogen griber dem.
Bente Jacobsen HornePosten

 

Loading

Blomstrende Landsby

Indrømmelse!

Der er blevet snakket en del om vores arbejde hen i mod den tredje blomst i Blomstrende Landsby projektet i løbet af foråret. Jeg har ikke holdt mig tilbage med at sige, at vi ville få den tredje blomst til Torvedagen! Det får vi ikke!

Arbejdet er afsluttet og sendt ind til bedømmelse før sommerferien, men udvalget træder først sammen i september, hvor de vil vurdere vores arbejde, – så derfor intet nyt flag til torvedagen. Men vi venter i spænding.

Keld Jochumsen

 

Loading

Blomstrende Landsby

En del borgere har kommenteret størrelsen af vores flagstang ved kapellet. Indrømmet, den er for lille. Stangen er 5 meter, og det passer til størrelsen af flaget.

Det må være et klart mål for 2018, at vi får tildelt 3 blomster fra Blomstrende Landsby, og så får flagstangen skiftet med en på 8 meter. Det kan være Hornes nytårsforsæt.

Godt nytår.

Loading

Juletræsfest 2017

Så er det tid til årets juletræsfest i Horne. Det foregår d. 8 december 2017 kl. 15:30 til 19:00. 

Vi starter I Kirken med et Luciaoptog i samarbejde med Myretuen og fortsætter derefter i Hallen til juletræsfest, julehygge, tombola og fælles aftensmad. Der er mulighed for at bestille risengrød til 20 kr,- pr. portion eller Lasagne og salat til 50 kr. pr. portion. Madbilletter bestilles hos Gitte Schou (schou_gitte@hotmail.com eller 29451424) senest d. 4/12. Husk at skrive antal og hvad man ønsker at spise. Entré er 25 kr. for alle på 3 år og derover, som betales i døren sammen med maden. 

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag sammen med jer alle. 

Menighedsrådet, Sogneforening, HGF, Spejderne og HIF

Loading

Horne blomstrer som landsby


Inden længe går et nyt flag med to blomster til tops i Horne – et flag, der skal placeres i trekanten ved krydset Kirkebakken-Hornelund som et synligt bevis på, at der er liv i sognet.
Vejen mod de to blomster blev banet den 3. december 2014, da cirka 100 borgere på Horne Kro fyldte papirsdugene med ideer til arbejdet med sognets udvikling. Siden har mange frivillige taget del i opgaven med at beskrive sognets status på seks områder, og DGI har nu som tovholder på udviklingsprogrammet belønnet indsatsen med to blomster.
DGI-konsulent Mette Børgesen og Poul Verner Christensen, Årre, fra følgegruppen kom med blomsterne. De roste begge ansøgningen og konstaterede, at den giver indtryk af et sogn med mange værdier, og at den giver et godt afsæt for at arbejde videre mod endnu en af de i alt fem mulige blomster.
Ideen med Blomstrende Landsby er at synliggøre, hvad sognet rummer, og at give borgerne mulighed for at få indflydelse på, hvordan sognet skal udvikle sig.
Keld Jochumsen, Dorte Bejder og Leif Sønderskov tog initiativ til projektet, og de er nu gået i tænkeboks med hensyn til, hvordan det indsamlede materiale kan bruges, og hvordan den tredje blomst kan komme i hus.

Blomstrende landsby

Loading

Høstfest 2017

Så er vi klar til et brag af en HØSTFEST

Lørdag den 30. september 2017 kl. 18.30 – 01.00 i Horne Hallen

afholder vi den årlige høstfest, som er for ALLE der har lyst til en festlige aften i byen med naboer, venner og andet godtfolk. 

Det bliver Alley Cats og en DJ der leverer musikken denne aften. Så kom og få en 

hyggelig aften og få rørt kroppen. 

Entre kr. 100,- pr. pers. 

Bemærk: Betaling for mad bestilt i hallen eller på kroen sker også ved indgangen. 

 

HUSK at reservere bord senest den 23. sep på tlf.  7526 0352

HUSK medbring service og bestik 

 

Maden kan bestilles i Horne Hallens Cafeteria -7526 0352 eller på Horne Kro. 7526 0019 – Se menu her

Mad og drikkevarer må gerne medbringes. Drikkevarer kan selvfølgelig også købes i baren. 

 

Grillen er tændt når festen slutter. 

Arrangør Høstfestudvalget der består af repræsentanter fra Familie og Fritid, Husmandsforeningen, Idrætsparken, Gymnastik og Fitness, Idrætsforeningen og Sogneforeningen.

Loading

Prisen for særlig indsats

I Horne er pokalen for en særlig indsats uddelt af Horne Idrætsforening og Horne Idrætspark ved årets revy.

I 2016 blev uddelingen flyttet til Torvedagen og uddelerkredsen blev forøget med Horne Sogneforening. Erik Sørensen fik prisen og æren i 2016.

Såvel foreninger som privatpersoner har mulighed for skriftligt at anbefale kandidater, og et udvalg bestående af de 3 foreninger og sidste års prismodtager vil så tage stilling til, om prisen skal uddeles i 2017.

Skriftlige forslag til kandidater skal sendes til Keld Jochumsen senest 01. august.

Jochumsen@bbsyd.dk

Loading