Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

HIP

Velkommen til Islandske Fårehunde Udstilling i Horne Idrætspark

Stævneformand Jørgen Clemmensen byder velkommen

På en varm og solbeskinnet august søndag havde Islandsk Fårehundeklub indtaget Horne Idrætspark.
Kl. 10 præcis kunne Stævneformand Jørgen Clemmensen byde velkommen til 30 Islandske Fårehunde, som var tilmeldt konkurrencen, derudover var der Hundenes ejere, pårørende og medrejsende hunde som udgjorde en ganske pæn forsamling. Jørgen Clemmensen kom også i sin velkomst med en opfordring til at overholde alle gældende regler til Coronasituationen.

Derefter gik det slaw i slaw, Dvs. for at gøre historien kort skal siges, at det ville være rart om man havde sat sig ind i præmiefordelingen, da hundene var opdelt i alder for hver præmiegruppe, og så var der jo også Tæver og Hanhunde.
Efter ca. 2 timer havde dommer og konferencier fordelt alle placeringer, og uddelt div. Præmier og gaver,  og sluttelig blev der takket for god ro og orden, hvortil næste alle Islandske Fårehunde kvitterede højlydt med en tilfreds gøen.
Islandsk Fårehundeklub plejer at afholde 6 stævner om året, men i år er det blevet reduceret til 4.
Her i Corona tiden var det en opmuntrende begivenhed at man havde lagt det første stævne her i Horne, også fordi alt gik som det skulle, folk var glade og stemningen god.

Loading

Petanquebaner åbnet med ørnenæb


En gris, to personer og tre kugler – til hver. Så er banen kridtet op til et spil petanque på det nye anlæg ved kroketbanerne i Horne.
Verner Baagøe og Lars Juul Jensen klippede den røde snor over med et ørnenæb, da banerne blev indviet med lidt forsinkelse.
– Vinterens regn betød, at anlægsarbejdet blev forsinket, og så kom nedlukningen som følge af coronaen, men nu er vi klar, sagde formanden for Horne IF, Svend Jensen.

35 borgere var mødt frem til morgenkaffe, snoreklipning og petanque på de to baner, som halinspektør Thorkild Lindvig har anlagt.
Svend Jensen understregede, at coronareglerne om afspritning og afstand også gælder på banerne, mens Verner Baagøe gennemgik reglerne, inden deltagerne med højt humør og større eller mindre held smed både gris og kugler af sted. Der er kugler i klubhuset til rådighed for spillerne, og der er også magneter, som kan løfte kuglerne op. Dermed kan folk i alle aldre blive petanquespillere.
Hver tirsdag klokken 13.30 er der spillere på banen, og Verner Baagøe og Lars Juul Jensen er klar til at give gode råd hver torsdag klokken 17.

Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Officiel åbningsdag for petanque

Officiel åbningsdag for petanque på Horne stadion lørdag den 08-08-2020 kl. 10.00

Kom til officiel åbning ved petanque banerne som ligger sammen med kroket.

Åbningen starter kl. 10.00, der vil være kaffe og rundstykker til de fremmødte, der vil blive holdt en kort åbningstale ved Svend Jensen, den RØDE snor klippes ca. 10.15, derefter vil der være mulighed for at, prøve og spille petanque, hvor Verner Baagø og Lars  Bonnen vil hjælpe med regler og teknik.

Tag derfor din kone/mand, nabo eller en ven i hånden og kom til officiel åbning af petanque lørdag den 08-08-2020 fra kl. 10.00.

Loading

Besøg af Kultur- og Fritidsudvalget

Varde byråds Kultur- og fritidsudvalg afholdt deres møde 3/12 i Horne Hallen. Formålet er at komme rundt og se de mange forskellige institutioner som er en del af Vardes rige kultur- og Fritidsliv.

Deltagerne hørte om de mange aktiviteter som hallen er ramme for i det daglige og fik syn for sagen med en travl mandag med bl.a. rykind fra dagplejen.

Udvalget fik en rundvisning af halinspektør Thorkild Lindvig

Loading

Høstfest 2017

Så er vi klar til et brag af en HØSTFEST

Lørdag den 30. september 2017 kl. 18.30 – 01.00 i Horne Hallen

afholder vi den årlige høstfest, som er for ALLE der har lyst til en festlige aften i byen med naboer, venner og andet godtfolk. 

Det bliver Alley Cats og en DJ der leverer musikken denne aften. Så kom og få en 

hyggelig aften og få rørt kroppen. 

Entre kr. 100,- pr. pers. 

Bemærk: Betaling for mad bestilt i hallen eller på kroen sker også ved indgangen. 

 

HUSK at reservere bord senest den 23. sep på tlf.  7526 0352

HUSK medbring service og bestik 

 

Maden kan bestilles i Horne Hallens Cafeteria -7526 0352 eller på Horne Kro. 7526 0019 – Se menu her

Mad og drikkevarer må gerne medbringes. Drikkevarer kan selvfølgelig også købes i baren. 

 

Grillen er tændt når festen slutter. 

Arrangør Høstfestudvalget der består af repræsentanter fra Familie og Fritid, Husmandsforeningen, Idrætsparken, Gymnastik og Fitness, Idrætsforeningen og Sogneforeningen.

Loading

Prisen for særlig indsats

I Horne er pokalen for en særlig indsats uddelt af Horne Idrætsforening og Horne Idrætspark ved årets revy.

I 2016 blev uddelingen flyttet til Torvedagen og uddelerkredsen blev forøget med Horne Sogneforening. Erik Sørensen fik prisen og æren i 2016.

Såvel foreninger som privatpersoner har mulighed for skriftligt at anbefale kandidater, og et udvalg bestående af de 3 foreninger og sidste års prismodtager vil så tage stilling til, om prisen skal uddeles i 2017.

Skriftlige forslag til kandidater skal sendes til Keld Jochumsen senest 01. august.

Jochumsen@bbsyd.dk

Loading

FESTEN man ikke måtte gå glip af…….

HIF og HIP vil gerne sige STOR TAK til alle, der var med til at gøre FESTEN MAN IKKE MÅ GÅ GLIP AF….. til en rigtig sjov, hyggelig og underholdende aften. Dejligt at se, at flere havde valgt, at gøre det ekstra festlig med det helt rette 80’er OUTFIT……..

Carsten Knudsen formåede at få lattermusklerne rørt – mens Flash back 80 spillede mange af de velkendte genrer fra den tid, så der var go mulighed for, at få danseskoene rørt.

Måske musikken sluttede lidt for tidlig ? ……..det skyldes, at de kom lidt tidligere i gang med at spille end først planlagt. Der blev forsøgt, om de kunne fortsætte ekstra tid, men uden held desværre…….. vi håber ikke, at det overskygger en ellers GO aften.

Hermed lidt stemningsbilleder fra aftenen………. 

Loading