Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Endnu en dreng er født

Stork nummer 9 er kommet op på skolens gavl, så nu er der 2 røde og 7 blå.
Af hensyn til årgangens sammensætning må vi håbe på en pigeslutspurt!
Velkommen til Horne Sogn til den lille nyfødte dreng og tillykke til de nybagte forældre.

Den tidligere pedel John er i færd med at hænge den nye stork op

Loading

OK og Brugsen gav ekstra Coronapenge

Dagli´ Brugsen, Horne og OK Benzin har for år tilbage lavet en sponsoraftale med Horne
Idrætsforening.
I det netop afsluttede år er det blevet til hele kr. 24.221,84 til Horne Idrætsforening excl. moms, men plus 30% på grund af Corona.

Pengene er fordelt på 10 nye, aktive, solgte kort, brændstofsalg fra i alt 349 aktive kort, el-salg fra 43 tilknyttede aftaler og mobilsalg fra 13 tilknyttede aftaler.

I lighed med sidste år har samarbejdet med OK og Dagli´Brugsen i øvrigt givet os 30% ekstra i støtte, idet OK har valgt at øge støtten på grund af. coronaen, og det er jo super-dejligt.

Det er glædeligt at konstatere, at byens og sognets borgere fortsat bruger deres benzinkort, så Horne IF fortsat hvert år kan modtage et kærkomment beløb via den indgåede sponsoraftale.
Vi siger tak for bidraget fra Dagli´ Brugsen Horne og OK, og tak til jer, der har erhvervet et OK-kort, og som har valgt at støtte Horne IF.

På vegne sponsorudvalget Horne IF
Dora Harck

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit kort sponserer Horne Idrætsforening, kan du gå ind på OK.dk og bestille et nyt og klikke op på Horne Idrætsforening som den, du ønsker at sponsere, så tilfalder der helt sikket kærkomne og dejlige sponsorkroner til Horne Idrætsforening. Du kan også møde OK-manden på Torvedagen 2022 og få udskiftet kortet.

Loading

Alle sagde ja til køb af Smedegrunden

Sogneforeningens formand Keld Jochumsen bød velkommen
Efter velkomsten var Aksel klar med forsyninger til væskebalancen

Der var ingen slinger i valsen hos de 48 medlemmer, der deltog i den ekstraordinære generalforsamling i Horne Sogneforening. De sagde alle ja til, at foreningen køber den brandhærgede smedegrund for 75.000 kroner.

Formand Keld Jochumsen var både imponeret over og glad for det store fremmøde.

– Det er dejligt med så stor opbakning til købet af beboelsen og det gamle værksted, som brændte den 18. august for fire år siden, sagde han og gennemgik det meget lange sagsforløb gennem både byret og landsret.

– Brandtomten har nu i fire år været en torn i øjet for alle i sognet. Varde Kommune har også set problemerne og har givet en forhåndsgodkendelse til, at bygningerne kan rives ned med midler fra nedrivningspuljen, sagde formanden.

Foreningen har søgt Horne Støtteforening om 85.000 kroner til dækning af købspris, juridisk hjælp og tinglysning, men selvom købspapirerne kan underskrives straks, kunne han dog ikke love, at nedrivningen ville begynde dagen efter.
Grunden er på i alt 689 kvm., og bestyrelsen fik flere ideer til dens fremtid med sig hjem. Et forslag gik på at sælge lidt af grunden til kommunen, så krydset bliver mere trafiksikkert. Et andet forslag gik på at bygge ældreboliger, når byggepriserne igen blive spiselige, men indtil videre bliver grunden ryddet og sået til med græs.
Inden generalforsamlingen, der blev holdt under åben himmel i Vikingelunden, blev afsluttet, blev det besluttet at udsætte det andet punkt på dagsordenen, en vedtægtsændring. til generalforsamlingen i det nye år.
Bente Jacobsen HornePosten, foto: Leif Sønderskov

Aftenens ordstyrer var Per Jespersgaard
De 48 fremmødte nød det gode vejr til denne frilufts-generalforsamling

Loading

Højskoledagen D. 29.10.2022

HØJSKOLEDAGEN I HORNE HALLEN.   

                                        DEN.29. OKTOBER 2022.                                                 

De 4 vestjyske sogne.         

                                                                     Horne, Thorstrup, Hodde, Tistrup.                                                                            

Program for dagen.

Kl. 09.00 Dagen starter med Gudstjeneste i Horne Kirke.

Kl. 09.45 Velkomst, sang, og morgenkaffe med hjemmebagte boller.                                                                

Kl. 10.30 Ulf Pilgaard går på scenen. Han er nok en af Danmarks mest folkekære revystjerner og med mere en 50 år som skuespiller, fortæller han om sin enestående karriere.

Kl.12.00 Go´ gl. dags Middagsmad med alt hvad der tilhører, efter middagen er der kaffe samt småkager på bordene resten af dagen.

Kl. 13.30 Ruth Dein indtager scenen, fortællerkonen fra heden, ”Når virkeligheden overgår fantasien”. Om hendes eget liv, herefter om Jeppe Aakjær’s liv, – fortællinger, poesi og prosa fra hans forfatterskab

Kl. 15.30 Afslutning.

Prisen for hele dagen er kr. 300,-  Køb Billetten via Mobilepay: 681123.

Der er også mulighed for kontant betaling på dagen.  Tilmeld dig venligst til en af de 4 sogne senest d. 22.10.22

.Horne: Niels tlf. 60651235  Thorstrup: Merethe tlf. 51274760. Tistrup: Ellen tlf. 25275668. Hodde: Inger  tlf. 61289323.

Loading

Vikingelunden før og nu

Sognearkivet har hvert år et arrangement sammen med Hornelunds Venner, hvor vi viser billeder fra Horne Sogn. En del af billederne er før og nu billeder.
Jeg har fundet et ældre billede fra Vikingelunden og taget et nyt til sammenligning.

Loading

Vikinge – Manden holder øje med dig.

Saveniels lægger sidste hånd på Vikinge-manden

Vikingelunden har nu fået sin egen Viking – Et synligt bevis på at stedet kan kædes sammen med Vikingetiden og minde os om, at vi her befinder os på et historisk vigtigt sted.

Saveniels alias Niels Ejnar Petersen fra Addit ved Brædstrup, er skulptøren, som på fornemmeste vis har udført og fremstillet en livagtig Viking, som minder os om tiden for over 1000 år siden.

Fredag den 24. juni lagde Saveniels sidste hånd på værket.

Og så kom spørgsmålet. Hvad skal Vikinge – manden hedde?
Der er flere navne fra Vikingetiden, som trænger sig på.
Hvad med. – Svend – Fri mand, som er i en andens tjeneste. -Trygve – Pålidelig. – Erik – Enehersker.  Eller et helt andet navn.

Foto og Ref. Leif Sønderskov, Horneposten.  

Loading

Fra nutid til Vikingetid og tilbage igen

Sogneforeningens formand Keld Jochumsen bød velkommen til omkring 150 fremmødte på vegne af 4 H/Fælleshaverne, Udviklingsgruppen omkring Vikingestien og Sogneforeningen og redegjorde for aftenens program.

Ud fra programmet til Sct Hans aftenen i år, fik vi konkluderet at Horne har været betydningsfuld i over 1000 år.
Forud for båltalen var der grillspisning til det medbragte, som endda for nogen var startet ved 17 tiden.

Bålet blev efter planen tændt kl. 20.30 og vi sang midsommervisen.

Båltalen blev i år holdt af arkæolog og museumsinspektør Lars Christian Bentsen, Varde som takkede for tilliden og forsatte.
Horne har altid været et betydningsfuld sted, som han bekræftede ved at tage os med på gennemrejse fra Vikingetiden og hel frem til nutiden, hvor han kunne mærke at offerviljen var uformindsket. Og at man i den henseende levede op til fortidens storhedstid, som dengang havde personer i Hornelund, som havde omgang med Harald Blåtand og som bevis havde efterladt Runestenen og de berømte Hornelund Guldspænder, som stammer fra Vikingetiden år 1050 og genfundet i 1892. Han fortalte også, at guld- og sølvfundet i 2014 samme sted i Hornelund havde bekræftet tidsperioden fra Vikingetiden.
Lars Christian Bentsen gav os også historien om det, at vi holder Sct. Hans, en historie som går helt tilbage til den gamle testamente, og det at vi afbrænder bål er et tiltag som stammer fra hekseafbrændingstiden, en tradition som vi stadig holder liv i, da nutidens Sct. Hans Bål er forsynet med en heksedukke, som symboliserer denne grusomme handling.
Lars Christian Bentsen havde i sit manuskript i parentes skrevet ”I det gode vejr” (For en sikkerheds skyld, som han sagde) Her ønskede han os alle en forsat god aften, i det måske skønneste vejr en midsommeraften kan byde på.

Jørgen Østergård indledte indvielsen af den ny Vikingesti på Udviklingens gruppen omkring Vikingestiens vegne. Med en redegørelse om, at man på rekordtid havde fremskaffet midler, tilladelser og udførelse af projektet, havde været i stand til at afslutte opgaverne med de ny stiformationer, som hvis man gå alle turene kommer op på over 3 km. Og at alle turene kan begynde og slutte i  Vikingelunden. Stisystemet går på begge sider af Gunderup Bæk og er her forbundet af 2 broer, som tager sig smukt ud i naturen.
Projektet tog sin spæde begyndelse for 2 år siden og gennem fondsmidler og andre bidrag var man nået op på 715.000 kr. og sammen med ca. 25 frivillige og ca. 700 timers arbejde, står vi nu klar til at indvie 1. etape. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der forsat er nye planer med flere tiltag ved og omkring Vikingestien.
Jørgen Østergård takkede alle hjælperne, som havde bidraget og havde udvist det sammenhold, som kendetegner os her i Horne.
Det var nu tid for at bryde den røde snor til ”Den ny Vikingesti”. Her havde Frederik Lauridsen fremstillet en huggeblok, og med et øksehug brød Jørgen Østergård snoren med ordene:” Så må i godt gå turen, men man må også godt vente til senere!” 
Der var til lejligheden blevet brygget den gammelkendte Vikinge-drik ”Mjød”, som alle fik en smagsprøve på.
Aftenen sluttede med gåtur og hyggesnak, for man havde netop i år lyst til at blive bare lidt længere.

Billeder og Ref, Leif Sønderskov, Horneposten.

Loading

Besøg i Vikingelunden

Torsdag formiddag var der besøg fra Tistrup i Vikingelunden. Tistrup cykler sammen, ca. 15 cyklister, især i pensionsalderen var cyklet til Horne for at drikke kaffe.
Jeg mødte dem, og fortalte lidt om Vikingelunden og om den forestående indvielse af Vikingestien. Vi blev enige om, at de skulle komme igen og så gå en tur på den nye Vikingesti.

Loading