Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Tag: 1

Børnehaven på vej i Vikingelunden

Det er et dejligt syn, når børnehaven er på vej i Vikingelunden til en skøn dag i naturen.
Børnene er altid god for en fortælling: “Jeg har lige fået “hønser!”, en anden ville ikke stå tilbage: “Jeg har fået kattekillinger”. -Så bliver det ikke bedre!

Loading

Gåturene er gået i gang


Først var der en, så kom der flere, og da klokken var 9, var godt 30 mænd og kvinder samlet ved krokethuset på Horne Stadion. De skulle sammen gå enten en halv times tid eller en time i nærområdet og dermed være med til at give “Gå en tur” en forrygende start.
Kirsten Christensen fra DGI bød velkommen, inden Hanne Haaning og Kirsten Plauborg præsenterede de to ruter – den korte omkring alle baner på Horne Stadion og den lange omkring Transbøl og på cykelstien ved Gunderupvej.
Snakken gik lige så godt som benene, og klokken 10 var alle samlet ved hallen, hvor Varde Kommune var vært ved kaffe og rundstykker.
Det hele – eller næsten det hele – bliver gentaget hver tirsdag kl. 9. Der vil altid være to ture, og deltagerne bestemmer selv tempoet, og hvor langt de vil gå med. Derimod er der ikke længere gratis kaffe. De, der vil afslutte gåturen med kaffe, medbringer den selv, mens andre bare går hjem.

Ideen med gåturene er at få en masse frisk luft, god motion og socialt samvær i et uforpligtende fællesskab uden tilmelding, og det kunne deltagerne i den første gåtur nikke ja til, at de havde fået.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Arbejdsdag i Vikingelunden

Aksel Hansen havde via Facebook samlet et stort hold til at arbejde i Vikingelunden lørdag. Der skulle fældes træer omkring legepladsen, så der kan komme en svævebane op. Det store lærketræ ved legepladsen blev savet op, og skal bruges til at sidde på ved bålpladsen.
Overfor bålpladsen blev der ryddet, således at der kan rejses 2 sheltere, der kan anvendes til overnatning for såvel lokale som cykelturister. Børnehaven vil bruge shelterne til deres “sovebørn” når de er i Vikingelunden og har aktiviteter omkring madpakkehuset.
Ved toilethuset bliver der lagt fliser til et cykelstativ. Infotavlen blev flyttet, således at det nu står ved indkørslen fra Lundagervej. Ligeledes blev der ryddet i læhegnet ved Lundagervej, hvor der skal være mulighed for at parkere langs vejen.
Kom og se, hvad vi har gang i.- Det bliver rigtig godt.

Loading

Den 5. stork er blå

Så kom der igen en stork på skolens gavl. Vi vil gerne byde den nyfødte velkommen til Horne Sogn og stort tillykke til de nybagte forældre.
På borgermødet i Horne Hallen adviserede jeg den 5. stork, men mine kilder var ikke helt opdaterede, så den fødsel venter vi stadig på. Altså er der en stork mere på trapperne, eller måske mere på stigen i det her tilfælde!

Loading

Farmors Univers er i et nyt univers


Der er tænkt på både kunder og garner i den nye butik, som Farmors Univers er rykket ind i på Hornelund 49.
Her har Anette Stald fået en butik med masser af atmosfære og et godt indeklima. Det tidligere værksted er holdt i det rå look med hvælvinger med afskrab til mursten i loftet, med betongulv over jordvarmen og med gamle pallerammer som låger for vinduerne for at beskytte garnet mod sollyset. Der er også et sofahjørne, hvor kunderne kan hygge sig med hinanden og strikketøjet.
– Jeg er ikke helt færdig med at indrette butikken, men det, der er færdig, fungerer godt. Alle hylder er på hjul, så jeg nemt kan få plads til diverse arrangementer. Jeg kan også forlade etablissementet i kortere tid, da kunderne bare kan ringe på klokken, når den bliver installeret. Jeg er jo lige inde ved siden af, siger Anette Stald.
Det er hendes mand, Svend Erik Pedersen, der har stået for ombygningen.
– Han begyndte ved juletid med at tømme bygningen, og siden har han brugt masser af aftener og weekender. Det har da været et slid, men jeg synes, at resultatet er blevet godt.
Annette Stald skal nu have hentet de sidste mange varer på lageret ind i butikken og skal også i gang med at etablere en ny hjemmeside til webshoppen.
– Der har været en del bøvl med den gamle hjemmeside. Den ny bliver koblet på butikkens kasseapparat, så jeg har nedjusteret priserne i butikken. Det betyder, at priserne i butikken og webshoppen nu er ens, siger Anette Stald.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Så er vi i gang igen!

Efter lang tids venter, er nummer tre stork kommet op på skolens gavl. Vi må håbe, at der kommer noget mere gang i fødslerne i det sidste halvår af 2020.

Velkommen til Horne Sogn til den lille pige, og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

2 storke i Hornelund

2 storke gik sidst på eftermiddagen på en mark i Hornelund, hvor de lod sig beskue fra cykelstien.
Vi må håbe, at de kan være med til at sætte gang i fødslerne i sognet!

Loading

15 storke i 2019

Nummer 15 baby i 2019 er født i Horne Sogn mellem jul og nytår. Vi lader storkene hænge en uge mere, for at vi kan nyde det store antal inden vi starter på en ny sæson. Her håber vi på lige så mange, som der har været de sidste år.
Velkommen til verden og Horne Sogn til den nyfødte. Tillykke til de nybagte forældre og godt nytår.

Loading

5 blomster til Horne

Fem blomster plukket på fem år
Den 3. december 2014 var der et borgermøde om, hvorvidt sognet skulle deltage i projekt “ Blomstrende Landsby”. Det blev besluttet at indgå i projektet, og den 5. november kom de to sidste blomster i hus – fem blomster på fem år. Dermed blev Horne det fjerde sogn på landsplan med fem blomster. Tidligere modtagere er Årre, Holbøl ved Aabenraa og Branderup ved Tønder. 

Hvad kan sognet så bruge buketten til?
De første blomster har givet et godt indblik i, hvad sognet indeholder af foreninger, institutioner og andre faciliteter. Vi har også fundet ud af, at billige huspriser trækker nye beboere til – tilflyttere, som så siden finder ud af, at faciliteter og fællesskab giver dem et godt liv. Det er også blevet klart, hvad vi er gode til, og hvor der kan ske forbedringer.
De to nye blomster er resultatet af arbejdet med en vision – ”Horne – en lille storby – et dyrebart sted, hvor noget er småt, men alt er godt”, og en udviklingsplan, som rummer forslag til, hvordan sognet kan udvikle sig i de kommende år.
Planerne for Vikingelunden og ”Velkommen til Horne” med en aktivitetsdag for alle sognets beboere den 19. januar er blot to af projekterne i udviklingsplanen. Og der er meget mere at gå i gang med de kommende år efter, at vi har fejret modtagelsen af flaget med de fem blomster og hængt det på flagstangen den 15. december i forbindelse med juleoptoget.

Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Højskoledag med det hele

Oplysning, musik, fællesskab, læring, underholdning, eftertanke og god mad. Det er ingredienserne i et højskoleophold, og det hele var med, da menighedsrådene i de fire vestjyske sogne – Horne, Thorstrup, Tistrup og Hodde – gennemførte en højskoledag i Horne.
139 var tilmeldt, så der var fyldt godt op i Horne Kirke, hvor dagen begyndte med tre salmer og en prædiken af sognepræst Lars Bom. Hans prædiken om tiden, der flyver, men alligevel levner tid til at lade problemer vokse, var nok en eftertanke værd, inden drabscheferne Kurt Kragh og Ove Dahl indtog scenen i Horne Hallen.
De fortalte i to timer om drab, baggrunde for drab og om opklaringen ved hjælp af teknologien, dna-spor, videoovervågning og samarbejde med offentligheden. De gennemgik også nogle af de mest spektakulære drab blandt andet u-bådssagen, Amagermanden, den svenske stewardesse på et hotel i København og den 14-årige pige fra Næstved, der var blevet for dansk og blev dræbt af sin far.
Deltagerne kunne ovenpå flere uhyggelige detaljer fra gerningsstederne sunde sig med middagen – flæskesteg med alt tænkeligt tilbehør og citronfromage på vestjysk – altså med svesker i bunden, inden dagen sluttede med sang og musik af Jeanette Ulrikkeholm.
Hun spillede på guitar, lut og cello, fortalte om Jeppe Aakjær og Halfdan Rasmussen, sang Edith Piaf sange og stod i spidsen for masser af fællessang på både dansk, fransk og engelsk. Med sin store stemme og sin entusiasme omkring danske sange, folkeviser og fredssange satte hun et flot punktum på en perfekt højskoledag.

Tekst Bente Jakobsen.

Billeder Niels Tradsborg.

Loading