Markus Pedel satte her til formiddag den 13. stork op på skolens gavl, der var nemlig født en lille dreng i lørdags.
Der er balance i antallet af halsklæder på storkene 7 røde og 6 blå.
Velkommen til verden og Horne Sogn til den nyfødte, og tillykke til de nybagte forældre.
Den ene
sportsvogn efter den anden rullede lørdag aften ind på parkeringspladsen ved
Horne Hallen. Da den sidste var på plads, var der 40 i alt, og alle var af
mærket MG i forskellige farver, modeller og årgange.
De mange biler havde netop afsluttet femte og
sidste afdeling af klubmesterskabet for MG i Jylland og på Fyn. Efter en dag på
de vestjyske veje omkring Henne, Klinting og Tambours Have med forskellige
poster undervejs, skulle regnskabet gøres op, og det hele sluttede med
overrækkelse af masser af præmier og mad til 96 personer – førere, passagerer
og børn – i hallens mødelokale.
– Der er ingen krav til alderen på bilen for at
være med, så der er både meget gamle og forholdsvise nye biler med. Der bliver
stadig produceret MG´ere, men det sker i Kina, og Danmark importerer dem ikke
endnu, siger løbsleder Bøje Hansen.
De fleste biler på p-pladsen var åbne
sportsvogne, men Annette og Karsten Wiwel fra Vojens kom i en grøn, lukket vogn
fra 1954.
– Da vi fik tvillinger, satte vi bare to
barnesæder ind. Det kan ikke lade sig gøre i de andre. Vi har også træk på den,
så vi kan køre med campingvognen, fortæller Annette, der også har en lille
MG-sportsvogn.
Karsten købte den grønne bil i 1979, og da han
mødte Annette i 1981, fik hun at vide, at bilen var nummer et, så hun måtte
være nummer to, og det fungerer udmærket, siger de begge med et grin.
– Vores børn er også MG-entusiaster. Hvordan kan
de næsten blive andet, siger Karsten.
Mange Horne-borgere kiggede forbi på p-pladsen
for at se MGerne, for de små biler tiltrækker sig opmærksomhed overalt.
– Når vi kører MG, dytter og hilser folk, og når
vi stopper, bliver bilerne kigget grundigt efter. Det er da dejligt, siger
Annette.
For Ref. Bente Jakobsen. Horneposten
Billeder. Leif Sønderskov. Horneposten.
Forventningerne til Horne IFs krokethold i 1. division var store forud for de danske mesterskaber i Vildbjerg, men de var ikke for store. Holdet kom hjem med mesterskab og pokal til et klubhus, hvor den røde løber var rullet ud, hvor masser af mennesker med Horne IFs formand, Svend Jensen, i spidsen var troppet op, og hvor stemningen matchede et dansk mesterskab.
Mesterholdet i landets næstbedste række bestod af Erling Anthonsen, Jørgen Søndergaard samt Bente og Frede Rasmussen. De blev også danske mestre sidste år, dengang i 2. division, men de måtte i år kæmpe hårdt for titlen. Holdet startede lidt svagt lørdag, men kom utrolig stærkt igen søndag og kunne tage mesterskabet, hvis den sidste kamp blev vundet samtidig med, at den nærmeste konkurrent tabte. Det skete, og dermed lå tre hold lige med hver ni sejre i 16 kampe. Derfor måtte regnestokken i brug, og resultatet blev en sejr til Horne-holdet med fem points foran nummer to.
Og så kunne
jublen bryde løs.
Førstepladsen i den lokale 1. division, som
sendte holdet til DM, betyder, at de fire Horne-spillere rykker op i landets
bedste række og kan i næste sæson sætte “superligaspiller” på visitkortet.
For Ref. Bente Jakobsen Horneposten
Børne Dyrskuet som var nr. 60 i rækken blev fejret med maner. Der var som sædvanlig mange flotte udstillinger, 86 i alt. Uddeling af præmier til flotte kager, heste, kaniner, fugle og meget andet.
Kagerne var meget dekorative, og kunne ikke skjule, at der var 60-års jubilæum, og under auktionen fik den også lige et nøk op i prisen på grund af jubilæet.
I programmet kunne man se at Carsten Knudsen fra de Nattergale ville underholde, som blev et morsomt indlæg. Som en sidste opvisning trak Varde Garden op med en musikalsk tato, flot og vel disciplineret som altid.
4-H er en ungdoms organisation som beskæftiger mange børn og unge, som ser ud til at være en god ambassadør for fremtiden bæredygtige landbrug. Det lyste også helt igennem, ved at de unge mennesker er meget behjælpelige, som man kunne oplevede i de forskellige boder, hvor udbuddet var stor og betjeningen hurtig og behagelig, det er også rart, når mange mennesker skal beværtes, der var langt over 1000 besøgende til denne den 7. i rækken ved Hindsig Ridecenter, som har perfekte rammer for et sådant arrangement.
Foto og Ref. Leif Sønderskov. Var måske ikke helt opdateret på alle 4-H aktiviteter, men det var mine gode indtryk, som jeg fik med hjem af Børne Dyrskuet på en solbeskinnet efterårsdag.
4-H = Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred.
– Jeg løb
stærkt på den første del, men gik så ned i kadence på Nordmors af frygt for at
falde i det moler, vi løb i. Jeg var i krise på grund af lidt maveproblemer på
Salgjerhøj, også kaldet Djævlebakken, men derefter gik det fint. Havde løbet
været 10 kilometer længere, havde jeg nok vundet.
Bente Dinesen sider hjemme på Fabriksvej i Horne
med en kop kaffe og funderer over de 100 miles, hun netop har løbet på Mors.
Hun gennemførte de 160,9 kilometer i tiden 20
timer og 49 minutter. Det rakte til en 3. plads i en tæt top.
– Jeg er rigtig godt tilfreds med mit løb. Jeg
var 45 minutter hurtigere end sidste år og førte de første 65 kilometer. Sidste
år løb vi i regn og kulde, og jeg løb cirka 50 km med en fiberskade. I år var det
varmt og ingen skader.
Arrangørerne hedder Pinen og Plagen, men det var
hverken en pine eller en plage for Bente Dinesen at deltage.
– Det er rigtig godt arrangeret, og alle er så
søde. Det var næsten som at komme hjem, da jeg fik udleveret min gps-chip. Der
er også masse af flotte udsigter undervejs, og mange steder var der rutefest
med masser af folk. Natten igennem blev vi heppet frem af folk, der stod med
lys langs ruten. Der er to læger og sygeplejersker tilknyttet. Det giver en
stor tryghed. Det løb er bare noget helt specielt, men nu er det slut. Det
lovede jeg min mand, Viggo, min søster Ulla samt min svoger Peter og svigerinde
Maja, da de tog imod mig i målområdet. På den anden side kunne det være fedt
med tre stjerner fra Mors i kasketten.
Om det igen bliver Mors eller nogle hel- og
halvmaraton, ligger hen i det uvisse. Det visse er, at hun i den kommende tid
motionerer på cyklen og først begynder at løbe igen den 22. september.
– Det har jeg aftalt med min personlige coach,
Pernille, som har hjulpet mig med både at træne og at spise rigtigt for at være
i bedst mulig form til løbene. Det betyder meget mentalt, at jeg ved, at jeg er
i form og har en stor udholdenhed. Jeg er som en dieselmotor, der arbejder
stille og roligt, og som bare bliver ved.
Foruden familien fik Bente Dinesen støtte af
Rikki Lauridsen, Tistrup, der selv er aktiv løber. Hun sørgede for, at de
nødvendige hjælpemidler som lygte og skiftetøj var på de rigtige depoter.
– Hun er god til at planlægge og holde styr på
det hele. Jeg kunne ikke klare løbet uden en hjælper.
Foruden en fælles oplevelse med masser af spas ved depoterne hjalp familien også med at bære præmierne hjem – en stor gavekurv fra sponsorerne, en gavecheck på 1000 kroner for 3. pladsen og to flasker vin for at vinde en udpeget natetape.
Ref. Og foto. Bente Jakobsen. Horneposten.