Siger tak for en dejlig international juletræsfest. Vi er meget overvældet over den store opbakning og vi håber at se lige så mange glade ansigter til næste år.
Julefest fra øst til vest. –
Børnenes juletræsfest var i år fusioneret med sidste års internationale juletræsfest, og den fusion var en succes.
172 små og store mennesker var tilmeldt festen, og dertil kom alle de små, som har sørget for storke på skolegavlen i det sidste års tid. Fire nationaliteter – danskere, litauere, ukrainere og letter – var med til festen, som begyndte i kirken med luciaoptog, en julefortælling og julesalmer. Derefter gik alle i hallen, hvor det store juletræ tog imod, og så kunne dansen om juletræet, julelege, julesange på både russisk og dansk begynde. En dansk julemand i rødt og en ukrainsk nissepige i blåt førte an og sørgede for, at både børn og voksne hyggede sig. Den del sluttede af med uddeling af godteposer til børnene. De gjorde store øjne, da de opdagede, at også godteposerne havde fået et internationalt tvist. “Poserne” var således flotte æsker fyldt med slik direkte importeret fra Ukraine.
I løbet af dagen gik snakken lystigt i hallens køkken på dansk og russisk, mens der blev arbejdet på højtryk med at fremstille mad til festen. Resultatet var en lækker buffet med russisk sildesalat, russiske kåldolmere, dansk flæskesteg og østeuropæisk brød til de voksne og dansk risengrød til børnene. Og så gik snakken igen lystigt på dansk og russisk, mens børnene legede på tværs af alle kulturer.
Referat og Billeder Bente og Leif – Horneposten.
Så er der taget fat på anden række af storke på skolens gavl. Det er dejligt, at der er født 16 børn i sognet i 2018. Tillykke til de nybagte forældre og velkommen til Horne Sogn til den nyfødte dreng.
Julen blev sunget ind, da Hornelunds Venner havde sangaften onsdag på Hornelund. Grethe Jensen stod for musikken, og deltagerne foreslog sange fra såvel Højskolesangbogen som Seniorsangbogen.
Efter en velbesøgt gudstjeneste i kirken med beboere fra Hornelund og deltagere ude fra byen, var der fælles kaffebord på Hornelund. Her blev der sunget og Finn Pedersen læste en julehistorie.
Varde byråds Kultur- og fritidsudvalg afholdt deres møde 3/12 i Horne Hallen. Formålet er at komme rundt og se de mange forskellige institutioner som er en del af Vardes rige kultur- og Fritidsliv.
Deltagerne hørte om de mange aktiviteter som hallen er ramme for i det daglige og fik syn for sagen med en travl mandag med bl.a. rykind fra dagplejen.
Udvalget fik en rundvisning af halinspektør Thorkild Lindvig
Horne 4H siger tusind tak for den fantastiske opbagning på julemarked i lørdags – 1. december, en helt igennem skøn måde at starte julemåneden på.
Der var mange flotte kranse, dekorationer, nisser, lækkerier og julepynt. Vi skylder ikke mindst en stor tak til alle, der har deltaget i frembringelse af disse.
Men frem for alt var der mange skønne købelystne besøgende, som gav sig god tid til en snak og en kop kaffe, vaffel og klejne som Marinus med stor færdighed frembragte. Det var så hyggeligt.
Hvor er det bare dejligt at mærke at man er en del af en “lille storby”
Det var en helt igennem fabelagtig dag, vi kan slet ikke få armene ned.
Hornelunds Venners Julemarked var i år pænt besøgt, og som sædvanlig var der rift om de mange flotte juleting. På rekordtid var man klar til et lige så flot kaffebord, og man hyggede sig i hinandens selskab et par timer.
Billederne herunder giver et godt billede fra Julemarkedet.