Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Broforbindelsen er på vej

Broerne til Vikingestien er kommet til Horne. De to broer skal anvendes nedenfor det gamle rensningsanlæg og ved “Røst” således, at man kan gå på sydsiden af bækken.
Broerne kommer på plads i slutningen af ugen, så må vi se, hvornår resten af den nye Vikingesti bliver etableret.

Loading

HUBIs nye ansigter

Søndag d. 13. marts afholdte HUBI generalforsamling i Horne hallen. Det resulterede i nye ansigter i bestyrelsen, blandt andet er Martin Vendelbo nu formand, mens Line Madsen er valgt som næstformand. Inden valg til bestyrelsen, blev der fremlagt formandsberetning og regnskab.

Hvis du er nysgerrig på hvad HUBI har brugt det sidste år på, så kan du læse formandsberetningen lige her

Du kan læse meget mere om HUBI på Hornes hjemmeside, og husk at finde HUBI på Facebook – søg på HUBI Horne – måske der snart er en lille konkurrence igen 🙂

Loading

Stork nummer 2

Så er storkebestanden på skolens gavl forøget med 100%.
En stork med rødt halstørklæde er kommet op ved siden af den første med blåt tørklæde.
Velkommen til Horne sogn til den lille pige og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

1. stork på gavlen

Så er storkene kommet i gang igen. Den første stork på gavlen er med blåt halstørklæde.
Velkommen til Horne Sogn til såvel den nyfødte dreng som forældrene og storebror.
Tillykke til forældrene.

Loading

Udklædte børn væltede hallen


Til hverdag er de Malte, Bertram, Mie og Marie, men søndag havde de været i skabet med udklædninger og forandrede sig til strikkekurv, flagstang, diverse dyr, en blå New Holland traktor, en fødselsdagskage med lys i og ikke at forglemme diverse dyr og personer fra Frost-universet.
Ikke mindre end 180 børn og forældre indtog Horne hallen, da spejderne, HUBI og Horne Menighedsråd inviterede til fastelavnsfest.
– Det er svært at få armene ned med sådan en opbakning, lyder det fra arrangørerne, og hallens personale iført hat og butterfly i harlekin-tern blev næsten væltet omkuld af begejstring og travlhed med at servere både pølser og fastelavnsboller.
 – Det sjoveste ved at være her er at slå katten af tønden, mente Mie Bach Burkarl, der fyldte otte år lørdag og således fik to sjove dage i rap.
Der var fire tønder – to af pap til de mindste og to af træ til de større børn. Den ene trætønde var temmelig genstridig, så slikket fra de andre tønder var spist, da Hjalte Dammark Jensen, 8 år, kunne knytte næven og kåres som kattekonge.
– Det var svært. Vi skulle slå rigtig hårdt, siger Hjalte.
Der blev kåret både kattekonger, kattedronninger og bedste udklædninger i fire grupper.
De bedste udklædninger var i yngste gruppe djævel, haj og giraf, i næstyngste gruppe, julegave, hundelort og blæksprutte, i næste gruppe flagstang, dådyr og Harry Potter, mens en blyant, en skraldespand og en bulldozer løb med titlerne blandt de ældste børn – udklædninger, som vidner om en helt utrolig fantasi hos børnene og deres forældre.
Bente Jacobsen HornePosten
Foto: Leif Sønderskov

Loading

Formandsberetning

Der er nu mulighed for at læse formandsberetningen fra Horne Sogneforenings generalforsamling i tirsdags på Horne Kro.
Gå ind på Sogneforeningens side på hjemmesiden og klik på Formandsberetning 2021.

Loading

Asfaltering i Horne

Nu kan vi endeligt få asfalteret på mange af vejene i Horne. I dag torsdag og i morgen fredag klargøres der til asfalteringen, der udføres fra på mandag. Entreprenøren har delt information rundt til de ejendomme der berøres.

Vi starter mandag morgen med Hornelund og fortsætter med Habrehøjvej, Rolighedsvej, Mælkevejen og Fabriksvej. Det hele er færdigt fredag d. 4/3. Lidt før, hvis vi er heldige.

På Hornelund udføres asfalteringen først i den ene vejbane og derefter i den anden. Af sikkerhedsmæssige og praktiske årsager, opstilles der midlertidigt lysregulering i begge ender af Hornelund til at styre trafikken forbi arbejdet.

Asfaltarbejder fylder på vejen og kan give gener for trafikken, men jeg håber på jeres forståelse.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakt mig eller Mie fra NIRAS.

Kenneth: 27741448

Mie: 51364896

Mvh. Kenneth, DIN Forsyning.

Med venlig hilsen
 
Kenneth Nybo Pedersen
Anlægsingeniør
 
E-mail:knpe@dinforsyning.dk
 
Direkte:74747217
Mobil:27741448
 
Arbejdssted: Ulvsundvej 1, 6715 Esbjerg N
DIN Forsyning – Ulvsundvej 1 – 6715 Esbjerg N – 7474 7474 – www.dinforsyning.dk
 
Følg os på LinkedIn og facebook for aktuelle nyheder og dialog.

Loading