Nyt skilt
Varde Kommune har fornyet deres skilt ved Vikingelunden, der viser hvilke grunde på Lundager, der er til salg.
Håber, at det kan være med til at sætte gang i salget.
Grunde med en rigtig fin udsigt og gode naboer.


Varde Kommune har fornyet deres skilt ved Vikingelunden, der viser hvilke grunde på Lundager, der er til salg.
Håber, at det kan være med til at sætte gang i salget.
Grunde med en rigtig fin udsigt og gode naboer.
HornePosten er endnu engang udgivet – vi har nu udgivet 400 stk. HornePosten. Læs den lige her.
Endelig kom der liv i byportalerne – i alle 4 ind i byen. ‘Horne-manden’ hilser nu alle velkommen hjem!
Den er sat fast som baggrund så man forsat kan sætte andre plakater ovenpå med magneter. Læs regler, mål osv. lige her
På søndag den 04. maj opfordrer vi til at I alle får hejst flagene i byen for årets konfirmander.
Vi håber på godt vejr og en rigtig god dag til alle.
Mads Jeppesen fik sig noget af en oplevelse i går, da han kørte over torvet i Horne. En bisværm var ved at sætte sig i et af egetræerne ved den gamle Andelskasse.
Han spurgte, om det var noget Sogneforeningen tog sig af og fjerne. Formanden for Horne Sogneforening, Kurt Burkarl mener nok, at foreningen sørger for mange ting, men dette er nok udenfor området.
Biavler Kurt Simonsen fjernede bisværmen i løbet af aftenen, og kunne efterfølgende fortælle, at det var en stor sværm.
Nu er det officielt, at den 4. dreng er født.
Vi har tidligere haft storken oppe, men måtte pille den ned igen pga. misforståelser, – men nu er den god nok!
Velkommen til Horne Sogn til den lille nyfødte dreng og tillykke til de nybagte forældre.
Læg mærke til det fine bed, som Næsbjerg Havecenter har lavet ved skolens vestgavl. Sammenlign med det tidligere billede, sikke et løft.
Onsdag den 9. april blev der holdt Påskefrokost på Hornelund.
Alle 9 beboere deltog sammen med Hornelunds venner. Der blev serveret en dejlig Påskefrokost fra “Hos os” i Horne Hallen. Der blev sunget og hygget. Beboerne fik en fin Påskedekoration til at pynte i lejlighederne i Påsken.
”Ved verdens ende” på Vikingestien blev der arbejdet søndag formiddag d. 6. april.
Der var lige nogle raske fyre, der brugte 2 timer samt ved hjælp af god fysik, håndværktøj, traktor og ATV, fik de bugt med den faldefærdige gangbro.
Efter en kort planlægning gik de Poul, Thorkil, Frederik og Per i gang med arbejdet. Det skønne vejr var også med til, at alt gik efter planen.
Bænken blev placeret et mere sikkert sted langs Bjerremose bæk. Derefter blev gangbro skåret op og fjernet. Den bliver gemt og skal benyttes til eventuelt rep. af eksisterende gangbroer.
På vegne af Vikingegruppen
Per Jespersgaard
125 års jubilæum i HGF – En hyldest til traditioner og fællesskabet. En lang historie med stærke traditioner
Hermed foreligger jubilæumsskriftet i anledning af HGF´s første125 år…
Bladet indeholder redigerede artikler og fotos fra 100 års skriftet, tillagt artikler og fotos fra de seneste 25 år.
Indsat er lyseblå bokse med hovedfakta fra forskellige år.
Følgende lille gruppe har stået for det praktiske arbejde med bladet:
Bente Jacobsen – Ulla Lindvig – Lene Jensen – Berit Gram – Kurt Burkarl .
Støtteforeningen har støttet med pengene til trykningen, stor Tak.
Tak til Hornepostens omdelere for at tage bladet med rundt.
I kan se hele bladet digitalt lige her!