Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne Gymnastik og Fitness

Endnu en fantastisk Torvedag er overstået

Lørdag stod Horne igen på den helt store Torvedag, hvor byens midte summede af liv, hygge og fællesskab.

Dagen blev traditionen tro skudt i gang med fælles morgenmad og kaffe, hvor både store og små fik en god start på dagen. Der var omkring 30 stande med alt fra lokale varer til loppefund, og både børn og voksne havde masser at opleve. De mindste kunne fornøje sig i hoppeborgen eller besøge bamsehospitalet, hvor slidte tøjdyr blev plejet og fik nyt liv.

Spejderne sørgede for lækre pølser fra grillen, og blandt standene dukkede også den velkendte blå Venstre-campingvogn op. Den besøger Torvedagen hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget – og i år med Simon Burkarl som kandidat til Varde Byråd.

Et af dagens højdepunkter var uddelingen af pokalen og titlen som Årets navn, der i år gik til Keld Jochumsen for hans store indsats i og for Horne. HUBI stod for en konkurrence, hvor en flot gavekurv blev udloddet – og den heldige vinder blev Hans Jepsen.

Efter Torvedagen fortsatte festlighederne hos Hos Os, der havde lejet den ellers lukkede krohave og kroens lokaler. Her blev der serveret helstegt pattegris – sponsoreret af Martin Lund – og der blev raflet, som i gamle dage, til stor glæde for os alle.

En ekstra stor tak skal lyde til OK, der overrakte en imponerende donation på 23.030,90 kr. til Horne Idrætsforening fra brændstofsalget – et kæmpe skulderklap til foreningslivet i byen.

Alt i alt en skøn dag, hvor Horne endnu en gang viste, hvad sammenhold, frivillighed og lokal opbakning kan skabe.

Vi glæder os allerede til næste år!

Loading

Horne Gymnastik og Fitness 125 års jubilæum

125 års jubilæum i HGF – En hyldest til traditioner og fællesskabet. En lang historie med stærke traditioner

Hermed foreligger jubilæumsskriftet i anledning af HGF´s første125 år…
Bladet indeholder redigerede artikler og fotos fra 100 års skriftet, tillagt artikler og fotos fra de seneste 25 år.
Indsat er lyseblå bokse med hovedfakta fra forskellige år.
Følgende lille gruppe har stået for det praktiske arbejde med bladet:
Bente Jacobsen – Ulla Lindvig – Lene Jensen – Berit Gram – Kurt Burkarl .

Støtteforeningen har støttet med pengene til trykningen, stor Tak.
Tak til Hornepostens omdelere for at tage bladet med rundt.

I kan se hele bladet digitalt lige her!

Loading

Fitness genåbner torsdag!

Danmark og Horne er ved at åbne op igen efter Covid-19

Fitness-lokalet åbner igen torsdag morgen og følger de generelle retningslinjer.

Fra torsdag morgen den 11. juni er det igen muligt at træne i fitnesslokalet. ?
Der må max. være 8 personer i fitnesslokalet. Der skal være 2 meters afstand mellem de trænende og der skal desinficeres udstyr før og efter hvert brug. Retningslinjer kan ses på døren til fitnesslokalet.

Alle nuværende medlemmer har automatisk fået igangsat adgang.
Fornyelse af medlemskab kan ske i vores kontortid hver mandag i juni måned fra kl. 17.00 til 17.30.
Eventuelle spørgsmål kan sendes på mail til: Gymogfit@Horne-Varde.dk eller sms til 4025 4977.

Pas på hinanden og god træning. ?
M.v.h.
Bestyrelsen

Loading