Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Vikingelunden

425.000 kr.

Udvalget for plan og teknik har bevilget 425.000 kr. til nyetableringer i Vikingelunden.

Udviklingsgruppen, der arbejder med forbedringer og nyetableringer har fået bevilget 425.000 kr. til brug i 2020.
Gruppen skal selv rejse et tilsvarende beløb, så der er arbejde for 850 tusinde kroner. Så det er bare om at komme i gang!
Indtil videre er der etableret bålplads og et madpakkehus. De næste planer er dræning bag grill-hytten. Køre-og gangsti til grillhytten. Etablering af lervold bag søen, så vandet ikke løber ud, og et repos ud over vandet ved grillhytten. Der føres ligeledes vand og strøm frem til grillhytten og strøm til madpakkehuset.

Loading

Vikingestien

”I Vikingernes fodspor”  

I foråret 2020 gik gruppen i gang med punktet fra Udviklingsplanen 2018 ”I Vikingernes fodspor”.

Det blev besluttet at reetablere den eksisterende vikingesti, som det ikke har været mulig at vedligeholde, grundet de græssende køer ødelagde stien og gjorde det umuligt at klippe græsset. 

Stien er nu blevet klippet, hvor der blev benyttet en ATV monteret med en slagleklipper.  Interesserede Horneborgere er velkommen til allerede nu, at benytte stien igen, og nyde den skønne natur vi er omgivet af. Husk dog gummistøvler, hvis ikke I vil have våde fødder.

Da der nu er Galloway kvæg på arealerne, henstilles det, at man ikke tager hund med på turen.

Der er mange endnu udestående

  • Afmærkningen af stien skal fornyes og gruppen vil forsøge at slå stien, gerne med Sogneforeningens alm. græsklipper.  
  • Gruppen vil følge op på, hvor der skal foretages udbedringer på stien, så den bliver mere fremkommelig. Der er jo flere steder hvor vand er skyld i at stien bliver en mudret affære og næsten ufremkommelig.
  • Vikingestien passerer stedet hvor der i april 2014 blev fundet et bæltespænde og rigtig mange sølvmønter. Der vil blive opsat en beskrivelse.

Arbejdsgruppen forventer at første etape af stien er færdig i foråret 2021.

Arbejdsgruppen har mange ideer til at gøre stien og området til et attraktivt område at bevæge sig i.

Nb – Hvis nogen er interesseret i at bidrage til at skabe en fantastisk sti dvs. enten via etableringen (praktisk) eller formidling af naturen og historien er i velkommen til at kontakte Per Jespersgaard. 

Gruppen består af:

Frederik Lauridsen, Allan Nymark, Thorkil Lindvig, Stig Larsen, Stig Leerbeck, Jørgen Østergaard og Per Jespersgaard.

Første planlægningsmøde i Vikingelundens grillhytte 2020

Der vil komme mere information fremadrettet.

Mvh

Per

Loading

23`eren i Vikingelunden

23`eren eller 2. og 3. klasse har daglig undervisning i Vikingelunden. Eleverne er trukket ind i skyggen, medens de klarer deres matematikopgaver. Når en matematikside er lavet løber eleverne en omgang i skoven, inden de fortsætter arbejdet.
Umiddelbart inden der var frikvarter, lavede eleverne gymnastik a la Fhillip Faber.
Det er bemærkelsesværdi, at udeundervisningen gør, at der ingen disciplinærproblemer er i klassen. Værd at tænke over fremadrettet!

Loading

Vikingelunden

Horne Sogneforening har opsat bomme for stierne i vikingelunden for at forhindre at stierne bliver totalt opkørt, som det skete sidste vinter. Bommene er forsynede med hængelåse, der kan åbnes, hvis man har et vigtigt ærinde enten ved grillhytten eller for at hente træ. Oplysning om hængelåsens kode kan fås af Aksel Hansen 29860294.

Det har været nødvendigt, at sætte hundeklistermærker på toilethuset, idet nogle hundeejere ikke tager deres “prutteposer” med hjem, men smider dem i affaldsposen i toilethuset. Det er ikke særlig lækkert for de, der frivilligt gør rent i toilethuset. Hundeejere, tager nu jeres ejeransvar på jer!

Mvh.
Keld Jochumsen

Loading