Så er der 12 storke på skolegavlen. 5 piger og 7 drenge er født i sognet indtil videre i år. Den seneste stork er med blåt halstørklæde. Velkommen til Horne sogn til den nyfødte dreng og tillykke til de nybagte forældre. Det bliver dejligt at komme hjem til en weekend med godt vejr! Der snakkes tit om, hvor mange børn var det nu, der blev født de forskellige år?
Flere farver på skole og børnehave. En sanse-oplevelsesgade med beplantning, skulpturer og aktiviteter på Hornelund. Skolegården som naturområde. En klar udmelding om Horne Børnebys kultur og værdier. En omfartsvej til den tunge trafik, så midtbyen kan blive en oase med mulighed for aktiviteter, hygge og sanseoplevelser. Horne Børneby skal være et sted, hvor børnene mødes og ses. Vi skal have nogle lejligheder til en rimelig pris, så der kommer huse til salg til unge familier. Det skortede ikke på ideer, da 120 borgere mødtes i Hornehallen for at arbejde med en plan for udvikling af sognet – en udvikling, der skal sikre, at borgerne trives, og at Horne Børneby styrkes. Anne Mette Bøttcher fra HUBI opfordrede deltagerne til at holde en god og konstruktiv tone under gruppearbejdet og i hverdagen. – Vi tror på, at det gør en forskel at tale ordentligt, og har man et problem, har man både ret og pligt til at gå til dem, der kan gøre noget ved i stedet for at gå til naboen. Opfordringen blev fulgt. Der var både konstruktive forslag, masser af grin og spændende ideer på de hvide papirduge, da borgerne havde forladt hallen. Initiativtagerne til mødet – HUBI, Udviklingsrådet, Horne Børneby og Horne Sogneforening – samler ideerne og prioriterer dem på et møde den 9. september, og ugen efter er der møde med politikerne i Børn og Læring. – Politikerne har takket ja til at høre om, hvad vi er, og hvad vi kan i Horne. Det andre landsbyer kan, kan vi gange tre. Det skal alle have at vide, sagde Anne Mette Bøttcher. Bente Jacosen HornePosten
Vejret var perfekt denne morgen til skolestart på vores kære gamle Horne Skole.
8.15 samledes børn og forældre til velkomst ved flagstangen i skolegården. Med fællessangen “Livstræet” blev flaget hejst og alle er helt klar til et nyt skoleår.
De nyeste elever, børnehaveklassen, og ikke mindst forældrene fik en yderligere rigtig fin introduktion.
Undertegnede startede præcis på samme sted for 32 år siden, meget har ændret sig og alligevel ikke, 1. skoledag vil altid være noget specielt på Horne Skole, en perle i byen vi må passe godt på.
De populære Madskoler er i år blevet aflyst på grund af covid-19. Men det er lykkedes arrangørerne at skabe en særudgave med et begrænset antal pladser i uge 32. Konceptet kalder de “3 dage med Madskoler”, og det er for børn i alderen 8 til 12 år.
Her i området vil der blive kokkereret på Horne Skole fra mandag 3. august til onsdag 5. august – hver dag fra kl. 9.00 til 15.00.
Der er mange måder at lære på. Et nyt tiltag fra DGI byder man i Horne hjertelig velkommen. Det handler om læring i naturen, hvor bevægelse også spiller en vigtig rolle i undervisningen.