Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Kreativ festival

Festival sprudlede af kreativitet og hygge
Med 21 boder, flere borde med mulighed for selv at være kreativ og med mange besøgende blev første udgave af Kreativ Festival i Horne Hallen en stor succes. Der var en summen af snak, klippende sakse, hurtige strikkepinde og glimtende mobiltelefoner, når en ny idé skulle med hjem som foto.
Det var de to kreative hjerner, Annette Stald og Mette Berthelsen, der fik ideen til festivalen, og står det til Annette Stald bliver der en ny festival næste år.
– Jeg er glædeligt overrasket over det fine besøgstal, siger Annette Stald, mens hun kigger rundt i en hal med stor variation i kreativiteten. Der er malerier, julekugler med tekster som “verdens bedste farmor”, smykker og dekorationer i gummi, Solveig Bruun med keramik fra Raku-tønden, havemøbler af genbrugstræ, glaskunst, blomsterdekorationer og Lise Mogensen med brikvævning.
– Jeg har været frivillig i Bork Vikingeby som brikvæver, og jeg bruger udelukkende mønstre, som er gravet frem fra vikingetiden. Det er imponerende så dygtige og kreative håndværkere, de var allerede dengang, siger Lise Mogensen.
Flere foreninger, blandt andet 4H og Aftenskolen, var også med. Lise Jeppesen havde således to kasketter på. Hun reklamerede for betonstøbning i aftenskolen og havde også sine egne kreationer med såsom tasker med klokkestrenge.
– Det er genialt med sådan en festival. Vi får mulighed for at vise vores ting frem, og de besøgende får inspiration til noget, de kan arbejde med derhjemme.

HornePosten ved Bente Jacobsen

Loading

Hvad dukker ud af disen?

En flok på 3 storke er allerede fløjet op på skolens gavl. Gad vide, om vi ikke skal lade stigen stå, så hurtigt, som det går!

Pedellen har ryddet en sti fra garagen, hvor stien opbevares og over til gavlen, så mon ikke vi kan holde den fri for is!

Tillykke med fødslen til de nybagte forældre, og velkommen til Horne Sogn til den nyfødte.

Loading

Åbent hus på Hornelund

Hornelunds venner arrangerede åbent hus på Hornelund ældrecenter i samarbejde med Varde Kommune.

Helle Marquertsen fra Varde kommune orienterede om priser og udlejningsmuligheder. Det var nyt for os, at det var muligt at leje lejligheder uden visitering, hvis lejlighederne havde stået tomme i mere 3 måneder.

Loading

Er det en stime?

Stork nummer 2 er allerede fløjet op på skolens gavl, så det går rigtig godt. Kommer der flere i løbet af weekenden?

Velkommen til Horne Sogn til den lille nyfødte og tillykke til de nybagte forældre.

 

Loading

Så er vi i gang igen!

Den første stork i 2018 er kommet på skolens vestgavl. Der har godt nok også set lidt tom ud siden nytårsskiftet.

Tillykke til de nybagte forældre og velkommen til den lille nyfødte. -Der er flere på vej!

 

Loading

Familie og Fritid på BouMatic

Familie og Fritid havde virksomhedsbesøg hos BouMatic i Skjern, hvor Carsten Nielsen viste os rundt i de imponerende bygninger. En meget interessant rundvisning, hvor man lagde mærke til den fantastiske orden, der var overalt. Ligeledes var det imponerende at se, hvor flotte svejsninger deres svejserobotter havde lavet. 24 deltagere var taget med til Skjern.

Loading

Velkomst- og babypakker

Horne Sogneforening har i 2017 uddelt 34 velkomstpakker til nye Horne-borgere, der er flyttet til sognet. Ligeledes er uddelt 14 babypakker til de familier, der i årets løb har fået en lille ny.

Loading

Fælles Højskoledag i Tistrup

Nyt fra kirken

Fælles Højskoledag i Tistrup

Hodde-Tistrup Hallen (Mini-hallen)

Lørdag d. 3. februar 2018 Kl. 9.00-16.00 (bemærk starttidspunktet)

Dagen starter med gudstjeneste i Tistrup Kirke kl. 9.00 ved sognepræst Finn Pedersen, herefter fortsætter dagen i Hodde-Tistrup Hallen med kaffe og rundstykker efterfulgt af et levende foredrag af Christian Eugen-Olsen, tidligere ceremonimester, kammerherre, oberstløjtnant, jazzmusiker og orkesterleder, der vil berette om sine mange år ved hoffet og forsvaret.

Frokostpause m/buffet. I pausen er der desuden mulighed for at gå på udkig i Janus-bygningen og se de mange kunstoplevelser.

Efter frokost, vil den nuværende præst og tidligere gymnasielærer i musik og kristendom, Jørgen Anker Jørgensen, dirigere os igennem eftermiddagen med kendte og glade sange. Vi runder dagen af med kaffe.

Forventet sluttidspunkt ca. kl. 16.00. 

Pris: kr. 250.

Tilmelding:

SENEST den 28. januar 2018.
Enten via tilmeldingslister i Dagli’ Brugsen og på Hornelund,

eller til Niels Tradsborg på tlf. 60 65 12 35.

Med venlig hilsen

Menighedsrådet

Loading

Åbent hus på Hornelund

Åbent Hus på Hornelund Ældrecenter                      

lørdag den 20. januar kl. 9.30 – 11.30 

Ledige lejligheder 

Hornelunds Venner vil gerne skabe opmærksomhed om de ledige lejligheder på Hornelund Ældrecenter og på Rolighedsvej.

Derfor holder vi dette ”Åbent Hus” – arrangement i samarbejde med kommunen.
Denne formiddag vil der være en repræsentant fra kommunen til stede, som kan besvare spørgsmål og rådgive om økonomi, visitering og meget mere.

Ligeledes vil en medarbejder på Hornelund være til stede, som kan fortælle om de praktiske forhold i huset.
                                                                                                     

Loading

QR-koder

Er du interesseret i historisk spændende steder i Horne Sogn? Så er der hjælp at hente i Horne Hallens aula. Horne Sognearkiv har samlet de første 10 historiske steder og udstyret dem med QR-koder. Ved hjælp af din mobiltelefon kan du skanne QR-koderne og læse historierne om lokaliteterne. Senere på foråret vil de fysiske lokaliteter blive forsynet med QR-koder, således at man på stedet kan læse historien.

Sognearkivet vil i foråret arrangere en rundtur i sognet, hvor vi besøger stederne og glæder os over beretningerne.

Loading