Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Sct. Hans i Vikingelunden

 

Hæksedukkeafbrændingen

Sankt Hans aften den 23. juni sørger 4H og
Horne Sogneforening for, at grillen er tændt i
bålhytten i Vikingelunden fra kl. 19.00.

Du skal selv medbringe mad, drikkevarer og service.

Pandekager kan bages på små bål.

Cirka kl. 20.30 tænder vi det store bål, hvorefter der
holdes båltale v/ Jan Wittrup – skoleleder ved Trane-skolerne.

Alle er velkommen. 

                                         4H og Horne Sogneforening

Loading

Fugle-komsammen

På marken inden sogneskellet i Hornelund slås der græs i øjeblikket. Aktiviteterne har tiltrukket en hel del fugle. På en gang observerede jeg 15 musvåger, 1 rød glente, 1 tårnfalk og en hvid stork.
Der var sjovt at se, at storken ikke lod sig forstyrre af maskinerne på marken, men så snart vi nærmede os, lettede den og fløj længere væk.

Loading

Fællesspisning og sponsorarrangement i Sportsugen

Onsdag aften samlede vi næsten 230 borgere til helstegt pattegris i Sportsugen. Igen i år en rigtig stor succes, som vi bestemt vil gøre igen til næste år. Der var helt fyldt op i teltet, og heldigvis var vejret med os igen, så nogle kunne sidde udenfor. De 4 hoppepuder var tændte og humøret var højt hele aftenen.

Endnu engang stor tak til René og Horne Kro for at sponsorere arbejdskraft til at tilberede grisene så de var klar til aften. Martin Lund Hansen for at igen sponsorere 4 lækre grise og hjælpe til med tilberedningen samt Jørgen Østergaard, Flensted, for at give tilbehør til aftenen. Uden vores trofaste sponsorere var denne aften ikke mulig. Også en tak skal lyde til alle de frivillige hjælpere i baren og ikke mindst til at hjælpe Ulla i køkkenet.

Efter maden holdte vi traditionen tro sponsorarrangement, hvor vi endnu engang lavede tip en 13’er med både svære og nemmere spørgsmål. Formålet med dette arrangement er, at samle penge ind til Horne Idrætsforening og det må man sige at vi lykkedes med igen. For at kunne være med i konkurrencen, skulle man købe en seddel til 100,- og man havde på den måde mulighed for at vinde nogle af de store præmier. Med 74 solgte tip seddler, samlede vi 7400,- ind og yderligere 3020,- med et spørgsmål i quizzen. Der skal derfor lyde en stor tak til alle som blev siddende til arrangementet og støttede HIF så vi kan forsætte sporten i Horne og nu ca. 10.000 kroner rigere! Sidst, men ikke mindst, fik vi solgt Martin Gejls Moon-car til højest bydende, Martin Jensen, for 500,-. – dog med det krav, at Martin Gejl kører på den til Bjerremose én gang mere.

Ydermere fortalte Svend, at Nybolig har sponsoreret nye trøjer til de mindste spillere i byen. Tak for det.

Tak til alle sponsorer, Horne Kro, Martin Lund, Jørgen Østergaard, byens borgere og ikke mindst sponsorere af præmierne til aftenen som var;

Pssst. se eller gense den intense kamp mellem Vig og Gejl under foto albummet.
P.S. – albummet har flere side, og du kan gøre billederne store ved at trykke på en af dem…

Loading

22.400 kr. til Smedegrunden

Fonden for Andelskasserne i område Syd har bevilget 22.400 kr. til Horne Sogneforening, der skal bruge pengene til anlægsudgifter i forbindelse med Smedegrundsprojektet på hjørnet af Stadionvej og Gunderupvej. Projektet er beskrevet i det sidste nummer af HornePosten.
Overrækkelsen skete i Andelskassens lokaler i Varde. Tilstede var Bodil Hennebjerg, der sidder i Fondens bestyrelse som repræsentant for den gamle Horne Andelskasse.
Horne Sogneforening var repræsenteret ved Kurt Burkarl og Keld Jochumsen.

Loading

Elever fejrede kirkens fødselsdag


”Det er, fordi det er den 1. juni”. ”Det er, fordi det er sommer”.
Eleverne på Horne Skole havde mange gode bud på, hvorfor de var inviteret til kirkens fødselsdag. Efterhånden fik de sammen med organist Jane Nielsen skudt sig ind på, at kirkens fødselsdag er i pinsen, og at de traditionen tro omkring pinse samles i kirken for at synge og for at høre om kirken og alt, hvad den indebærer.
Der blev snakket om undere, om kristendom, ”Det er Gud og Jesus og sådan nogle ting”, om humlebier og om brug af kirken. Eleverne var både meget lydhøre og meget svarlystne, så de var klædt godt på til i grupper at høre endnu mere.

To af grupperne blev sendt ud i råkulden på kirkegården, hvor Keld Jochumsen fortalte om særlige gravsten, mens graver og “minigraver” alias Flemming Kruse og Bent Poulsen fortalte om symboler på gravsten og viste dem kapellet. Især vognen, som kisten står på, gav anledning til en masse snak, da nogle mente, at det var en ovn, mens andre mente, at de døde ligger under det sorte klæde. En elev var dog på hjemmebane, da han havde set en kiste stå på vognen.
Mens Keld Jochumsen fortalte om runestenen, som en pige uden videre angav til at være 1200 år, og om gravene for den engelske flyver og for sognefoged Laurids Pedersen, var den tredje gruppe inde i kirken. Her tegnede de, hvad de forbinder med kirken. Selvom de kun havde 10 minutter til opgaven, kom der nogle fantastiske bud. Mange tegnede gravstene med navne, datoer og R.IP. på. Andre tegnede Jesus på korset, præsten, Jesus i form af en kvinde, kirkebygningen og orglet.

Da de havde været rundt i alle tre grupper, samledes hele elevflokken på kirkegården for at synge fødselsdagssang for kirken akkompagneret af Bent Poulsen på harmonika. Som til enhver rigtig fødselsdag bød fødselaren i form af menighedsrådet på kage og saftevand. Og så brød solen frem.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Et Pinsebarn

Den 4. stork er kommet på skolens gavl. Det er en stork med rødt halstørklæde. Så status er nu 3 røde og 1 blå.
Velkommen til Horne Sogn til den lille pige og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

3. stork på gavlen

Så er vi på banen igen. Den tredje stork er på plads, og det er med rødt halstørklæde. Skolens tidligere pedel, John, satte storken på plads.

Velkommen til verden og Horne Sogn til den lille pige og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

Rundvisning på Primo Danmark A/S

FAMILIE & FRITID


Vi har planlagt et besøg med rundvisning på Primo Danmark A/S i Tistrup.
Arrangementet finder sted mandag den 15. maj 2023 kl. 18.30.

Prisen er 50 kr. pr. person gerne kontant for rundvisning, kaffe og kage – kaffe og kage giver Primo Danmark A/S. Der er max. plads til 30 personer så først til mølle princippet.

Vi mødes på Hallens P-plads og fylder bilerne op og kører mod Tistrup kl. 18.15.

Alle interesserede m/k kan tilmelde sig til: Sonja Schou på mobil 20 68 52 46 senest den 13. maj 2023.


Familie og Fritid Horne

Loading

Klog på livet

Når man går på Vikingestien på sydsiden af Gunderup bæk, kan man se en del bemalede sten med kloge citater.
Dejligt at have noget at se på, samtidig med at man nyder naturen og stilheden.
Fint initiativ.

Loading