Author: Keld Jochumsen

Otto Lund har lavet et nyt tiltag i Vikingelunden. Han har konstrueret 2 brændeskjul ved Shelterne, således at der kan være tørt brænde til brug på bålpladsen.

Ny forskning har vist, at vores runemager fra Hornelund-stenen, Ravneunge-Tue, også er vedkommende, der har lavet runerne på de store Jellingesten.
DR 2sender i aften en udsendelse om emnet kl. 21.00.
Runestenen fra Hornelund kan ses i virkeligheden på Horne kirkegård, hvor den står nu. I engen på Vikingestien har man rejst en kopi at stenen, for at vise, hvor stenen måske har stået. Det samme sted hvor, der også er gjort flere guld og sølvmøntefund.

Efter fem års mistrøstighed bliver Smedegrunden nu opgraderet til et rekreativt hjørne med symboler for alle bysamfund. 

Poul Henning Guldager, Asp, har lagt de første brikker eller rettere sten til ændringen. Han har skabt Hornemanden i sten i forskellige former og farver, og trods den flade grund er den næsten tredimensionel.

Hornemanden har fået en central plads på grunden, da den er symbolet på Horne By. 

Poul Henning Guldager er bestemt ikke kommet sovende til det flotte resultat.

– Jeg har arbejdet på det i 14 dage derhjemme. Jeg lagde det op på min telefon og herfra på en væg. Det skete i flere omgange, da jeg ikke har en fire meter høj væg. Derefter lagde jeg det hele ud i fuld størrelse hjemme i haven. Jeg brugte en dag på at lægge sand og fliser ud, og en dag på de indvendige skæringer. Det har også været tidkrævende at placere stenene, da jeg har skullet finde sten med de rigtige rundinger, så de ikke alle skulle skæres, fortæller Poul Henning Guldager.

– Var det ikke lidt vemodigt at tage alle stenene op derhjemme og flytte Hornemanden til Horne?

– Nej, overhovedet ikke. Hvis jeg skulle have beholdt dem derhjemme, skulle jeg have lagt dem om, for min svigerfar (Erik Sørensen, Bjerremose) sagde, at den var vendt forkert.

Poul Henning Guldager forventer, at kunstværket er færdigt på torsdag.

– Det har været en sjov udfordring, og det er da en ære at få lov til at lave det.

Der bliver også lavet symboler i sognets øvrige byer – møllehjulet i Bjerremose for møllen, en bog i Stundsig for skolen og en mælkejunge i Asp for mejeriet, men det er Poul Henning Guldager ikke involveret i.

I løbet af efteråret vil Smedegrunden fremstå som et område, som borgerne kan være stolte af efter, at de siden branden den 15. august 2018 har været mildt sagt kede af brandtomten.
Tekst: Bente Jacobsen. Foto: Keld Jochumsen

Sogneforeningen har anskaffet en kantskærer til vedligeholdelse af stenmelsstien i Vikingelunden. Græsset har gode betingelser, og det går ud over bredden på stierne, derfor skulle der ske noget.
Vedligeholdelsesbanden var derfor på hårdt arbejde mandag formiddag.
Vi håber, at det kan klares med en grundig behandling om året, idet der er langt rundt!!

Når man går til banko i Horne Hallen, ser man de hjælpere, der hver torsdag er med til, at arrangementet kan afvikles på sikker vis.
Der er også hjælpere, der hver torsdag troligt møder op, for at stille stole og borde på plads, således at spillerne kan finde deres faste pladser.
Opstillerne er meget garvede og hurtige, på under 20 minutter er alt på plads. Imponerende!

Pap, æsker, urner af pap, Morten Korch Museum, Kongenshus Mindepark, hede-landskab dækket af lyng og en flygtningekirkegård var hovedingredienserne i den bustur, som Danske Seniorer i Horne havde arrangeret i samarbejde med Ansager Turistfart.
40 ældre borgere mødte frem til bussen fulde af forventninger, og de blev ikke skuffet.
Med Gert Kruse bag rattet var der garanti for masser af sange og fortællinger på vej til Bruunshåb Gl. Papfabrik ved Viborg.
Fabrikken blev etableret i 1919 på ruinerne af en nedbrændt og falleret klædefabrik, der beskæftigede børn fra 7-års alderen i 12-14 timer dagligt og brugte vandkraft. Med pappens indtog kom dampmaskinen, og der bliver stadig produceret særdeles slidstærk pap på det arbejdende museum. I 2017 udvidede man med en æskefabrik, som producerer æsker i mange afskygninger og også urner og kufferter, og den afdeling er vigtig for virksomhedens overlevelse.
På Grønhøj Kro ventede ikke blot flæskesteg og citronfromage, men også en krovært, der underholdt med sang og musik samt fortælling om de fire foregående generationer på kroen. Hans livsglæde og muntre fortællinger fangede tilhørerne, som også omfattede en cykelklub. Gregers Laigaard fortalte også om kroens museer – et for kartoffeltyskerne, der kom for at opdyrke heden, et for de engelske piloter, der blev skudt ned under 2. verdenskrig, et for selve kroen og endelig et for Morten Korch, fyldt med billeder og rekvisitter fra de mange film.
Museerne gav anledning til masser af snak om gamle dage og om både Ebbe Langberg og Poul Reichardt, inden turen bød på lyngklædte heder, Kongenshus Mindepark og en flygtningekirkegård med 1196 tyske flygtninge, hovedsageligt kvinder og børn, samt 175 tyske soldater. De kom fra de tre flygtningelejre ved Kølvrå og Grove med i alt cirka 20.000 flygtninge og soldater.
Ni timer efter afgang fra Horne kørte bussen atter ind i sognet, nu med mange nye indtryk hos deltagerne, hvoraf nogle også havde fået ideer til genbesøg i det midtjyske.
Tekst: Bente Jacobsen Foto: Keld Jochumsen

 I 2017 blev den første kirkegårdsvandring gennemført i et samarbejde mellem Horne Menighedsråd og Horne Sognearkiv. Da regnede det kraftigt, men de følgende fem blev gennemført i lunt vejr. Og sådan var det også ved årets kirkegårdsvandring, som endnu engang samlede masser af mennesker. 55 borgere fulgte Keld Jochumsen rundt på kirkegården for at se gravsteder tilhørende familien Østergård fra Hornelund og familien Horsbøl. Blandt deltagerne var mange fra de to familier, som efterfølgende kunne tilføre nye oplysninger til de mange gode historier og billeder, som Keld Jochumsen fortsatte aftenen med inde i kirken.
Østergård har i mange år spillet en fremtrædende rolle i sognet. Gården har været i slægtens eje i nu 10 generationer, og tilhørerne hørte om tre af dem – Jes Christensen Østergaard, Hans Østergaard og Jes Kristian Østergård.
Den anden familie i fokus, Horsbøl, havde også sine rødder i Østergaard-familien, nemlig Bodil, søster til Hans Østergaard, der blev gift med Anders Horsbøl. Parret fik 10 levendefødte børn, hvoraf flere slog sig ned i Horne.

Der blev fortalt om Landerupgård-drengene, Sankt Hans-fester, guldfund, Bodils meget detaljerede barndoms- og ungdomserindringer, hårde tider for Horsbøl i 30ernes krise, gode tider i Tistrup og cykelture af Bodil i en høj alder. Beretningerne om de to familiegrene blev krydret med personlige fortællinger, som gav et ekstra perspektiv på familiernes forhold.
Da kaffen med hjemmebag blev serveret, gik snakken lystigt på kirkebænkene om Østergård, Horsbøl og sognets øvrige anliggender.
Tekst: Bente Jacobsen. Foto: Leif Sønderskov.

Før weekenden blev der født en dreng i sognet,
Drengen er den 7. i rækken i år fordelt på 4 piger og 3 drenge.
Velkommen til Horne sogn til den lille nyfødte og tillykke til de nybagte forældre.

Byen flagede, vejret var lunt, Familie og Fritid havde smurt 350 rundstykker og brygget kaffe i kandevis, og masser af boder fyldte både torvet og Krosvinget.
Alt var sat i scene til en god torvedag. Og det blev det. Rekordmange mennesker – mellem 500 og 600 – fra nær og fjern indtog byen, og de blev der længe.
Torvedagen er synonym med hygge, handel og traditioner.
En af traditionerne er, at Niels Øllgaard afleverer overskuddet fra årets handel i hans butik. I år kom han med 20.593 kroner fordelt på flere hundrede handler.
– Forleden kom en tysk familie med børn og feriebagage forbi. Den var interesseret i en glaskrukke til bolsjer. Den kostede 30 kroner, men faderen kendte ikke rigtig de danske penge, så han åbnede sin pung, og så kunne jeg bare tage pengene, fortæller Niels Øllgaard.
Det er også en tradition, at der nogle år uddeles en pokal til årets navn. I år tog Annemette Bøttcher den med hjem for sit store engagement i sognet og sin store hjælpsomhed.
– Hun står bag mange initiativer og arrangementer. Hun er er altid åben for nye ideer og sørger for, at tanker bliver ført ud i livet. Hun tager aldrig navn på noget, men er god til at involvere mange. Hun er også god til at inddrage tilflyttere og har meget fokus på at danne nye relationer. Hun tager om nogen del i udvikling af nye fællesskaber, hed det i anbefalingen.
Det er også en tradition, at nøgler prøves af på det store nøglebræt, men i år var stadig to låse tilbage, da torvedagen lukkede.
Det er derimod ikke en tradition, at Horne-Tistrup Aftenskole hylder en underviser.
Det skete i år, da aftenskoleleder Helle Bruun overrakte både blomster og en kniplenål – smukt drejet i træ af Frederik Lauridsen – til Inger Poulsen. Det er 50 år siden, at hun havde sit første hold i aftenskolen.
– Du startede med at undervise i skind og læder og senere blev knipling dit fag. I dag er du den i aftenskolen med flest elever, flest hold og flest undervisningstimer. Og du er den ældste, hvilket ikke kan mærkes, sagde Helle Bruun.

Og så blev der dystet på planken, undersøgt bamser for diverse sygdomme, kørt i minitog, hoppet i hoppeborg og handlet i boderne, indtil det hele sluttede med et på gensyn næste år.
Tekst: Bente Jacobsen. Foto: Leif Sønderskov. Dronebillede: Jacob Vig