Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Workshop om udviklingsplan

Ny vision kom godt fra start

Boligbyggeri ved Lundagervej, cykelsti til Asp-Bounum, foderstoffen som et aktivitetscenter, glasovergang mellem hal og skole, flottere indgang til byen sydfra og en udvikling af Vikingelunden.
Ideerne stod i kø, da 57 borgere i alle aldre var samlet på Horne Kro for at tage de første skridt mod en ny udviklingsplan gældende for de næste fem år for Horne Sogn.
Henrik Rasmussen fra Plan og Vækst i Varde Kommune er tovholder på planen og satte først deltagerne i gang med at skrive en vision.
Der var stor enighed grupperne imellem om, at Horne skal være en bosætningsby for alle aldre – også for flygtninge, og at foreningerne skal være med til at sikre fællesskabet og tage del i integrationen af tilflyttere.
Derefter efterlyste han ideer, der umiddelbart er nemme at arbejde med, og ideer af den mere flyvske slags. Han fik begge dele i rigt mål og vil nu samle det hele og i samarbejde med en styregruppe skrive en vision og sætte struktur på ideerne.
Det hele bliver præsenteret den 6. november på en ny workshop, som skal munde ud i en egentlig udviklingsplan fyldt med projekter, der er klar til at blive realiseret, når nogen griber dem.
Bente Jacobsen HornePosten

 

Loading

Horne Basar

Bazartøserne går i tænkeboksen

Når oprydningen er overstået, og regnskabet er gjort op efter endnu en vellykket Horne Bazar i hallen, går bazartøserne i tænkeboks.
– Det var en rigtig god bazar med flere sælgere end sidste gang og med mange besøgende, men nu går vi i vinterhi og bruger tiden på at overveje, hvordan vi kommer videre. Skal vi fortsætte som hidtil, skal vi kun lave en Horne Bazar om året, eller skal vi måske gå sammen med Kreativ Bazar og lave en årlig basar med det bedste fra dem begge. Der er noget at tænke over, siger en af bazartøserne Maja Nymark.
Hun glædede sig især over, at der var rigtig mange mennesker først på dagen, da Jungle Jim optrådte han. Han havde virkelig tag i børnene, og også de voksne nød tryllerierne.
Da efterårets basar med mange forskellige ting på bordene – fra husflid over juleudsmykning og blomsterdekorationer til legetøj og tøj, hovedsageligt i små størrelser, sang på sidste vers, kunne en af sælgerne konstatere, at det var gået ganske pænt med salget af drejede ting i træ.
– Jeg bruger en stor del af min fritid på husflid, men jeg kan ikke blive ved med at stable det op derhjemme, så jeg tager rundt til forskellige basarer. Jeg har været i Horne to gange tidligere, og jeg er tilfreds med salget, siger Helge Johansen fra Skovlund, der fra sit bord kunne se, at især børnetøj var et hit.
Der blev båret mange poser ud af hallen. En af bærerne var Sonja Hein Vejrup fra Janderup.
– Det er første gang, jeg er til basar i Horne. Jeg gik efter et par bukser og en flyverdragt til min søn på tre år. Jeg fandt begge dele til en billig pris, så det var godt, jeg kom, siger hun.

Bente Jacobsen HornePosten

 

 

 

 

 

Loading

Høstfest på Hornelund

Hornelunds Venner holdt fredag aften høstfest på Hornelund med 60 deltagere. Henny og Ib fra Kvong leverede musikken og underholdningen. Horne Kro sørgede for maden, der bestod af mørbradbøf med tilbehør. Der blev sunget, og et enkelt par kunne ikke holde valsetrinene tilbage!
En hyggelig aften.

Spejderne løb med sejren til årets Sct. Georgsløb

Sct Georgsløbet ved Assenbæk Mølle i Tistrup  arrangeres hvert år af en flok frivillige gamle spejder Sct. Georgs Gilderne.

De inviterede spejdere fra Varde, Bramming, Hjedding, Esbjerg, Tarm og Ringkøbning til at deltage fra lørdag-søndag d 15-16 sep.

Man dystede  i spejderfærdigheder under temaet Vikingernes Verden.

Junior troppen fra Horne ville gerne deltage så vi pakkede grejet og rygsækken. Drop velforberedte afsted med Falkestanderen i hånden. ( Cecilie står med den på billedet)

Vi slog en fin lejrplads op i Assenbæk og gik til flaghejsning. Vi fik lært en ny god sang:  Assenbæksangen.

Vikinger kom råbende og tog spejderne med rund på base løb. Næste dag var der løb efter kort i Odin og Thors rige.

Alt blev bedømt. Hvordan tørklædet sad, hvordan vi melder klar til opgave, indbyrdes sprogbrug, løsning af opgave og ikke mindst gruppens samarbejde.

Falkene fra Horne Junior trop vandt selvfølgelig en 1. plads.

Godt gået 🙂

 

Junior troppen består af 6 børn i øjeblikket. Det er ikke meget,men til gengæld er det nemt at lære noget, hvis man vil. J

Vi er 3 ledere og har spejder om onsdagen fra 18.30-20.30 ( efter uge 42 til kl. 20)

Ønsker du at vide mere kontakt Jeanette mobil 51273607

Se under spejderne på Horne-Varde.dk eller kontakt gruppeleder Jesper Simonsen mobil 51273607

 

En rød stork på skolens gavl

Fredag kom den 13. stork op på skolens vestgavl. Det var rart, at det var en rød stork blandt de mange blå.
Familien vil senere flytte hertil, så derfor synes vi også, at hun tæller med.

Velkommen til verden og Horne Sogn til den lille ny. Tillykke til de nybagte forældre.

Loading

Æblepressedag

Horne Sogneforening havde igen i år æblepresning på Brugsens parkeringsplads. Efter tilstrømningen at dømme, var det det helt rigtige tidspunkt, der var valgt. Der var fuld tryk på presningen indtil en kraftig tordenbyge gjorde en ende på festlighederne.

Loading

SIDSTE NØDRÅB – HIF MANGLER BADMINTON TRÆNERE TIL UNGDOM

Horne Idrætsforening står akut og mangler badminton trænere til ungdomsspillerne i den kommende sæson 2018-2019

Er der gemt en træner i dag og har du interesse i at træne unge mennesker i alderen U11-U17 så henvend dig meget gerne til Heidi Poulsen på tlf. nr. 40503490 eller mail Heidi&kurt@poulsen75.dk

Alternativt, hvis ingen melder sig, så vil HIF ikke kunne tilbyde ungdoms badminton i den kommende sæson.

Vi har brug for at vide det senest på lørdag d. 08.09.2018

Loading