Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Vikingelunden

Handicapstien i Vikingelunden

Så er handicapstien i Vikingelunden etableret. Der mangler kun at komme stenmel på toppen. Stien starter ved cykelstien og løber hele vejen langs skovens vestlige kant og ned til grillhytten og shelterne. Ligeledes er der sti rundt om søen, og hele vejen er der lys langs stien. Fantastisk at tænke sig, at man kan gå en aftentur i Vikingelunden uden at få våde eller lerede sko!

Loading

Så er engen sået til

Engen nedenfor Klokkedoj og Habrehøjvej er sået til med såvel græs som blomsterblandinger.
Kloakentreprenøren reetablerede engen efter endt kloakering ved at fræse og så græs.
Naboerne havde fået lov til at så dele af engen til med blomster. “Vild med vilje”. Nu bliver det spændende at se, hvad der kommer op, når vi får lidt vand.
Det ser ud til, at engen er blevet drænet efter, at der er ført kloakledningen igennem og fyldt og med sand. Vi krydser fingre!
Fonden til forskønnelse af Horne Sogn har betalt blomsterfrøene.

Loading

Så er shelterne taget i brug

Lørdag aften var shelterne i Vikingelunden taget i brug af 2 familier. Det var Mette Karkov med familie og venner, der havde været rundt og se, hvor de stammede fra. Parrene havde både været rundt i såvel Sønder- som Vestjylland. En rigtig god ide til efterfølgelse.

Loading

Arbejde i Vikingelunden

Sdr. Malle Maskinstation arbejder med dræning af området omkring grillhytten i dagtimerne, og om aftenen har Martin Jensen og Aksel Hansen forhøjet afsættet til svævebanen og gjort klar til græssåning.
Der ud over har de planeret parkeringspladsen og lagt granit på.

Loading

Ordinær generalforsamling på ekstraordinært sted

Hornelunds Venner afholdte den længe udsatte generalforsamling i Vikingelunden, idet Hornelund som bekendt har været lukket længe for aktiviteter.
Formanden Svend Bruun aflagde beretning. Coronaen har sådan set ikke haft indflydelse på arrangementer afviklet i 2019 og begyndelsen af 2020, men hvordan den kommende sæson kommer til at se ud, er mere uvis.
Nyvalgt til bestyrelsen blev Verner Baagø, idet Frede Holm ikke ønskede genvalg. Til gengæld blev han valgt som revisor.

Loading

De små indtog madpakkehuset


Der blev plukket slåen til pyntning, undersøgt skovbund og taget forsigtige skridt på træernes nederste grene, da 23 børn fra Horne Børnebys afdeling børnehave var i Vikingelunden.
Anledningen var indvielse af madpakkehuset – et hus, som Horne Sogneforening stiller til rådighed for børnehaven, så udegruppen har en fast base.
– Udegruppen er en drøm, vi har haft rigtig længe, og den er nu blevet virkeliggjort, fordi forældrerådet har været meget aktivt, og fordi Horne Sogneforening har givet os mulighed for at låne dette skønne hus, sagde leder Tove Holm Andersen, inden hun sammen med Ella og Emmelie klippede den røde snor og dermed officielt åbnede både madpakkehus og udegruppe.
Formand for sogneforeningen, Keld Jochumsen, fortalte, at gruppen “De unge mødre” havde fostret ideen og præsenterede den for sogneforeningen.
– Det var vitalt for dem, at de fik et skur, og det blev så madpakkehuset. Vi har også bestilt shelters til brug for sovebørnene, men der er seks-otte ugers leveringstid. Desuden skal vi have lagt el ind i huset og renoveret legepladsen, sagde Keld.
Og så var der kagemand, juice, kaffe og masser af sol, så børnene for alvor kunne slå sig løs i naturen.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading