Vellykket Sct. Hansaften hvor vel omkring 100 mennesker mødte op trods det at skyerne en overgang så truende ud, men det holdt tørvejr (næsten) 4H og Sogneforeningen havde i traditionelt stil arrangeret Sct. Hansaften med mulighed for fortæring af medbragt Grillmad. Bagning af pandekager, midsommerstemning med sang, båltale, hyggesnak, og en kop kaffe til at gå hjem på.
Der ligger 3 videoer på YouTube. Velkomst – Midsommervisen – Og Båltalen. En Båltale som Anton Nielsen drog paralleller fra Holger Drachmanns midsommervise. ”Vi elsker vort land” til den tid vi lever i nu, hvor sammenhold med gemytlighed jo stadig har stor livsværdi.
Frekvensen med ca. en stork pr. måned holdes, idet stork nummer 7 kom på skolens gavl mandag morgen. I følge gaderepræsentanten, der meldte fødslen ind var den længe ventet. Tillykke til de nybagte forældre, og velkommen til Horne til den nyfødte.
Lørdagens eftermiddagsarrangement var årgangsfodbold, hvor 5 hold dystede i til tider hårrejsende fights. En turnering som var repræsenteret af både yngre og lidt ældre årgange, hvor alle på banen virkelig gik til “stålet”. På bænkene udenfor banerne sad de endnu ældre årgange og kommenterede og klogede sig på fodboldboldspillets finurligheder.
Match-vinder blev årgang 95, tillykke med det.
De deltagende årgange/hold var:
Oldboys
1995
1996
1998
2002/2003
Se billederne fra årgangsfodbold herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Du kan også se billeder fra hele sportsugen her.
Tak til Morten Henneberg for at tage billeder og tekst.
6 personer fra Horne Sogn, kørte en time på en spinningscykel. Personerne har i ugerne op til, samlet penge ind fra både firmaer og privatpersoner. I løbet af timen var der forskellige konkurrencer med rytterne, som man havde mulighed for at spille på op til løbet.
Deltagerne var:
Dagli’ Brugsen Horne
Jørgen Østergaard
Horne Kro
Anni Thomsen
Team Leerbeck
Sportsugeudvalget
De kørte den dejlige sum af ca. 38.000 kr. ind, penge som i fremtiden vil komme idrætsforeningens medlemmer til gode.
I samarbejde med Skjern Bank er vi stolte over at kunne præsentere Anja Nissen. Anja Nissen vandt i 2014 den Australske udgave af tv-programmet The Voice, men hun blev først for alvor kendt i Danmark, da hun her i 2017 vandt det danske melodi grandprix. Anja har rødder her i Horne, idet hendes far, Birger Nissen er en “gammel” Asp-dreng. Han har boet i Asp fra han var 5 til han som 23-årig flyttede til Australien. Alle der deltog i dette gratis arrangement, havde samtidig mulighed for at deltage i en konkurrence om flotte præmier sponseret af Skjern Bank.
Der blev givet autografer til store og små.
Og jo, pigen fra Australien kan skam godt synge, rigtig flot!
Præmierne: Luksus weekendophold på Ribehøj til en værdi á ca. 3.600 kr. samt VIP billetter til EFB og Skjern Håndbold.
Se billederne fra sponsorløbet og Anja Nissen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Du kan også se billeder fra hele sportsugen her.
Tak til Morten Henneberg for at tage billeder af aftenen.
En stille dag til Sportsugen kun med FIFA 17 turnering i teltet og banko i hallen på programmet. Kasper Aarhus har stået for turneringen og samlet 5 playstations sammen. Der var 16 deltagere, men der var plads til flere!
Flere ville gerne have været med, men glemt at tilmelde sig før tid, desværre.
Stillingen blev:
plads Jeppe Larsen
plads Simon Nielsen
delt mellem Lasse Jessen og Kasper Aarhus
Semifinaler og finale blev afholdt på scenen med storskærm. Frank Pedersen og Havana Varde har sponseret præmien til 1. plads som var et gavekort til en bordpakke på Havana.
Se billederne fra FIFA turneringen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Du kan også se billeder fra hele sportsugen her.
Tak til Ninna Pedersen for at tage billeder af aftenen.
Horne IF’s Sportsuge bød på historiske minder, da Keld Jochumsen førte os gennem Andelsbevægelsen og frem til nutiden. Hele perioden havde været en lang rejse med oprettelse af alle de Andels institutioner, som opstod med medlemskab og sammenhold, og det er svært at forestille sig, hvor Horne ville have stået, hvis ikke driftige folk havde været så initiativrige, som de i virkeligheden var dengang. I alt ca. 40 personer fik denne oplevelse gennem en byvandringen lige præcis til de steder, hvor det hele startede. Andelsbevægelsen er på lokal plan næsten ikke eksisterende i dag, men det kunne måske styrke sammenholdet, hvis der stadig kom en smule røg op gennem skorstenen igen. Kelds måde at formidle Andelsperioden på ledte tanker hen på, at Horne havde haft en storhedstid, og måske er det derfor, vi stadig eksisterer som et godt samfund.
Den danske virkelighed med mange af tyverier i det offentlige rum har også ramt Anja Nissen, og derfor var hun noget udfordret, da hun fredag aften gav koncert i teltet på Horne Stadion.
Hun har fået stjålet sin bærbare computer med al hendes musik fra de sidste tre år. Hun må starte forfra med at lave en playliste til koncerterne, og det tager lang tid. Derfor havde hun ikke mulighed for at give et ekstranummer i Horne, men tilhørerne var da også tilfredse med de seks numre heriblandt hendes to grand prix-sange, som hun gav. Bagefter var der masser af ros til hende for hendes sceneoptræden og ikke mindst for hendes store stemme.
Hun blev udsat tyveriet for et par dage siden, da hun cyklede i København fra Nørrebro til sin lejlighed på Amager.
– Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at min taske var væk. Den sad på bagagebæreren, og den var så tung, at jeg ville have hørt det, hvis den var faldet af. Jeg tror, at den blev stjålet, da jeg holdt for rødt ved Nørreport Station. Jeg mistede både min mobiltelefon, nogle solbriller, jeg har fået i gave, noget tøj, make up og værst af alt min computer. Det er så forfærdelig. Al min musik og mine sange var på den, og jeg har ikke gemt det andre steder. Jeg har et lille håb om, at i hvert fald noget af det findes på mails, men det tager lang tid at finde frem, fortæller Anja Nissen til Horne Posten, der bringer et interview med hende i næste nummer.
Så er den første dag i Sportsugen 2017 veloverstået. Dagen startede ud med rundstykker og kaffe hvorefter der traditionen tro blev afholdt gadefodbold med i alt 12 hold. Vinderen af årets gadefodbold blev FC Stundsig.
plads: FC Stundsig
plads: Bjerremosevej / Malle Nord
plads: Hindsig
plads: Stauskær
Efter gadefodbold var der rafleturnering med mere end 50 deltagere hvor sejren i år gik til Jes Jensen.
Du kan se alle billederne fra Sportsugen løbende her
I morgen, mandag, starter vi klokken 09:00 med børnedag, Skomager turnering klokken 14:00 og Serie 1 kamp HTS – Give Fremad klokken 18:00. Vi glæder os til at se Jer. Se hele programmet for i morgen her.