Horne
40 maratonløb
Bente Dinesen løb i sidste weekend sit 40. maratonløb,- en usædvanlig præstation.
Bente løb det første maratonløb i 1994 i Århus, og har været mange steder siden. Jubilæumsløbet blev løbet i Odense, et løb Bente holder meget af, det var også her, hun for år tilbage satte sin personlige rekord på 3 timer og 39 minutter.
I 1998 gennemførte Bente Berlin-Maraton, selvom hun var gravid med Rasmus!
Bente fortsætter med løberiet, så det kan fremover godt lade sig gøre, at møde hende på cykelstien til Tistrup.
Mange trodsede vejret
Grill Hytten indviet.
Støvler, regntøj og paraplyer var påklædningen, men det holdt nu ikke alle tilbage, da Sogneforeningen først plantede et kastanjetræ, for dernæst at indvie den ny Grill Hytte, her var Sogneforeningen vært med grillede Frankfurtere, øl, vand, og kaffen blev ledsaget af en drømmekage.
Keld Jochumsen bød velkommen, og fortalte derefter om det manglende kastanjetræ. Af en eller anden grund manglede der et træ i kredsen, så var det jo godt at der stod én lige udenfor Vikingelunden. Træet var oprindelig blevet fremavlet af Bodil og Poul Vig, havde derefter levet et liv ved Anna Uhre Schmidt og Kirsten Plauborg, men nu står den på sit helt rette plads.
Alle var vågne, men mange drømte sig alligevel tilbage til mange solskinsdage i Vikingelunden, men dagen i dag den 7. oktober 2017 vil nok mest blive husket for et vedvarende regnvejr, men hvad gør det, når den ny Gril Hytte lige akkurat kunne huse de ca. 50 personer, der var mødt op.(Det er rart når man kan komme hinanden ved.)
Kurt Aggeboe takkede Sogneforeningen for deres initiativ, som Keld kommenterede på med ordene. Tak fordi I kom, men dette her sted er jo vores fælles eje. Velbekomme. Og jo så er der jo plads til et gilde her med 50 personer, og man er velkommen.
En god nyhed
18 nye arbejdspladser flytter ind i Horne ErhvervsPark.
Firmaet Palletbiz Denmark ApS har lejet 4.000 kvm af Søren Hvidbjerg i Horne ErhvervsPark, hvor de rykker ind allerede 1. oktober.
Firmaet flytter produktionen af paller og emballering fra Gørding til Horne. Om alle ansatte flytter med, er nok tvivlsom, så derfor er der chancer for arbejde til lokale.
Virksomheden har afdelinger i såvel Rumænien, Polen og i Syd Amerika.
Kroketstævne i Horne igen
Næsten 100 kroketspillere fra nær og fjern havde sat hinanden stævne på de veltrimmede kroket baner i Horne.
Kroket er et spil hvor man snakker og hygget sig, får frisk luft og god motion,
Vejret var perfekt og man så mange smil, og man kunne sige. Når enden er god, så har man som regel vundet matchen.
Og så spilles der kroket året rundt.
Stavgængere
Hver tirsdag mødes nogle pensionistkvinder i Vikingelunden til stavgang. Jeg holder øje med dem, idet ruten går nedenfor vores grund. Jeg kan sige, at de er meget vedholdende. Gad vide, om de ikke er blevet våde helt op til knæene, sådan en fugtig tirsdag formiddag?
Mon det er et krav, at man stiller op i rød trøje?!