Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Næsten klar til torvedag

Tidlig lørdag morgen, er der gjort klar til torvedag. Det er altid spændende, hvordan vejret bliver, hvor meget stadeholderne fylder, og hvor mange  deltagere kommer der?

Vejret holdt, der var fyldt op langs vejkanten med boder, og der var rigtig mange besøgende. – En vellykket torvedag, igen!

 

Loading

Den nye grillhytte er på vej

Mandag morgen startede firmaet fra Kjellerup, som vi har købt grillhytten af, med at sætte hytten af og gøre klar til støbning.

Jes Kristensen, der ejer firmaet kommer fra Lykkebjerg ved Sig, og Bent Kristensen i Gunderup, var hans farbror. – Verden er lille!

Loading

NYT – NYT – NYT – BABYSALMESANG I HORNE KIRKE

Babysalmesang har været en stor succes mange steder, og derfor vil Horne Menighedsråd

også gerne tilbyde babysalmesang til vores babyer og forældre/bedsteforældre.

Babysalmesang er sang og musik,  bevægelse og rytmiske lege.

Vi vil synge, danse og vugge børnesangenes/salmernes stemning ind i børnene, og bruge

alle sanser , da sang og musik er med til at stimulere børnenes kreative udvikling.

Babysalmesang er for babyer  fra 0 til 12 mdr. og ledes af organist Roma Korbas,

og Anna Metha Andersen fra menighedsrådet vil også deltage hver gang.

Babysalmesang foregår i Horne Kirke 5 fredage i september fra kl. 10.30 til 11.15

  1. 1 – 8 – 15 – 22 – 29. september.

Bagefter er der forfriskning og hyggelig samvær.

Tilmelding er nødvendig for mine forberedelser og sker på mail:

Rmkorbas@gmail.com

Ved tilmelding oplyses barnets navn og alder – og navnet på den/de voksne, der deltager.

Eventuelle spørgsmål kan også sendes til ovenstående mail.

Tag en lille dyne eller et tæppe med.

Det er gratis at være med.

 

Vel mødt

Roma Korbas og Horne Menighedsråd.

Loading

KIRKENS BØRNEKLANG

Fra fredag d. 1. september til 29. september 2017

Fra  kl. 14.15  – 5 gange i første omgang.

Som sidste år vil jeg gerne invitere børnene fra Horne til Kirkens børneklang.

Vi skal fortsætte med at lære noder, prøve at spille på instrumenter – det kan være på

blokfløjte og klaver, synge salmer og illustrere dem med bevægelser og tegninger.

Måske kan vi forberede til mini optræden i forbindelse med høstgudstjenesten.

Kirkens børneklang er for 0. kl. og op ad, og det er gratis at deltage, og vi håber, at mange har lyst til at deltage.

Roma og de tilmeldte børn mødes kl. 14.15 foran skolen, og slutter kl. 15.30 i kirken.

Vi starter d. 1. september og slutter i første omgang d. 29. september.

Der bliver serveret en forfriskning undervejs.

Det er Roma Korbas – organist i Horne Kirke,  der står for kirkens børneklang.

Som noget nyt i år vil Bente Dinesen være med som støtte hver gang.

Hvis I gerne vil vide mere kan Roma kontaktes på mail :

Rmkorbas@gmail.com eller på telefon nr.  60 13 66 67.

Tilmelding er påkrævet, og sendes helst på ovennævnte mail add med følgende oplysninger:

Barnets navn og efternavn -klassetrin – kontaktoplysninger til en af forældrene helst både mail og telefon nr.

Husk :

Tilmelding til aktivitet

SFO skal informeres om at barnet deltager, hvis barnet går i SFO

Holdet startes op ved min. 6 tilmeldte.

Venlig hilsen

Organisten Roma og menighedsrådet.

 

Loading

Hjertestartere

I Horne har vi 2 hjertestartere. Men det viser sig, at en del ikke ved, hvor de er placeret.

Den ene hænger ved Ældrecentret Hornelund og den anden hænger ved indgangen til Horne Hallen.

I den anledning kan nævnes, at Aftenskolen arrangerer kursus i førstehjælp og anvendelse af hjertestartere på Horne Skole lørdag den 9. september fra 9 til 13. Se i det kommende nummer af HornePosten.

Loading

Plan over stadepladser

Hermed er planen over stadepladserne til Torvedagen på lørdag den 19. august 2017 i Horne.

Er du som stadeholder interesseret i at få din stand omtalt over højttaleren, kan du sende en beskrivelse til Jørgen Østergaard, der så har en mulighed for at forberede sig.

Kopi af oversigt over Torvedagen stadepladser

Klik på linjen ovenover, og du vil se planen over torvedagsstaderne.

Loading

9. stork på plads

Der var 6, der var 7 , der var 8, nu er der 9 storke på Horne skoles vestgavl.

Selvom mange ikke har været tilfredse med sommervejret, så har storken alligevel holdt til i Horne-området, hvilket har resulteret i de 9 nyfødte i dette kalenderår.

Det lykkedes alligevel at få en stork mere op i pedellens sommerferie!

Tillykke til de nybagte forældre og velkommen til Horne sogn til den nyfødte.

Loading