Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Fælleshaverne har fået en sansesti

Mere end 100 børn og voksne var aktive deltagere, da en sansesti blev indviet i Fælleshaverne.
Stien er etableret af udeskolen på Traneskolerne afdeling Horne og Horne 4H, og børnene hjalp skoleleder Allan Ulrich Thomsen med at klippe snoren og tage de første skridt på stien. Den består af 10 kasser med vidt forskelligt indhold, som i fællesskab sørger for, at børnenes sanser bliver skærpet.
– Når vi er i naturen og retter opmærksomheden mod det, man hører, ser, dufter og smager, bliver man nærværende på det, man oplever lige her og nu. Man bliver rolig, og når man bliver rolig i kroppen, bliver man også rolig i sindet, sagde Allan Ulrich Thomsen, der ofte inddrager naturen i sit arbejde med mindfulness og meditation.
– Det er en sjov sti. Det er dejligt at føle med fødderne og lytte til stilheden, siger Frederik, 9 år, da han går igennem stien, som ender ud i en naturudgave af spillet ”Kryds og bolle”, så hjernen også bliver aktiveret.
Mange af deltagerne i indvielsen havde ikke tidligere været i Fælleshaverne, men meningen var klar.
– Det er dybt imponerende, hvad 4H og skolen har skabt. Det kommer ikke af sig selv.

Artikel – Bente Jakobsen. Horneposten.

Billeder Leif Sønderskov. Horneposten.
Billedgalleriet består af billeder fra selve indvielsen, men også fra arrangementers  øvrige tiltag, som bød på Kaffe med kage og grillede grønsager fra Fælleshaverne.

Loading

Det gode vejr lokker storke til

Den 9. stork er fløjet op på skolens gavl. Storken har et rødt halstørklæde på, så der er ved at være balance, 4 piger og 5 drenge indtil nu i årgangen.

Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte og hendes forældre og tillykke til forældrene.

Loading

Så liberal skal plakatnedtagningen ikke være

Liberal Alliance havde et elendigt valg, men derfor skal de alligevel følge reglerne for nedtagning af valgplakater. Plakaterne skulle senest være taget ned ved midnat torsdag, og her fredag morgen den 14. juni klokken 08.54 er de der stadig. Det er ikke godt nok!

Mvh.
Keld Jochumsen

Loading

Det ottende barn var en pige

Igen er der kommet gang i storkeopsætningen denne gang en med rødt halstørklæde. Pigen blev født til terminen, så det er jo flot.

Pedellen satte storken op imellem bygerne i dag, og fotografen måtte efter det to gange, idet der var for lidt strøm på kameraet.

Tillykke til de nybagte forældre og velkommen til Horne Sogn til den lille pige.

Loading

2 x 25-års Jubilæumskamp

2 legendariske fodboldhold havde sat hinanden stævne, og satte dermed et flot punktum for det sportslige ved årets Sportsuge i Horne.
For 25 år siden i 1994 var der 2 hold, der gjorde sig særlig bemærkede, når vi snakker fodbold. Serie 5- holdet vandt turneringen uden nederlag, men tabte kampen i 2. runde om det jyske mesterskab. Bedre gik det for Ynglingeholdet, som dette år var et samarbejde mellem Horne og Tistrup, her vandt holdet ikke bare turneringen, de blev også Jyske mestre.

Nu her 25 år efter stod netop disse 2 hold over for hinanden til en Jubilæumskamp. Selv om det gode sommervejr ugen igennem havde taget sig en fridag, blev det en seværdig kamp, hvor begge hold ydede alt hvad de kunne, og måske endda lidt til. Så var det alligevel ynglingene, der løb med sejen til sidst, men man skulle hel hen til slutningen af kampen, før det første mål faldt, i øvrigt en mærkelig én af slagsen. Lidt senere blev ”de gamle” serie 4 spillere spillet ganske tynde, som resulterede i en scoring. Slutresultatet blev 2 – 0 til Ynglingeholdet.

Kampen skal også have ros for spillerindsatsen, der blev lagt for dagen, tilsat sol, blæst og regn, hvor begge hold tilspillede sig chancer til flere mål end kampens resultat .

Ref. og Billeder. Leif Sønderskov. I skrivende stund skal læserne selv sætte navne på.

Loading

Torsdag i Sportsugen – Banko og U13 kamp

Torsdag har været en stille og rolig aften i Sportsugen. Der har, som hver torsdag, været banko i Horne Hallen, hvor parkeringspladsen som altid er fyldt op.

HTS U13 Drenge LIGA 2 (2006) PULJE 714 spillede til aften imod FC Kolding Nord – FC Kolding Nord løb med sejren 2-1. Tillykke.

I morgen, fredag, åbner teltet klokken 17, og klokken 18:30 starter foredraget med Jørgen Skouboe fra Nak & Æd. Der er plads til max 200 personer i teltet, så kom tidligt. Ellers håber vi på godt vejr, så vi kan udvide til udenfor teltet! Det koster 75,- at komme med.

Efter foredraget er der fodbold i teltet.

https://horne-varde.dk/n/foredrag-med-joergen-skouboe-nak-aed-i-norden/

Billederne fra i dag er taget af Morten Henneberg og Simon Burkarl

Loading

Onsdag i Sportsugen – Børnedag og Serie 2 kamp

På Grundlovsdag, Fars dag og valgdagen, blev der også afholdt Børnedag i Sportsugen. Igen i år har Thomas Brink og Kristina Korfitz Riber gjort et stort stykke arbejde for at give børnene en dejlig dag. Vejret var fantastisk og ca. 65 børn var med på de 10 forskellige poster som var lavet rundt om teltet.

27 hold var rundt på banen og familien Lund Burkarl løb med sejren med flest point.

Thomas, Kristina og Sportsugeudvalget siger tak for et stort flot fremmøde og håber at gentage successen igen næste år.
Et stort tak skal der også lyde til de frivillige som var med til at stå ved de forskellige poster.

Spejderne var også til stede på dagen. De havde pandekagedej med, så børnene kunne lave og spise sådan en, og der blev også budt på brændældesuppe over bål, samt en masse andre aktiviteter.

Klokken 19:00 blev Serie 2 kampen skudt igang mellem HTS og Skjern. Desværre tog Skjern sejren med hjem 5-0.

Billederne herunder fra dagen er taget af Henriette Nielsen

Loading

Mandag i Sportsugen – Veterankamp

Mandag i Sportsugen var stille og rolig – teltet åbnede først klokken 18, hvorefter veterankampen mellem Horne IF og Andrup. Hjemmeholdet tog en sejr på 5-0. Tillykke!

I morgen, tirsdag, er der helstegt pattegris, hvor der allerede nu er udsolgt. 200 har meldt sin ankomst i teltet, og vi glæder os.

Grisene er sponsoreret af Martin Lund Hansen, og tilbehøret sponsoreret af Flensted Snitgrønt. Tusind tak for det.

Husk egen service!

Efterfølgende er der sponsorløb mellem Land og By. Hver især har været rundt og samle sponsorpenge ind, og hvis ikke du / I er blevet spurgt, kan I selvfølgelig stadigvæk nå at sponsorere – også i morgen. Ved at sponsorere min. 100,- er du med i lodtrækningen efterfølgende. For at deltage i Sponsorløbet, behøver man ikke at have været med til fællespisning, og der er gratis entré. Det starter klokken 19:30.

PENGENE GÅR UBESKÅRET TIL HORNE IDRÆTSFORENING og er en stor del af indtægten hertil. Vi vil gerne sige tusind tak til alle som er med til at sponsorere til arrangementet.

Billederne fra dagen herunder er taget af Ninna Gejl Pedersen. Tak


Loading

Sportsugens første dag

Vejret har i dag været med os i Sportsugen og vi er startet rigtig godt ud. Dagen startede med rundstykker og kaffe fra cafeteriet, hvorefter vi bevægede os ud i solen for at se Gadefodbold. I år havde vi desværre kun 12 hold med, og håber at vi næste år kan have flere.

De bedste til fodbold var i år;

  1. Stundsig
  2. Gl. Præstevej
  3. Gunderupvej / Stadionvej
  4. Klokkedoj

Præmierne har igen i år været sponsoreret af Horne Tømrerforretning. Tak!

Efter fodbold rykkede vi atter ind i det varme telt, hvor 50 spillere var klar til årets rafleturnering. Viggo Dinesen løb med sejren og pokalen, imens Dora Harck fik en 2. plads. Simon Burkarl fik en 3. Plads imens Verner Anthonsen fik 4. Pladsen i finalen. Præmierne er betalt af deltagergebyret. 

I morgen, mandag bliver det en stille dag, hvor baren åbner klokken 18. Der vil være veterankamp på stadion klokken 19:00 mellem Horne IF og Andrup. Entré er gratis. Grillen vil desuden blive tændt i løbet af aftenen. 

Dagens billeder kan du se herunder, og er taget af Henriette Nielsen.

Loading

Børnene spillede på alle tangenter


Eleverne havde mange strenge at spille på, da de underholdt forældrene til årets skolefest på Horne Skole.
168 børn og voksne var samlet i gymnastiksalen, der var festligt pyntet med udklippede blomster og musikinstrumenter. Både underholdning og fællesspisning blev i modsætning til tidligere år holdt indendørs, da lærerne ikke turde regne med, at regnen holdt sig væk. Der var også en anden forskel fra de senere år.
– Vi har i de seneste tre år haft et projekt med “kend en kunstner”, men i år har vi selv arbejdet med musik og eventyr. Det er Dorthe Bach Jensen fra musikskolen og vores musiklærer Helle Bruun, der har stået for det, sagde skolens leder, Anne Øbo, inden eleverne indtog scenen holdvis.
120eren havde inspireret af H.C. Andersen skrevet en række små eventyr, som de i fantasifulde udklædninger selv læste op. I deres eventyr var der både mamutter, superhelte, dronninger og konger, en pandafamilie, fattige børn og en skole med fire uartige og stærkt bevæbnede børn.
34eren var ifølge Helle Bruun topmotiveret for at spille på instrumenter, og de gav den på alle piber og trommer med numret Tarzan Mamma Mia som akkompagnement til forældrenes sang.
Også 56eren havde dannet et stort og velspillende orkester, som både sang og spillede “Sømand ombord”, så alle var i højt humør, da buffeten med grillpølser og diverse salater var klar.
– Det er fantastisk at opleve den opbakning, der er til skolefesten. Alle elever er her, og de har alle som en mindst en forælder med. Det er vi både glade for og stolte over, siger Anne Øbo.
Efter spisningen stod eleverne for diverse aktiviteter rundt om på skolen, hvor forældrene også kunne nærstudere 56ernes sæbekassebiler og resultatet af et væveprojekt.

Bente Jacobsen HornePosten

Loading