Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Horne Brugsen er en succes

Martin Hansen og Horne Dagli’ Brugs har været på forsiden af JV grundet den store succes. Læs artiklen herunder – (taget direkte fra JydskeVestkysten)

Martin Hansen havde netop leveret et overskud på to millioner kroner i Superbrugsen i Bramming, da han i 2013 blev hentet til den skrantende Dagli’Brugsen i Horne, hvor Jasmine og Hanne er ansat. Her er han lykkedes med sin mission. Omsætningen vokser – indtil nu i år med 11 procent.

HorneBrugsMartin_02

 

Uddeleren i Superbrugsen i Nørre Nebel, Allan Knudsen, er kort og kontant omkring Dagli’Brugsen i Horne, der har hørt under Nørre Nebel i fire år.

– Var udviklingen ikke vendt ville den være lukningstruet, siger han, der for to år siden traf beslutning om at skifte uddeler.

– Set i bakspejlet havde vi ansat en uddeler, der var for ung. Nu fik vi en meget erfaren, og vi følger udviklingen med interesse, siger Allan Knudsen.

Interessen skyldes ikke mindst, at det går så godt i Horne, at den ny uddeler, Martin Hansen, er begyndt at drømme om udvidelser.

– Det er jo ingen hemmelighed, at vi har en mørk og slidt brugs, men nu skal vi først vise, at væksten er kommet for at blive, siger han.

Da han overtog Superbrugsen i Bramming i år 2001, balancerede regnskabet med et rundt nul. Da han forlod den i 2013 var det med et overskud på to millioner og en omsætning på 50 millioner kroner.

– Brugsen har en meget stor lokal opbakning. Byens befolkning har et stort ønske om at bevare deres butik, og det er et rigtigt godt grundlag, men hvor højt, vi kan få omsætningen op, tør jeg ikke gætte på, siger han.

I 2014 var væksten på fem procent og årets resultat blev et overskud på 225.000 kroner. I år er er lige nu noteret en vækst på 11 procent.

Forklaringen er lige til ifølge Martin Hansen.

– Jeg begyndte med at rydde op, så kunderne kunne komme rundt og overskue butikken. Så kiggede jeg på sortimentet. For eksempel var der kun seks slags kød, mest fars, medister og flæsk, nu har vi 20-25 forskellige slags, siger han.

HorneBrugsMartin_01

 

Loading

Cykelskulpturen ‘Opvej’

Horne har i dag den 2. Maj indviet deres bud på cykelskulptur i Varde kommune.
25 fremmødte overværede afsløringen lørdag kl. 9.00 og hørte de tanker som gruppen bag skulpturen har haft.
Gruppen er Henriette og Heise Nielsen, Marianne og Frede Holm, Anni og Erik Thomsen og Lotte Dahl.
Efterfølgende var der æbler sponsoreret af Horne Brugs til de tidlige fremmødte.
skulpturen står nu på hjørnet ved Hornelund.

Cykelskulptur Opvej 1 Cykelskulptur Opvej 2 Cykelskulptur Opvej 3 Cykelskulptur Opvej 4 Cykelskulptur Opvej 5

Tanker bag vores bud på ”Cykelskulpturen 2015”

I forbindelse med Varde kommunes konkurrence ”årets cyklekommunes flotteste blikfangscykel” fik Henriette den gode ide at det sku vi selvfølgelig også deltage i. TAHEJDI som den lokale cykelklub meldte til sogneforeningen, at vi gerne ville komme med vores indlæg til konkurrencen, og allerhelst vinde, så vi kunne bruge pengene til en stor fest i Horne, gerne i Vikingelunden. Vi samlede så nogle hjælper i form af en kreativ mere og 3 svejser.

Lotte Dahl har været en del rundt for at finde farver til vores blomst og sætte dem rigtig sammen. Frede Holm har været anfører på vores svejsehold. Vi kan sige vi har været samlet fra Nord, syd, øst og vest-Horne.

– Skulpturen som vi har kaldt ”opvej” kan ses fra begge sider – som skal vise at vi kommer hele vejen rundt i sognet!

– Opvej, vejen op, går op ad bakke, opvej og spil på de rigtige hjul, det gir gevinst.

– Horne, en by i blomstring som vises med paletten med de flotte farver.

– Cyklen symboliserer at selv om det kan være ”op ad bakke” så blomstrer optimismen, og viser vejen frem, nemlig opad og hjulene holdes igang.

– Dynamoen virker og er dynamikken i byen, kæden sidder hvor den skal, nogen gange strammere end andre gange, og styret (”roret”) og sadlen sidder højt, med overblik over hele sognet.

– Paletten eller kronbladene er alle foreninger som binder Horne sammen og som udspringer fra midten, hvor det hele er svejst sammen.

– Med vikingerne på bagsmækken, som symboliserer den svundne tid, med fundet af guld i Horne, er grundlaget i orden.

Man kan også sige Horne, byen i centrum af kommunen, så hermed ønsket om at den må blive set af rigtige mange i løbet af sommeren.

Sponsorer

  • Tistrup Slagterhus
  • Glasgården i Ølgod ved Helle Uhd
  • Guldspray ved Lotte.
  • Niels Ølgård hjul
  • Erik Thomsen cykel
  • Horne Brugsen

Tahejdi pigecykelklubben i Horne som i april har nedlagt 2.242 km vej tilsammen.

 

Loading

Giv en hånd til dit nærområde

!cid_0A8D4423-EF10-4715-AF33-8F3BC2905715@bbsyd !cid_0BC5A458-9EB3-4BA2-81F9-5760A26636FB@bbsyd

Onsdag den 22. april var ca. 50 personer aktive for at samle skrald i vejkanterne, således at sognet kunne være veltrimmet til konfirmationssøndagen. Resultatet blev næsten 300 kg blandet affald! – Imponerende, at vi smider så meget skidt!

I blandt rengørerne var der enkelte nye og ellers “Tordenskjolds Soldater”. Tak for indsatsen, uden “soldaterne” er det svært at drive foreningsarbejde i Horne.

Keld Jochumsen

Horne Sogneforening

!cid_7283932B-D629-453E-B0F5-CDDC6EBFDDA7@bbsyd !cid_8B61C73C-3552-494F-AC70-84EA97EBD174@bbsyd

Loading

Træning og Wellness – kun for kvinder 15+

TRÆNING OG WELLNESS – KUN FOR KVINDER 15+ Udendørs træning i Vikingelunden følgende mandage den 4., 1 1 ., 1 8. maj og 8. og 1 5. juni kl. 19.00 til 20.00 Træningen foregår primært udendørs, så påklædning efter vejret. Der skal min. være 10 tilmeldt for at træningen gennemføres. Denne aktivitet tilbyder vi gratis, men man skal være oprettet som medlem for at kunne booke, så kontakt os i løbet af april måned for oprettelse enten i kontortid (se tavle i hallen) eller mail: Lenebrianhansen@qmail.com – llf . 4025 4977 Træningerne skal i lighed med øvrige hold bookes via Sport Solution

Loading

Andelskassebygningen

SAM_0379

Kære Alle

Vi har pr. 1. maj 2015 solgt Andelskassens ejendom Krosvinget 4-6 i Horne til Den Jyske Kontrolcentral A/S, Esbjerg.

I den forbindelse lukkes pengeautomaten, og sidste åbningsdag bliver søndag den 3. maj 2015.

Med venlig hilsen

Niels-Ove Mølhave

Regionsdirektør | Region Midt-, Syd- og Vestjylland.

 

Loading