HIF
Horne IFs Præmiespil – for oktober og november måned
Udtrukne numre på grønne kort
Torsdag i Sportsugen – Banko og U13 kamp
Torsdag har været en stille og rolig aften i Sportsugen. Der har, som hver torsdag, været banko i Horne Hallen, hvor parkeringspladsen som altid er fyldt op.
HTS U13 Drenge LIGA 2 (2006) PULJE 714 spillede til aften imod FC Kolding Nord – FC Kolding Nord løb med sejren 2-1. Tillykke.
I morgen, fredag, åbner teltet klokken 17, og klokken 18:30 starter foredraget med Jørgen Skouboe fra Nak & Æd. Der er plads til max 200 personer i teltet, så kom tidligt. Ellers håber vi på godt vejr, så vi kan udvide til udenfor teltet! Det koster 75,- at komme med.
Efter foredraget er der fodbold i teltet.

Billederne fra i dag er taget af Morten Henneberg og Simon Burkarl
Onsdag i Sportsugen – Børnedag og Serie 2 kamp
På Grundlovsdag, Fars dag og valgdagen, blev der også afholdt Børnedag i Sportsugen. Igen i år har Thomas Brink og Kristina Korfitz Riber gjort et stort stykke arbejde for at give børnene en dejlig dag. Vejret var fantastisk og ca. 65 børn var med på de 10 forskellige poster som var lavet rundt om teltet.
27 hold var rundt på banen og familien Lund Burkarl løb med sejren med flest point.
Thomas, Kristina og Sportsugeudvalget siger tak for et stort flot fremmøde og håber at gentage successen igen næste år.
Et stort tak skal der også lyde til de frivillige som var med til at stå ved de forskellige poster.
Spejderne var også til stede på dagen. De havde pandekagedej med, så børnene kunne lave og spise sådan en, og der blev også budt på brændældesuppe over bål, samt en masse andre aktiviteter.
Klokken 19:00 blev Serie 2 kampen skudt igang mellem HTS og Skjern. Desværre tog Skjern sejren med hjem 5-0.
Billederne herunder fra dagen er taget af Henriette Nielsen
Tirsdag i Sportsugen – Fællesspisning og Sponsorløb
I morgen, Grundlovsdag, starter vi klokken 13:30 med børnedag. Det er gratis at deltage og plejer at være en rigtig sjov dag for alle. Horne 4H kigger forbi, og Spejderne kommer med pandekager og brændældesuppe over bål. De kommer efter ‘skattejagten’ klokken 14:30.
Kasper Lindvig har sammen med Ulla sammensat et super arrangement til årets sponsorløb. I stedet for spinning havde vi en dyst mellem Land og By i det gode vejr på fodboldbanen. Landet var foran i de første par konkurrencer, og lige som vi troede at vi havde fundet årets vindere, indhentede By-holdet og tog sejren med hjem, efter Poul Bager smagte blinde-kager til. Han endte dermed med den afgørende stemme! Tak til Kasper og Ulla for et godt arrangement. Deltagerne i dysten var;
Fra Byen: Søren Dinesen, Maria Møller, Anne Mette Bøttcher, Kenneth Ditlevsen og Rene Cassøe.
Fra Landet: Holm Lykke Jensen, Sigurd Møller, Peter Valle, Jannie Svane og Heidi Poulsen.
De har hver især samlet penge ind til sponsorløbet i ugerne op til – både hos private og virksomheder. Tak for indsatsen.
Griseudskæring, klargøring og grise blev sponsoreret af Martin Lund Hansen. Endnu engang tusind tak!
Tilbehøret blev endnu engang sponsoreret af Flensted Snitgrønt – også et stort tak hertil. I er en vigtig del af vores fælles grill aften i Sportsugen.
TILMELDING SENEST ONSDAG!!!!!
Blandt alle private som sponsorerede min. 100,-, blev der trukket lod om følgende præmier:
- Kristen Krogh vandt 4 EFB billetter (Sponsoreret af EFB)
- Jens Hansen vandt 2 billetter til Julefrokosten med Alley Cats på Horne Kro (Sponsoreret af Horne Kro)
- Henrik Jessen vandt Gavekort til Tistrup Sportsterapi (Sponsoreret af Mikkel Bom)
- Michael Burkarl vandt 2 årskort til Speedway i Outrup (Sponsoreret af Region Varde Speedway)
- Søren Jensen vandt 4 EFB billetter (Sponsoreret af EFB)
Der blev samlet ca. 29.000 kr,- ind til HIF. TUSIND TAK!!
Tak til følgende sponsorer som har givet kontant beløb til HIF:
Billederne fra i dag blev taget af Morten Henneberg og Simon Burkarl
Mandag i Sportsugen – Veterankamp
Mandag i Sportsugen var stille og rolig – teltet åbnede først klokken 18, hvorefter veterankampen mellem Horne IF og Andrup. Hjemmeholdet tog en sejr på 5-0. Tillykke!
I morgen, tirsdag, er der helstegt pattegris, hvor der allerede nu er udsolgt. 200 har meldt sin ankomst i teltet, og vi glæder os.
Grisene er sponsoreret af Martin Lund Hansen, og tilbehøret sponsoreret af Flensted Snitgrønt. Tusind tak for det.
Husk egen service!
Efterfølgende er der sponsorløb mellem Land og By. Hver især har været rundt og samle sponsorpenge ind, og hvis ikke du / I er blevet spurgt, kan I selvfølgelig stadigvæk nå at sponsorere – også i morgen. Ved at sponsorere min. 100,- er du med i lodtrækningen efterfølgende. For at deltage i Sponsorløbet, behøver man ikke at have været med til fællespisning, og der er gratis entré. Det starter klokken 19:30.
PENGENE GÅR UBESKÅRET TIL HORNE IDRÆTSFORENING og er en stor del af indtægten hertil. Vi vil gerne sige tusind tak til alle som er med til at sponsorere til arrangementet.
Billederne fra dagen herunder er taget af Ninna Gejl Pedersen. Tak
Foredrag med Jørgen Skouboe – Nak & Æd i Norden
Til juni gæster Jørgen Skouboe Møller også Horne og fortæller om sit arbejde med programmet Nak & Æd og om hans holdning til jagt i teltet til Horne Sportsuge.
Hvorfor hedder det Nak & Æd? Smager en husmår godt? Og hvorfor er der så mange der kigger med? Det og meget mere får i svar på i Jørgens foredrag.

Efter pausen fortæller Jørgen om jagten på Nordens vildt og om mødet med vores Nordiske brødres jagtkultur.
Jagten på White Tail i Finland var en jagtform Jørgen aldrig havde drømt om.
På Svalbard skød han en Remmesæl midt i isbjørnens spisekammer og i Grønland frøs det minus 38 grader, da han endelig stod overfor Moskus oksen.
Vi skal også høre om jagten på Urfuglen i Sverige, Rensdyret på Island, Mallemukken på Færøerne og om fiskeriet efter Helleflynder på Lofoten der ligger 350 km ude i Norskehavet.
Prisen vil ligge på 75,-
Info omkring billetsalg mv. vil være at finde her på siden senere.
Jørgen Skouboe Møller startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder. Jørgen er sidenhen blevet kendt som naturmanden i programmerne:
– DR-Derude
– Frilandshaven
– Nak & Æd på DR2
hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på.
I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer på DR2 om det at være aktiv i og med naturen, som han også holder et underholdende og oplysende foredrag om i Nak & Æd. Her fortæller han bl.a. om sit arbejde med programmet og hans egen holdning til jagt.

Tak for opbakningen til den Internationale Juletræsfest
Siger tak for en dejlig international juletræsfest. Vi er meget overvældet over den store opbakning og vi håber at se lige så mange glade ansigter til næste år.
Du kan læse mere og se billeder fra dagen her.
Video fra årets luciaoptog:
Besøg af Kultur- og Fritidsudvalget
Varde byråds Kultur- og fritidsudvalg afholdt deres møde 3/12 i Horne Hallen. Formålet er at komme rundt og se de mange forskellige institutioner som er en del af Vardes rige kultur- og Fritidsliv.
Deltagerne hørte om de mange aktiviteter som hallen er ramme for i det daglige og fik syn for sagen med en travl mandag med bl.a. rykind fra dagplejen.
HIF GENERALFORSAMLING ONSDAG D.14 NOVEMBER 2018
GENERALFORSAMLING I HORNE IDRÆTSFORENING
Onsdag den 14. november 2018 kl. 19.00 i Horne Hallens mødelokale
Dagsorden ifølge vedtægten. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest d. 4. november 2018. Idrætsforeningen opfordrer medlemmer til at møde op for at vise interesse om foreningen. Horne Idrætsforening v/Svend Jensen