Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: Keld Jochumsen

Så tømres der

Den sidste opgave inden indvielsen søndag er reposet ud i søen. Det har ikke været muligt, at skaffe træet før nu, så derfor i sidste øjeblik.
Et meget velkvalificeret team var samlet lørdag morgen, så det bliver spændende at se, hvordan det færdige resultat ser ud.
Vi ses søndag kl. 11.00

Loading

Søren brugs sagde farvel


Der var fuldt hus, da Dagli´brugsen i Horne efter et års pause igen kunne byde på grillet gris, øl, vand, is og masser af hygge.
230 var bænket ved bordene, der for første gang var opstillet på p-pladsen ved Horne Skole. Butiksrådet og andre hjælpere sørgede for, at udleveringen af mad gled let, og maden blev serveret og spist til sprød musik og sang af brugsens “husmusikant”, Ulrik Alrø.
Ved grillarrangementet for tre år siden kunne daværende uddeler, Martin Hansen, fortælle, at 22-årige Søren Dinesen skulle være ny uddeler. Nu to et halvt år senere er det tid til farvel.
– De sidste to et halvt år har været en fantastisk rejse. Det har været en fornøjelse. Jeg siger ikke farvel, fordi jeg ikke kan lide jer. Jeg har nydt at arbejde sammen med både kunder og mine medarbejdere, men jeg prioriterer anderledes nu. Jeg skal prøve noget andet og have lidt mere tid til privatliv, sagde Søren Dinesen, der har sidste arbejdsdag i brugsen i Horne tirsdag. De sidste dage er den ny uddeler, Alex, også i Brugsen.
Anne Mette Bøtcher takkede på vegne af butiksrådet for samarbejdet med Søren, der altid var med på at prøve noget nyt uanset, hvilke vilde ideer rådet kunne komme op med.
– Vi siger ikke farvel, men på gensyn, da vi satser på, at du er tilbage om 10-15 år, sagde hun.
Bente Jacobsen HornePosten

Loading

Lys omkring søen

Nu er der sat strøm til pullertlamperne hele vejen omkring søen i Vikingelunden. Her i aften stod fuldmånen og skinnede øst for søen, – et flot syn.
Prøv at gå en aftentur i Vikingelunden, – det er en oplevelse.

Loading

Horne var Vardes centrum

Torvedagen i år var begunstiget af flot vejr, mens det regnede med flere store priser


– Ingen kan være i tvivl om, at vi lige nu er i Vardes centrum.
Borgmester Erik Buhl var i hvert fald ikke i tvivl, da han kom til Horne for at kåre “årets landsby” og blev mødt af hundredvis af borgere, som deltog i torvedagen.
Sjældent har der været så mange mennesker samlet på torvet, så der var rift om pladserne ved kaffebordet.
Sognets nuværende og tidligere borgere samt folk fra nabosognene mødtes til snak, hygge og handel i de 40 boder, og ind imellem slappede især børnefamilierne af med en tur med det lille tog.
Der var to højdepunkter på formiddagen. Aksel Hansen blev kåret til “årets navn” for sin indsats i Vikingelunden, hvor han både har koordineret arbejdet og selv gået forrest i projektet med at renovere og udbygge Vikingelunden. Der er brugt cirka 800 frivillige timer, og ”årets navn” har selv lagt omkring 300 timer.

Aksel Hansen modtog fortjent pokalen for årets indsats, medens Fru Ulla takkede for blomsterne

Det andet højdepunkt var kåringen af “årets landsby, der blev markeret med både borgmesterord, en check på 10.000 kroner og optræden af Varde Garden. Erik Buhl glædede sig over, at grundlaget for en god Varde Kommune er i orden takket være, at lokalsamfundene tør tage ansvar for deres egen fremtid.

Vardes Borgmester Erik Buhl begrunder, hædrer og lykønsker Horne som årets landsby


– Temaet var i år den nytænkende landsby, og det er I. I har sørget for en masse aktiviteter og initiativer, som binder borgerne sammen. Der har også været tid til at være hjemme. Det ses af den positive befolkningsudvikling, Horne har, og det vidner om en by i udvikling, sagde Erik Buhl og opfordrede borgerne til at prale noget mere af Horne, da det kan sætte endnu mere gang i udviklingen.

Anton Nielsen fra Udviklingsrådet begrunder ansøgningen om årets landsby og overrækker prisen på 10.000 kr. til udvalget.


Udviklingsrådene har stået for udvælgelsen, og formanden Anton Nielsen kom med pengene. Han roste ansøgningen og konstaterede, at borgerne har fået meget ud af det, de havde at arbejde med i en coronatid.
– Vi har i fællesskab set muligheder i stedet for begrænsninger, og det har styrket borgernes fællesskab.

Bente Jacobsen HornePosten. Foto: Leif Sønderskov

Loading

Torvedagsflagning

På lørdag i forbindelse med Torvedagen opfordres alle til at hejse flaget i dagens anledning. Først og fremmest for at markere, at Horne denne dag får overrakt beviset på at være årets lokale landsby. Varde Garden og Borgmesteren er også på torvet. Desuden er det værd at fejre, at vi igen kan holde Torvedag efter lang tids nedlukning.

Loading

End ikke storken holder sommerferie

Nu er der 17 storke på skolens gavl. Den sidste nye er med blåt halstørklæde. Altså 8 piger og 9 drenge. Det ligner da efterhånden en klasse!!
Velkommen til Horne Sogn til den nyfødte dreng og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

Møbelrenovering

Mange har oplevet Vikingelundens ler i løbet af foråret. Nu er det heldigvis et overstået stadium.
Selv borde og bænke i grillhytten var mærket af leret, idet der var gået på dem med beskidt fodtøj. Leret lod sig vaske af, så Frederik Lauridsen var nød til at slibe møblerne af og give dem en ny gang olie.
Nu står de som nye igen!

Loading

Så sås der græs..

Som det sidste prik over i’et, sås der nu græs i Vikingelunden.
Christian Andersen planerer området med en rotorharve, hvorefter Aksel Hansen sår græs. Aksel har regnet ud, at han skal gå over 5 kilometer for at nå hele vejen rundt, idet såmaskinen kun dækker 1 meter!

Loading