Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Tag: børn

Horne Skole åbner i perfekt vejr

Vejret var perfekt denne morgen til skolestart på vores kære gamle Horne Skole.

8.15 samledes børn og forældre til velkomst ved flagstangen i skolegården. Med fællessangen “Livstræet” blev flaget hejst og alle er helt klar til et nyt skoleår.

De nyeste elever, børnehaveklassen, og ikke mindst forældrene fik en yderligere rigtig fin introduktion.

Undertegnede startede præcis på samme sted for 32 år siden, meget har ændret sig og alligevel ikke, 1. skoledag vil altid være noget specielt på Horne Skole, en perle i byen vi må passe godt på.

Loading

Madskole bliver gennemført i særudgave

De populære Madskoler er i år blevet aflyst på grund af covid-19. Men det er lykkedes arrangørerne at skabe en særudgave med et begrænset antal pladser i uge 32. Konceptet kalder de “3 dage med Madskoler”, og det er for børn i alderen 8 til 12 år.

Her i området vil der blive kokkereret på Horne Skole fra mandag 3. august til onsdag 5. august – hver dag fra kl. 9.00 til 15.00.

Loading

Børnene festede til MGP

Se billederne… Der var fest og farver i hallen i lørdags. Mange børn og voksne spiste tapas, fik sat hår og så MGP-showet.

Stor ros til forældregruppen for initagertivet og kæmpe tak til Ulla og Torkild for at kunne gøre det muligt.

Mon ikke vi ses til næste år, til en endnu større fest:-)

Loading

Legetøj til Hornes børn

Børn i dagpleje og børnehaven i Horne fik forleden besøg af repræsentanter fra støtteforeningen HUBI (Hornes unge- og børneinstitutioner). HUBI uddelte motoriklegetøj til dagplejerne og cykler, spil og puslespil til børnehaven Regnbuen – alt blev straks taget i brug.

Både børnehaven og dagplejerne var taknemmelige for besøget og de fine gaver, hedder det i en pressemeddelelse fra HUBI.

Børn, unge og forældre har hjulpet HUBI med blandt andet salg af julekalender, kager og sodavand for at indsamle midler, som kommer unge- og børneinstitutionerne til gode.

Loading

Hjælp os med at hjælpe Horne

Status fra Støtteforeningen for Hornes unge og børneinstitutioner, HUBI i forhold til borgermøderne:

Nu er de 2 første borgermøder overstået, og vi er blevet klogere på hvordan det foregår, og hvad der forventes af os.

Til det sidste møde i torsdags var vi kun en ca. 15 stykker fra Horne, og vi var derfor ikke så synlige, som vi kunne have håbet. Dog havde vi 2 bannere med fra børnehaven, og de gav os lidt opmærksomhed, så de kommer med igen til de 2 næste møder.

Det er vigtigt, at ALLE bakker op, og kommer med til borgermøderne, hvis de har den mindste mulighed for det.

Der er bestilt blå veste, som vi håber, når at komme inden 3. borgermøde på tirsdag, men ellers tager vi blåt tøj på, for at signalere at vi hører sammen.

ALLE er velkomne til at stille spørgsmål på borgermødet. Det er ikke kun støtteforeningen, der skal stille spørgsmål, tværtimod virker det meget bedre, hvis spørgsmålene er fordelt på flere personer. Det giver en større chance for at blive hørt, da ordstyreren forsøger, at nå så mange forskellige personer som muligt.

Faktisk så kan vi godt bruge flere, der er gode til at stille spørgsmål og kommentere til borgermøderne, og vi har brug for hjælp til at få lavet gode spørgsmål og kommentarer. Så hvis du har det mindste at byde ind med, så vil vi gerne have besked.

Vi er nødt til at stå sammen i kampen for at beholde vores institutioner i Horne, og hvert enkelt lille bidrag tæller.

Det næste skridt er at møde op til de 2 kommende borgermøder:

Tirsdag den 29/11 kl. 18.30 i Outrup Kultur og Idrætscenter

Onsdag den 30/11 kl. 18.30 i Ansager Hallen

Vi mødes ved hallen i Horne kl. 17.45 og kører derfra i samlet flok. Hvis du ikke har mod på at tale til mødet, så kom alligevel og vær med på en lytter. Jo flere vi er – des bedre virker det.

Og hvis du har noget på hjertet, og har mod på at sige det højt, så har du muligheden i næste uge.

 

Støtteforeningen kan kontaktes på horneboernogunge@gmail.com eller ved at tage kontakt til en af medlemmerne af støtteforeningen.

Formand Holm Lykke Jensen 2615 2719

Hilsen

HUBI – Støtteforeningen for Hornes unge og –børneinstitutioner.

Loading