Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Julebelysning

På trods af Corona, blev der alligevel sat julebelysning op i såvel Stundsig, Bjerremose, Asp og Horne. Alle andre af Sogneforeningens aktiviteter har af gode grunde været aflyst i 2020.
Det var nødvendigt at trodse elementerne lørdag formiddag, og som man kan se på billederne, har der også været vand på kameralinsen!
Vi vil gerne fra Sogneforeningen ønske alle en god jul og et forhåbentligt Coronafrit 2021, så vi kan komme på banen igen.

Loading

Hornes Riviera

Der er virkelig sket noget i Vikingelunden, hvor Sdr. Malle Maskinstation hat haft gang i de store maskiner.
Kanterne på søen er blevet jævnet ud og buske er blevet fjernet, hvilket giver indtryk af, at søen er blevet meget større.
Der er etableret dræn fra Madpakkehuset og ned til den lille sø og videre forbi Bålpladsen og Shelterpladsen til den store sø. Senere bliver der drænet omkring Grillhytten og langs lysene, der skal gå fra Toilethuset og ned til Grillhytten og rundt om søen.
Ligeledes er der lagt vand og strøm ned til Grillhytten.
Ved legepladsen er der gjort klar til svævebane og sansegynge.
Kom og se på herlighederne og benyt den nye parkeringsplads på Lundager, – men husk gummistøvler!

Loading

Skiltning ved Smedegrunden

Varde kommune og Jørgen Jelling har opsat skilte ved smedegrunden, der opfordrer gående til at bruge det andet fortov. Der er jo desværre længe til, at der kommer en løsning på grundens fremtid, idet retssagen er udsat til 2. marts 2021.

Loading

Konkurrencen er slut!

Det er Kurt Burkarl, der bor på Stadionvej 22.
Konkurrencen blev vundet af Ulla Lindvig og Bente Pedersen, der sendte deres løsning fra Hallens cafeteria. Tillykke.
Til jer, der svarer senere, er der kun at sige, bedre held næste gang.
Honning kan dog altid købes på Habrehøjvej 18!

Loading

Hvor er det?

Sidst jeg så et lignende skilt, var det i “Far til Fire” filmene med Lille Per.
Et lignende skilt er blevet sat op i Horne!
Her er et par ledetråde: Far er 61 år gammel, er selvfølgelig far til 4, har puddelhund!
Vedkommende, der først gætter adressen får et glas lynghonning!
Besvarelsen skal sendes til jochumsen@bbsyd.dk

Loading

AFLYST – Vision Horne 2030 arbejdsmøde 12. november 2020

Kære medborgere

Vi har valgt at aflyse det fysiske arbejdsmøde, som skulle afholdes nu på torsdag i Horne Hallen.

MEN… sidder du i en gruppe med noget på hjerte vil vi opfordre til at grupperne afholder møde virtuelt. Har I brug for hjælp? Så kontakt Johanne Vendelbo på tlf. 23 70 62 12.

Har DU lyst at give noget til Hornes unge mennesker? Flere af byens unge mennesker har ytret ønske om noget for dem… DERFOR kontakt Anne Mette Bøttcher på tlf. 22 99 13 60, hvis du synes det lyder spændende, så kan du komme med og sætte dit præg på dette nye spændende projekt.

Hvis du har noget på hjerte i forhold til Vision Horne 2030, undren, spørgsmål gode input så tøv ikke med at kontakte os på vision@horne-varde.dk eller via et af ovenstående telefonnumre.

”Horne – en lille storby – hvor noget er småt, men alt er godt”.

Læs mere på www.horne-varde.dk/vision2030

Loading

Smede-grunden

I dag den 10. november var dagen, hvor retssagen om smedegrunden i Horne skulle for retten i Esbjerg. Desværre er sagen udsat til 2. marts 2021.
Det ville have været rart, at få sagen afsluttet, så man kunne komme videre med nedbrydningen af brandtomten og oprydning på grunden.
Hjørnet pynter ikke indkørslen til Horne fra vest, og tomten udgør også en fare for såvel forbipasserende som legende børn.
Sogneforeningen er stadig interesseret i af overtage hjørnegrunden, men sagen er jo igen sendt til hjørne.
Der er dog et lyspunkt på matriklen, idet Ole Dinesen har købt hallen på stadionvej, hvor han dagligt arbejder. Dejligt, at man selv i en høj alder har mod på noget nyt.

Loading

Kloak-separering

Arbejdet med kloaksepareringen i Horne er i fuld gang. I lang tid har man gravet ved det gamle rensningsanlæg på Klokkedøj. Nu er man så i gang med at grave en ny kloakledning ned nedenfor Klokkedøj/Habrehøj. Det er planen, at kloakvandet fra Habrehøjvej fremover skal ledes ned til rensningsanlægget i den nye linjeføring. Der graves rør til såvel spildevandskloak som regnvandskloak ned. Det bliver spændende at se, hvordan engen bliver efter etableringen, bliver det igen muligt at færdes i engen, som man kunne for år tilbage?

Loading