Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Sommertid Starter

Sommertiden starter Søndag den 26. Marts.

Lyset på Horne Kirke slukkes fra og med søndag den 26. marts, hvor sommertiden starter.

Vi i Menighedsrådet håber, at alle har nydt morgen- og aftenlyset på Kirken her i vintertiden.

Horne Menighedsråd.

104 antal visninger

Falske emails i omløb igen. Politiet advarer

Den er igen gal i Danmark og der bliver sendt rigtig mange falske emails ud til tilfældige borgere. 

Apple er ikke den eneste afsender der kan stå på en såkaldt phising mail som de kaldes. Phishing er, når en svindler forsøger at tiltuske sig folks fortrolige oplysninger, for eksempel brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbanksoplysninger.

Nordjyllands politi har sendt en advarsel ud på Twitter. Den gælder selvfølgelig også herhjemme vestpå. 

 

Budskabet kan f.eks. være, at dit Apple ID er deaktiveret som følge af sikkerhedsproblemer. Du kan også møde mails, der fortæller, at adgangen til iTunes forsvinder inden for 48 timer, eller dine kreditkort informationer ikke længere er gyldige.

Fælles for beskederne er, at du skal følge et link for at verificere dine oplysninger. Her vil du typisk møde et login-vindue, der ligner Apples. Naturligvis skal du IKKE indtaste noget. Ja faktisk skal du bare slette mailen og IKKE følge linket.

Vær også opmærksom på sproget i mailen. Hvis det lyder som en dårlig oversættelse er det nok falsk.

Apple har en guide til hvordan du identificerer legitime mails. Altså rigtige mails fra Apple. På Borger.dk kan findes en hel sektion om phishing mails. Se desuden nedenstående video. Det kan være en god idé at lære mere om dette.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt din Apple konto stadig fungerer, eller om der mangler oplysninger som f.eks. kreditkort, så besøg Apples officielle website, og login manuelt – UDEN at følge et link fra mails eller SMS.

Phishing sker ikke kun på computeren. Jævnligt er der også SMS-beskeder i omløb, der forsøger at lokke informationer ud af dig.

https://www.youtube.com/watch?v=h1qh7Yb0wB8

 

Er du i tvivl, så spørg en du kender! Lyder det for godt til at være sandt, ER det for godt til at være sandt.

 

Fra GoVarde.dk

Politiet advarer: Du må IKKE åbne denne mail!

& MereMobil.dk

Har ”Apple” også sendt dig denne mail?

 

 

 

 

 

76 antal visninger

Kontingentbetaling

Tirsdag var der mulighed for at betale kontingent til Horne Sogneforening i Dagli’Brugsen. En del benyttede sig af tilbuddet, og fik samtidig lov til at smage på Brugsens rødvin!

99 antal visninger

Dåsetræ?

Det har igennem flere år været en skik i nabosognet, at samle flasker og dåser og udstille dem på forskellige steder. Nu er fænomenet også kommet ind på vores side af sogneskellet! Hvorfor ikke bare samle affaldet op og tage det med hjem?

 

63 antal visninger

Resultat af babyboom

De mange børn, der er født de seneste år kan nu ses i dagplejen. Varde kommune ansætter nu nye dagplejemødre i såvel Horne som Tistrup. Er det noget for dig, så se følgende stillingsopslag.

Dagplejer

 

 

 

44 antal visninger

Horne Mesterskaberne søndag d. 05. marts 2017

Der deltog ungdomsspillere fra både Horne og Sig. Der blev spillet i både drenge single og drenge double og herre- og mixdouble. Der var 10 drenge spillere og 12 motionister.

Vi havde en fantastisk formiddag, hvor der var rigtig mange gode og spændende kampe. Der blev kæmpet flot på alle baner.

Alle ungdomsspiller fik et påskeæg samt medaljer til vinderne.

Vindere drengesingle:

Guld: Elias Poulsen, Horne Sølv: Anton Bonde, Sig Bronze: Jakob Madsen, Horne

Vindere drengedouble:

Guld: Elias P./Lasse J Sølv: Malthe M/Kristian K. Bronze: Anton B./Christian J.

Vindere herre double:

Nr 1: Carsten B/Ulrik Nr. 2 Henrik J. /Finn G.

Vindere mixdouble:

Nr 1: Anne Mette/Ulrik Nr 2. Sanne/Carsten B

105 antal visninger

Fastelavnsfest i Horne

Fastelavns søndag afholdte Spejderne traditionen tro fastelavnsfest på Horne Skole. I år var det i samarbejde med menighedsrådet.

Til start var der fastelavnsboller, saftevand og kaffe på skolen inden de mange flot udklædte børn og deres forældre gik i samlet flok til børnegudstjeneste i kirken. Bagefter var der så hygge og tøndeslagning på skolen, med kåring af kattekonger og præmier til de børn med de allerflotteste udklædninger.

 

Horne-Tistrup Spejderne

 

195 antal visninger