Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Author: antonpedernielsen

Netværksmøde for velkomstambassadører og byrepræsentanter i Horne

Torsdag aften havde Anne Mette Bøttcher og jeg besøg af velkomstambassadører og byrepræsentanter fra hele Varde kommune. Vi mødes 2 gange årligt. Møderne starter altid med en rundvisning i den by, hvor mødet bliver holdt.

Vi havde spurgt Pia Jessen fra Trane Skole og Børneby afd. Horne og Keld Jochumsen fra Sogneforeningen, om de ville vise rundt, da vi ved, at de to er gode til at formilde.

Vi gik først til Fælleshaverne, hvor Pia fortalte om, hvordan dette sted bliver brugt i dagligdagen af skolen. Hun fortalte om, at Trane Skole og Børneby afd. Horne er certificeret DGI Udeskole. Det er tydeligt, at Pia brænder for opgaven.

Fra Fælleshaverne tog Keld os med op forbi vores 11 storke på skolens gavl. Derefter gik vi over på kirkegården, hvor vi så runestenen og Keld fortalte om, hvilken stor betydning stenen har for vores område. Det gav god mening, da vi efterfølgende fik lov at gå på et stykke af vikingestien, inden vi så trævikingen i Vikingelunden. Vi kom forbi grillhytten, shelterne, legepladsen og madpakkehuset. Jeg gik bagerst og kunne se, at der blev taget billeder undervejs, så turen har givet inspiration for deltagerne. Keld havde fået lavet en naturlig rækkefølge i fortællingen.

Jeg vil gerne takke Pia og Keld for at afse tid til os.

Anton

Loading

Gødningssalg ved Spejderne – Du kan nå det endnu!

Vi har i dag været rundt i Horne By for at sælge Gødning og Kalk. Hvis du ikke har købt endnu, så kan du nå det inden onsdag d. 29/3 2017.

Du kan sende bestillingen på SMS til 2179 7978. Bestillingen er på plads, når du har sendt pengene via MobilePay til 2179 7978 (Anton Peder Nørgård Nielsen)

Husk at opgive din adresse både på SMS og MobilePay.

Vi leverer varerne på din adresse, uanset hvor du bor i Horne Sogn.

Vi håber, at du vil tage imod dette tilbud. Du kan se priser her

Venlig hilsen

KFUM Spejderne Horne-Tistrup Gruppe

Loading