Nyheder
Hornelunds Venner
Hornelunds Venner afholdt generalforsamling mandag den 24/4 på Hornelund.
Formand Svend Brunn aflagde beretning for et år, hvor der har været et righoldigt program. Kasserer Grethe Ladefoged fremlagde regnskabet, der viste et lille underskud på 2.812 kr.
Bestyrelsen blev genvalgt, og består af Svend Brunn, Frede Holm, Dagmar Kristiansen, Lis Hansen, Grethe Ladefoged, Anne Marie Anthonsen, Else Jochumsen og Kirsten Plauborg. Suppleant er Per Jespersgaard.
Så kom øko køerne på græs
Over 2000 mennesker brugte søndagen til at nyde at køerne kom på græs hos Ellegaard.
Hele gården var åben og det benyttede rigtig mange sig af, den helt store dille for især de mindste, var at springe rundt og op og ned i en masse halm. En god dag hvor også vejret holdt sig pænt, men til den kølige side.
Babypakke
Horne Sogneforening uddeler i samarbejde med gaderepræsentanter babypakker til de nyfødte og deres forældre.
Babypakken indeholder en hilsen fra Sogneforeningen med et håndklæde, en vaskeklud og et billede malet af Lotte Andersen. Mælkevejens Zoneterapi giver gode råd og et badesalt. Hilsner og orientering fra Dagplejerne og Børnehaven Regnbuen. Fotograf Benedikte Hessellund tilbyder et gratis foto. Desuden er der en pjece fra Tupperware. Menighedsrådet orienterer om barnedåb.
Fælleshaven for 4 H og Skolen indvies
Fælleshaven indvies af 35 elever med lærere og pedel fra Horne Skole.
Jette og Marinus Poulsen fra 4-H og skolen har stablet et projekt med store perspektiver på benene, nemlig en fælleshave som vil indeholde alt hvad en have består af, – nemlig! Frugtbuske, højbede, drivhuse, alverdens rodfrugter og meget mere. – Hyggehjørner med overbyggede spiseborde, med støtte fra fonden. Til forskønnelsen af Horne Sogn. Og en skov, som tumleplads for børn og voksne.
Området er stillet til rådighed af Horne ErhvervsPark.
Jette og Marinus Poulsen håber at dette bliver en aktiv oase, hvor man i fællesskab kan holde orden i persillerækkerne!
Pøj – pøj og tillykke med Fælleshaven Horne.
En festlig sæsonafslutning
Hornelunds Venner havde onsdag årets sidste sangaften på Hornelund. I år havde man inviteret Steffen Bendix Pedersen fra Ladelund til at stå for musikledsagelsen og sangvalget. Det blev en festlig aften med mange gode og flere nye sange, der blev fremført i et raskt tempo! Ligeledes blev sangvalgene fulgt med gode historier og forklaringer.
Erling Jensen havde i dagens anledning lavet en sang om Steffen fra Horne, – et fint indslag.
Tak for en god aften.
Det pibler og springer ud i Vikingelunden
Henriette Nielsen har været forbi Vikingelunden og tage nogle rigtig flotte billeder som hun har delt på facebook gruppen 6800 Horne. Billederne er taget med Sony A77 kamera.