Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Nyheder

Sponsorløbet sørgede for ca 38.000 kroner

6 personer fra Horne Sogn, kørte en time på en spinningscykel. Personerne har i ugerne op til, samlet penge ind fra både firmaer og privatpersoner. I løbet af timen var der forskellige konkurrencer med rytterne, som man havde mulighed for at spille på op til løbet.

Deltagerne var:
Dagli’ Brugsen Horne
Jørgen Østergaard
Horne Kro
Anni Thomsen
Team Leerbeck
Sportsugeudvalget

De kørte den dejlige sum af ca. 38.000 kr. ind, penge som i fremtiden vil komme idrætsforeningens medlemmer til gode.

I samarbejde med Skjern Bank er vi stolte over at kunne præsentere Anja Nissen. Anja Nissen vandt i 2014 den Australske udgave af tv-programmet The Voice, men hun blev først for alvor kendt i Danmark, da hun her i 2017 vandt det danske melodi grandprix. Anja har rødder her i Horne, idet hendes far, Birger Nissen er en “gammel” Asp-dreng. Han har boet i Asp fra han var 5 til han som 23-årig flyttede til Australien. Alle der deltog i dette gratis arrangement, havde samtidig mulighed for at deltage i en konkurrence om flotte præmier sponseret af Skjern Bank.
Der blev givet autografer til store og små.
Og jo, pigen fra Australien kan skam godt synge, rigtig flot!

Præmierne: Luksus weekendophold på Ribehøj til en værdi á ca. 3.600 kr. samt VIP billetter til EFB og Skjern Håndbold.

 

Se billederne fra sponsorløbet og Anja Nissen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Du kan også se billeder fra hele sportsugen her.


Tak til Morten Henneberg for at tage billeder af aftenen. 

Loading

FIFA 17 turnering

En stille dag til Sportsugen kun med FIFA 17 turnering i teltet og banko i hallen på programmet. Kasper Aarhus har stået for turneringen og samlet 5 playstations sammen. Der var 16 deltagere, men der var plads til flere!

Flere ville gerne have været med, men glemt at tilmelde sig før tid, desværre. 

Stillingen blev: 

  1. plads Jeppe Larsen
  2. plads Simon Nielsen
  3. delt mellem Lasse Jessen og Kasper Aarhus

Semifinaler og finale blev afholdt på scenen med storskærm. Frank Pedersen og Havana Varde har sponseret præmien til 1. plads som var et gavekort til en bordpakke på Havana.

Se billederne fra FIFA turneringen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Du kan også se billeder fra hele sportsugen her.


Tak til Ninna Pedersen for at tage billeder af aftenen. 

Loading

Byvandring fra fortid til nutid gennem Andelsbevægelsen

 

Horne IF’s Sportsuge bød på historiske minder, da Keld Jochumsen førte os gennem Andelsbevægelsen og frem til nutiden.
Hele perioden havde været en lang rejse med oprettelse af alle de Andels institutioner, som opstod med medlemskab og sammenhold, og det er svært at forestille sig, hvor Horne ville have stået, hvis ikke driftige folk havde været så initiativrige, som de i virkeligheden var dengang.
I alt ca. 40 personer fik denne oplevelse gennem en byvandringen lige præcis til de steder, hvor det hele startede.
Andelsbevægelsen er på lokal plan næsten ikke eksisterende i dag, men det kunne måske styrke sammenholdet, hvis der stadig kom en smule røg op gennem skorstenen igen.
Kelds måde at formidle Andelsperioden på ledte tanker hen på, at Horne havde haft en storhedstid, og måske er det derfor, vi stadig eksisterer som et godt samfund.

Loading

Anja Nissen var udfordret

Den danske virkelighed med mange af tyverier i det offentlige rum har også ramt Anja Nissen, og derfor var hun noget udfordret, da hun fredag aften gav koncert i teltet på Horne Stadion.
Hun har fået stjålet sin bærbare computer med al hendes musik fra de sidste tre år. Hun må starte forfra med at lave en playliste til koncerterne, og det tager lang tid. Derfor havde hun ikke mulighed for at give et ekstranummer i Horne, men tilhørerne var da også tilfredse med de seks numre heriblandt hendes to grand prix-sange, som hun gav. Bagefter var der masser af ros til hende for hendes sceneoptræden og ikke mindst for hendes store stemme.
Hun blev udsat tyveriet for et par dage siden, da hun cyklede i København fra Nørrebro til sin lejlighed på Amager.
– Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at min taske var væk. Den sad på bagagebæreren, og den var så tung, at jeg ville have hørt det, hvis den var faldet af. Jeg tror, at den blev stjålet, da jeg holdt for rødt ved Nørreport Station. Jeg mistede både min mobiltelefon, nogle solbriller, jeg har fået i gave, noget tøj, make up og værst af alt min computer. Det er så forfærdelig. Al min musik og mine sange var på den, og jeg har ikke gemt det andre steder. Jeg har et lille håb om, at i hvert fald noget af det findes på mails, men det tager lang tid at finde frem, fortæller Anja Nissen til Horne Posten, der bringer et interview med hende i næste nummer.

Du kan se billeder fra Sportsugen her.

Loading

170 til helstegt pattegris og foredrag med Finn Nørbygaard

Sportsugens 4. dag stod på grillaften med helstegt pattegris med efterfølgende foredrag af Finn Nørbygaard. Ca. 170 tilmeldte mødte op i teltet til lækkert mad og hygge. Efter maden brugte Finn Nørbygaard en times tid på at fortælle om hans liv med op og nedture. 

Tusind tak til Martin Lund som har sponseret grise til aftenen og tak til Jørgen Østergaard fra Flensted for sponseret mad. 

I morgen, torsdag, vil der være FIFA turnering i teltet fra klokken 19:00 og Banko i Hallen. Baren er åben fra klokken 17. 

Se billederne fra grillaftenen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Du kan også se billeder fra hele sportsugen her.


Tak til Henriette Nielsen for at tage billeder af aftenen. 

Loading

Skybrud og sejr til Hornes veteraner

Sporstugens 3. dag stod på skybrud og veterankamp mellem Horne og Alslev. Med en meget våd bane, tog Horne sejren ligesom i serie 1 kampen, med 2-1. Målscorer Svend Hjørngaard og Kurt Poulsen. 

Se billederne fra kampen herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet.

Du kan se billeder fra hele sportsugen her.


Tak til Henriette Nielsen for at tage billeder af dagen af kampen.

Loading

Succesfuld børnedag og sejr til HTS

Sportsugens dag 2 er slut, og der har i dag været børnedag, skomagerturnering og fodboldkamp mellem HTS og Give Fremad.

En rigtig god og lang dag, der allerede startede klokken 09:00 for de mindste med skattejagt hvor Rasmussen og Bøttcher holdet vandt. Spejderne var også tilstede med snobrød og bål, 4H med aktiviteter og dyr og Ole Pontoppidan lavede fine ballondyr og underholdte i løbet af formiddagen. Udvalget vil gerne takke 4H, spejderne og alle andre frivillige for indsatsen og ikke mindst tak til alle der kom og deltog. Dette var første år med Børnedag som denne, og bliver bestemt ikke den sidste. Der bygges videre på konceptet næste år og forhåbentlig ligeså mange, hvis ikke flere, vil deltage.

Efter børnedagen var der grundet sidste års succes, skomagerturnering i billard lokalet i hallen hvor vinderne blev som følger:

  1. plads: Svend Erik Pedersen
  2. plads: Bent Jochumsen
  3. plads: Thorkild Lindvig
  4. plads: Svend Aage Tonnesen
Mads_Jeppesen_Dagens_Spiller
Dagens spiller, Mads Jeppesen
 
Klokken 18:00 blev der fløjtet til kampstart på Horne Stadion hvor serie 1 kampen mellem HTS og Give Fremad blev afholdt. Simon Jessen scorede dagens første mål og 9 minutter efter, scorede Jonas Riber på straffespark. En 2-1 sejr til HTS, men en dyr en af slagsen. 3 skader på holdet, med Mikkel Lindvig som desværre endte med et brækket håndled. God bedring.
Dagens spiller blev målmand Mads Jeppesen.
Godt spillet til hele holdet og tillykke med sejren.
  
Du kan se billeder fra hele sportsugen her.
 
I morgen, tirsdag, er der kun veteran kamp mellem Horne og Alslev, og grillen samt baren åbner klokken 18:00. Vi håber på ligeså god opbakning som i dag. På onsdag er der traditionen tro grillaften i teltet med foredrag af Finn Nørbygaard.
 
Se billederne fra i dag herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Sådan ser du nemmest billeder på siden.
 
Jydskevestkysten(Ugeavisen) var også en tur forbi i formiddags. Du kan læse artiklen fra Ugeavisen, Horne har retning mod at blive børneby her

Tak til Morten Henneberg og Ninna Pedersen for at tage billeder af dagen.
 
 

Loading

Sportsugen er skudt i gang

Så er den første dag i Sportsugen 2017 veloverstået. Dagen startede ud med rundstykker og kaffe hvorefter der traditionen tro blev afholdt gadefodbold med i alt 12 hold. Vinderen af årets gadefodbold blev FC Stundsig.

  1. plads: FC Stundsig
  2. plads: Bjerremosevej / Malle Nord
  3. plads: Hindsig
  4. plads: Stauskær

Efter gadefodbold var der rafleturnering med mere end 50 deltagere hvor sejren i år gik til Jes Jensen.

Du kan se alle billederne fra Sportsugen løbende her

I morgen, mandag, starter vi klokken 09:00 med børnedag, Skomager turnering klokken 14:00 og Serie 1 kamp HTS – Give Fremad klokken 18:00. Vi glæder os til at se Jer. Se hele programmet for i morgen her.

 

Se billederne fra i dag herunder. Tryk på det første billede for at starte galleriet. Sådan ser du nemmest billeder på siden.

 


Tak til Henriette og Bent for at tage billeder af dagen.

 

Loading

Horne Skole bød sommeren velkommen

Og mens vi venter på den 7. stork. –

Var der høj sommer og sol da skolens elever, lærere og forældre på årets første sommerdag scorede et 12 tal til den traditionelle sommerfest med Grill, kaffe med hjemmebag og masse af aktiviteter rundt om på hele skolen.

Man kunne fornemme en summen af godt humør krydret med masser af snak og hygge. Den nærvær der opstår ved en sammenkomst med omkring 200 elever, lærere og forældre er da også lige til et UG.

Loading