Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

De små slog til tønden


20 gymnaster i alderen halvandet til tre år sprang for en kort bemærkning ud som prinsesser, tigre, julemand, drage, og hvad der ellers er et hit i børnenes univers.
Det var børnene på forældre-barn holdet med Anne Kohls Jensen og Louise Johansen som ledere, der tog forskud på fastelavn og slog katten af to tønder i Horne Hallen.
Da det jo var et gymnastikhold, skulle børnene igennem forskellige redskaber undervejs til tønden, og på den måde undgik man også lange køer til tønderne.
– Jeg er en farlig drage, siger Jonathan på tre år og spyr næsten ild.
Han er i gang med sin anden sæson og er rigtig glad for det, fortæller hans mor, Tenna Hansen.
Villads på tre år er julemand.
– Det er hans eget valg. Han vil være julemand, når han bliver stor, siger mor, Maria Ladekjær.
Da tønderne var slået til pindebrænde, var der slikposer, sponseret af Horne Brugs, kage, hygge med forældrene og mere leg i redskaberne.

Børnene kan ses i mere gymnastikvenligt udstyr til opvisningen i Horne Gymnastik og Fitness lørdag den 21. marts klokken 14.30.

Loading

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):