Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Menighedsrådet

Cellokoncert i Horne Kirke

Tirsdag d. 5. marts 2019 kl. 19.00

     Horne Kirke, Engkanten1, Horne, 6800 Varde

Anker Sigfusson gæster Horne Kirke den 5. marts 2019 og spiller to af Bachs cellosuiter.

Johan Sebastian Bach har komponeret 6 Cellosuiter, som rummer en fantastisk uudtømmelig musikalsk dybde og rigdom. De er komponeret mellem 1717 og 1723 og er kvalitetsmæssigt uopslidelige.

Johan Sebastian Bach har komponeret denne geniale musik, hvor tema, harmoni og rytmik går op i en højere enhed

Om Anker Sigfusson:

Han kom som 18 årig ind på Det Jyske Musikkonservatorium med cello som hovedfag og klaver som bifag. Hans cellolærere var bl.a prof. Asger Lund Christiansen og prof. Harro Ruisenaars.

Han har deltaget i mesterkurser hos Joan Dixon, Frans Helmerson og Mischa Maisky.

I 1991 blev han ansat i Ålborg Symfoniorkester og fra 1992 til 1996 i Sønderjyllands Symfoniorkester.

Han flyttede til Århus og oprettede Trio Classic, som spillede til det kongelige bryllup på Gråsten Slot i 1998.

I 2015 valgte han at gøre Bachs Cellosuiter til sit speciale. 

Gratis adgang og alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og kage i pausen.          Horne Menighedsråd

Loading

Tak for opbakningen til den Internationale Juletræsfest

Siger tak for en dejlig international juletræsfest. Vi er meget overvældet over den store opbakning og vi håber at se lige så mange glade ansigter til næste år.

Du kan læse mere og se billeder fra dagen her.

Video fra årets luciaoptog:

Loading

Juletræsfest 2017

Så er det tid til årets juletræsfest i Horne. Det foregår d. 8 december 2017 kl. 15:30 til 19:00. 

Vi starter I Kirken med et Luciaoptog i samarbejde med Myretuen og fortsætter derefter i Hallen til juletræsfest, julehygge, tombola og fælles aftensmad. Der er mulighed for at bestille risengrød til 20 kr,- pr. portion eller Lasagne og salat til 50 kr. pr. portion. Madbilletter bestilles hos Gitte Schou (schou_gitte@hotmail.com eller 29451424) senest d. 4/12. Husk at skrive antal og hvad man ønsker at spise. Entré er 25 kr. for alle på 3 år og derover, som betales i døren sammen med maden. 

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag sammen med jer alle. 

Menighedsrådet, Sogneforening, HGF, Spejderne og HIF

Loading

Donation til Sognearkivet

I 2015 havde vi i Sognearkivet besøg af Elaine Sprague fra USA, hvis forfædre stammer fra Horne nærmere bestemt Gunderupvej 33.

Vi viste hende de lokaliteter, der havde relation til hendes familie og sluttede på kirkegården, hvor hendes familie er begravet, ligeledes så vi kirken, hvor hun blev meget bevæget over at se døbefonten, hvor hendes familie blev døbt i 1860’erne.

For nylig hørte vi fra hende igen, hvor hun udtrykte stor taknemmelighed over de ting, vi havde vist hende og hendes familie, og efterfølgende ønskede hun at donere 1000 Dollars til arkivet. (ca. 6500 kr,-)

Elaine Spragues familie danner netop udgangspunkt for kirkegårdsvandringen den 30. august i samarbejde mellem menighedsrådet og sognearkivet.

 

Loading

Strikkecafe

Strikkecafé

Horne Menighedsråd og Farmors Univers ved Annette Stald afholder strikkecafe mandag 22. maj 2017 kl. 19-22 hos Farmors Univers.

Du skal bare medbringe strikkepinde i størrelse 3 eller 3,5. Så sørger vi for garn og forplejning. Hvis du har lyst til at bidrage med en dåbsklud til Horne Sogns børn er du meget velkommen. Dåbskludene vil blive brugt ved dåben og gives som gave til dåbsbarnet.

Det er sognepræst Ann Maj Lorenzen, Djursland, der har fået ideen til dåbskludene.

– Dåben er en meget intens handling, der griber familien, som står omkring døbefonten med den lille. Derfor er det noget helt særligt at noget med hjem, som har været i brug under ritualet. At det er en kvinde fra menigheden, der har strikket dåbskluden, har også betydning, siger hun.

Loading