Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Rekorden er slået! 13 storke på gavlen!

sam_1225 sam_1226 sam_1227

De sidste 2 års antal storke på 12 er overgået, nummer 13 er kommet på plads på skolens vestgavl.

Markus Pedel på vej over skolegården med den indtil videre sidste del af storketrækket.

Tillykke til forældrene og velkommen til den lille nye til Horne Sogn.

Loading

Grødeskæring i Vikingelunden

Fredag den 23. september blev der klippet grøde i Vikingelunden. Adskillige læs tagrør blev kørt væk. Det var hårdt arbejde i det dybe vand. Klipperne var Leif Damsgård, Aksel Hansen, Hans Kristian og Poul Henning Guldager.

Invalid Displayed Gallery

 

Loading

FESTEN DU BARE IKKE MÅ GÅ GLIP AF………

80   nodernodernoder

 

Så er det tid til et gensyn og genhør med de glade 80`

I Horne Hallen lørdag den 4. februar 2017

Med følgende program:

Kl. 18.00 starter vi med en lækker 2 retters menu          

  • Forret leveret af Horne Kro
  • Hovedret leveret af Horne Idrætspark

Kl. 20.00 går Karsten Knudsen på scenen – se beskrivelse

Kl. 21.30 spiller Flash Back 80 op til dans – se beskrivelse

Her er muligheden for at feste sammen med familie, naboer, venner, bekendte, arbejdskollegaer og mange flere.

Lad os holde firmafesten eller måske er det årets gaveidé.

Du kan tilmelde en gruppe, og vi vil sørge for at I kommer til at sidde sammen, eller du kan selv tilmelde dig på : hhh16@hotmail.dk

Pris pr. billet kr. 400,- indbetales på kto. 7725 – 1007215 ved betaling inden 1. januar 2017

Herefter kr. 425,-

Vi glæder os til at se dig og gerne i dit bedste 80´outfit, men dog ingen betingelse.

Arrangør: Horne Idrætsforening og Horne Idrætspark

Svend Jensen, Jens Hansen, Søren Dahl, Brian Hansen og Hanne Haaning (29 87 04 41)

carsten-knudsen

Multikunster og entertainer Carsten Knudsen

sætter sit nye show sammen med en bred vifte af monologer, musikalske indslag, sange og klovnerier. Det er en musikalsk ekvilibrisme med humor. En musikalsk jordomrejse hvor tilskuerne

bliver beriget med flamenco, mavedans , blues, jazz og folk. Det musikalske indhold er altid en essentiel del af Carstens show. Ikke blot som akkompagnement, men også instrumentalt.

Knudsen er bedre kendt som en del af klassikeren The Julekalender og trioen De Nattergale, men nu har han for alvor taget skridtet mod en karriere på egne ben med hans selvbetitlede solo show.

Showet indeholder bl.a. fortællingen om onkel Erling og konen Carla og deres daglige kampe med uhyrligheder som fladskærme og tør hud.

Udover sit flair for at ramme publikums lattermuskler kan Carsten Knudsen med rette også kalde sig royal ukulele leverandør, da han har spillet på ukulele for dronningen flere gange.

Hovedinstrumentet i soloshowet er guitaren, men der er også risiko for at Knudsen leverer musik ud af et 32 mm. wavin rør, mens han ligeledes har fået lov til at tage sin mors salmecykel trædeorgel) med sig på job.Darwin mente at vi har udviklet os fra abe til menneske, Carsten vil demonstrere, at det for nogens vedkommende er lige modsat.

Se mere på website: https://bookinghuset.dk/booking/carsten_knudsen

flashback-80

FlashBack 80. Danmarks fedeste 80er orkester.

Hu Husker du…? Det gør vi!

Flashback 80´s, Danmarks fedeste 80er orkester er klar til at tage dig med på en forrygende tidsrejse tilbage til de sprudlende farverige 80er dage, hvor Helmig havde slangekrøller, Michael Jackson stadig var ”Bad” og Tv2 endnu kun var et ungdomsorkester fra Århus.

Flashback 80´s leverer alle de fede gamle 80er hits, danske såvel som internationale udødelig-gjorte klassikere af bl.a. Tøsedrengene, Thomas Helmig, Sanne/Sneakers, Dodo and the Dodos, Ray Dee Ohh, Halberg/Larsen, Tina Turner, Michael Jackson, og mange mange flere….

Flashback 80´s leverer et energifyldt og farverigt show med godt for både øjne og ører. Bandet består af top professionelle musikere, konservatorieuddannede fra Aalborg og leverer et show med stort musikalsk overskud og et 80er glimt i øjet. De er klædt i stilen fra top til tå med gamacher, svedbånd og Conversesko og et hav af glade farver. A

Alle må overgive sig når Flashback 80´s sender en lind strøm af 80er hits ind i øregangene på publikum…

Se mere på website: http://www.flashback80.dk/

Loading

NY Støtteforeningen for Hornes Børn og Unge institutioner

Stiftende generalforsamling

Til Forældre, Hornes borgere og foreninger og interesserede

For at understøtte aktiviteterne i vores institutioner og fremadrettet udvikle muligheden for det gode børne liv i Horne, inviteres alle interesserede til stiftende generalforsamling for

Støtteforeningen for Hornes Børn og Unge institutioner.

 

Mandag 10/10 2016
Sted Horne Skole
Tid kl. 19.00-20.00

 

Dagsorden:

  1. Valg af ordstyrer
  2. Valg af referent
  3. Valg af stemmetæller
  4. Forslag til og afstemning om vedtægter
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Evt. indkomne forslag
  8. Eventuelt

 

Vedtægtsforslag ses herunder

Eventuelle forslag sendes til arbejdsgruppen nedenfor senest 4 dage før den stiftende generalforsamling.

 

Ønskes mere information kan følgende kontaktes

Trine Østergaard: trinebonde@hotmail.com

Holm Lykke Jensen: holmlykke@gmail.com

Anja Kristensen: lyhkris@gmail.com

Forslag – Vedtægter

 

 1. Navn og hjemsted

Stk. 1. Foreningens navn er Støtteforeningen for Hornes Børn og Unge institutioner

Stk. 2. Dens hjemsted er Horne og omegn, Vestjylland.

 

2. Formål

Foreningens formål er at

–   tilvejebringe midler til aktiviteter, indkøb af materiel eller andet til højnelse af børn og unges sociale og faglige trivsel i Horne Sogn

–   medvirke til at sikre den fortsatte tilstedeværelse af institutioner eller afdelinger af institutioner i Horne Sogn.

 

3. Virke

Stk. 1. Anskaffelser sker efter indstilling fra den pågældende institutionens ledelse eller på initiativ af støtteforeningens bestyrelse.

Stk. 2. Der kan søges til effekter eller aktiviteter, som er omfattet af støtteforeningens formål.

Stk. 3. Ejerskabet af indkøbte effekter forbliver i Støtteforeningen for Hornes Børn og Unge institutioner og rådighedsretten overdrages til institutionen. Institutionens rådighedsret bortfalder, såfremt det oprindelige grundlag for ansøgningen ikke længere er opfyldt.

4. Medlemskab, stemmeret og valgbarhed

Stk.1. Alle over 18 år, som ønsker at bakke op om det gode børneliv i Horne Sogn kan være medlemmer af foreningen.

Stk. 2. Forældre/værge til børn i institutioner eller afdelinger af institutioner i Horne Sogn er automatisk medlem af foreningen og har stemmeret med en stemme pr. forælder/værge. Forældre/værge over 18 år har endvidere valgbarhed. Stemmeret for forældre/værge kan udøves ved skriftlig fuldmagt. Valgbarhed kan opnås ved personligt fremmøde på generalforsamlingen eller ved skriftlig tilkendegivelse af villighed til at modtage valg.

Stk. 3. Er man omfattet af personkredsen i §4, stk. 1, dvs. ikke forældre/værge, har man kun stemmeret og valgbarhed ved personligt fremmøde på generalforsamlingen, dog således at valgbarhed kan opnås uden personligt fremmøde, hvis man skriftligt har tilkendegivet villighed til at modtage valg.

 

5. Bestyrelsen

 Stk. 1. Bestyrelsen består af 3-7 medlemmer og 1-2 suppleanter, der vælges på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde med minimum en formand og en kasserer.

Stk. 3. Valgperioden er 2 år, således at halvdelen af bestyrelsen er på valg i lige år og halvdelen af bestyrelsen er på valg i ulige år. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen.

Stk. 4. Ved barnets udmeldelse af institution kan man godt fortsætte i bestyrelsen.

Stk. 5. Bestyrelsen oppebærer ikke honorar og får ikke personlig del i effekter erhvervet af foreningen.

Stk. 6. Formanden foretager indkaldelser og sammensætter dagsorden. Ved formandens forfald skal et andet bestyrelsesmedlem foretage dette.

Stk. 7. Kassereren fører foreningens regnskab og forvalter foreningens midler på bestyrelsens vegne.

Stk. 8. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

 

6. Tegningsregel og hæftelse

 Stk. 1. Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer i forening.

Stk. 2. Formanden sammen med et bestyrelsesmedlem, dog ikke kassereren, kan give kassereren fuldmagt til at modtage og foretage betalinger/hævninger fra foreningens bankkonto.

Stk. 3. Foreningen må ikke optage lån/stifte gæld.

Stk. 4. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med foreningens formue. Hverken foreningens medlemmer eller bestyrelsen har personlig hæftelse for foreningens aktiviteter.

 

7. Generalforsamlingen

 

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender og afholdes 1 gang årligt.

Stk. 2. Indkaldelser til den ordinære generalforsamling skal ske med 14 dages varsel med angivelse af dagsorden og ordlyd af evt. forslag fra bestyrelsen.

Stk. 3. Dagsorden ordinær generalforsamling:

 

  1. Valg af ordstyrer
  2. Valg af stemmetæller
  3. Årsberetning ved formanden
  4. Fremlæggelse af regnskabet ved kasseren
  5. Indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen – bestyrelsen konstituerer sig selv efterfølgende
  7. Valg af revisor
  8. Evt.

 

Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Stk. 5. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være sendt skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.

Stk. 6. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, hvis den er indkaldt rettidigt. Der kræves ikke et bestemt antal fremmødte stemmeberettigede. Beslutning om foreningens opløsning kræver dog et flertal på mindst 2/3, jf. § 10.

Stk. 7. Ekstraordinære generalforsamlinger finder sted, når bestyrelsen skønner det nødvendigt. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med 14 dages varsel.

Stk. 8. Foreningens revisor vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen.

 

 8. Regnskab og revision

 Regnskabet udarbejdes af kassereren og revideres 1 gang årligt af den valgte revisor.

 

9. Ændringer af vedtægter

 

Stk.1. Vedtægtsændringer kan kun ske efter at forslag herom har været på dagsorden til generalforsamlingen.

Stk. 2. For at få vedtaget forslag om ændringer af vedtægterne, kræves et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte på generalforsamlingen.

 

10. Opløsning af støtteforeningen

 Stk.1. Foreningen kan kun opløses på en lovligt indvarslet generalforsamling.

Stk. 2. Til foreningens opløsning kræves et fremmøde af mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer, hvoraf mindst et flertal på 2/3 af disse skal stemme for forslaget om foreningens opløsning.

Stk. 3. I tilfælde af at generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling med 8 dages varsel, som tidligst kan gives på dagen for den første generalforsamling og senest 14 dage senere. På den sidste generalforsamling kan foreningens opløsning vedtages endeligt, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor.

Stk. 4. Ved støtteforeningens nedlæggelse overlades til Horne Sogneforening at træffe afgørelse om anvendelsen af de resterende værdier, dog således at det skal være til et lignende formål.

 

11. Underskrifter

Denne vedtægt træder i kraft den                ______________________

 

 

Loading

Æblepressedag

sam_1013 sam_1014

Mandag den 19. september afviklede Horne Sogneforening den årlige æblepressedag på Brugsens parkeringsplads. Straks fra starten rullede biler ind med kassevis af æbler. Det viste sig at æblerne i år var særlig saftholdige, så udbyttet var stort. Stemning var god, og folk syntes, at det var et godt initiativ.

Loading

Tak for mad

SAM_1000

223 var samlet på Brugsens parkeringsplads til spisning af grillstegte grise. Det store fremmøde inspirerede Uddeler Martin Hansen til at annoncere, at lørdag ville der være 22,3% rabat på alle varer! Desuden fortalte han, at allerede efter 7 måneder var Brugsens overskud på 190.000 kr. Imponerende! I samråd med Nørre Nebel er man blevet enige om, at starte renoveringen af butikken allerede i år.

En stor tak til personalet og butiksudvalget samt deres ægtefæller for en stor indsats både denne aften og til daglig.Tak til Ulrik for musikken.

Keld Jochumsen

Loading