Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Så skal der kælkes!

Det er nu, man skal benytte lejligheden til at besøge Hornes “Alpine”landskab på Habrehøj.
Godt nok er sneen lidt slidt, men den kan bruges. Vejret er jo i øjeblikket helt norsk, så det er med at komme afsted.
For de der ikke bor i gåafstand, så parkeres der bedst på Lundagervej, hvor der er rigeligt med plads.
I området er der også fugle at se på. Mens jeg tog billederne kom der 2 musvåger flyvende. Ofte er der også fiskehejre.
Bakken hedder Habrehøj, hvorfor ved jeg ikke. Da jeg var barn kaldte vi den “Kromandens banke”, dog udtalt på jysk! Jorden, hvor bakken ligger, hørte til gården Højvang (Højvang nr. 1, overfor Børnehaven). Ejerens far havde været kromand, så det hænger ved!

Loading

Et sjældent syn

Det er ikke et sjældent syn, at se børnehaven på tur i såvel Vikingelunden og på kælkebakken, men at der også er sne, er usædvanligt!

Loading

Ugens Corona Historie

En hilsen fra vores alle sammens Hal-Ulla:

Jeg/vi om nogen savner alle de glade folk fra vores dejlige lokalsamfund – der er ufattelig stille i Horne Idrætspark 🙈🙈🙈
Men men men – I skal alle have tusind tak for jeres støtte – de gange vi har haft TakeAway har I været så gode til at bestille 🤗
🤗🤗
Og vi er klar igen i februar 💪💪💪 (se længere nede)

Når det er sagt så er min hverdag temmelig trist – MEN så er det jo rigtig dejligt vi har 2 vidunderlige børnebørn, som kan få lidt kvalitetstid i Horne 😉😉😉

Så konklusionen er at corona har givet en større og bedre samhørighed med familien og ikke mindst børnebørnene

– Ulla Lindvig

PIZZA I MORGEN?

DU KAN NÅ AT BESTILLE INDTIL KL. 22 MANDAG AFTEN.

Bestilling skal ske til Ulla Lindvig på tlf. 25 13 86 96. Både til pizza i morgen tirsdag d. 9.februar og International Pandekagedag d. 16.februar.

Loading

Del Din Gode Coronahistorie

I denne kolde tid, hvor vi ovenikøbet må undvære hinandens selskab, har vi brug for at dele noget Corona-Kærlighed. Derfor spørger jeg nu DIG: Hvad gør du for at holde humøret højt i denne specielle tid? Hvad har Corona medbragt af positivt for dig? Det kan være hvad som helst, både noget du gør for andre, eller noget andre har gjort for dig. At du nu går ugentlige ture med naboen, eller bager Corona-Kage og deler ud på vejen. Lad os inspirere hinanden og bekæmpe corona-trætheden ved at dele byens positive corona-historier her på www.horne.nu. Send din gode historie til vision@horne-varde.dk vedhæft gerne billeder, hvis du har det, så deler vi din historie her på hjemmesiden.

Jeg starter med den første historie der emmer af Corona-Kærlighed fra utrætteligt personale til de yngste skolebørn på Horne skole.

SFO Myretuen sender nødhjælpspakke til børnene

Forleden kom der en sms til forældre, hvis børn ikke kommer i Myretuen for tiden pga. Corona. Shh…men vi kommer forbi med en lille hilsen til jeres børn. Laura åbnede spændt posen og hev en masse hyggelige krea-ting frem; perler, garn, materialer til at lave en maske osv. Derudover indeholdt posen en af de helt speciel særlige myre-boller, som børnene normalt får hver eftermiddag, når de lander i Myretuen efter endt skoledag. Den spiste Laura hurtigere end man kan sige coronatræthed. Hun mente at den duftede af Myren, som skolens SFO hedder i daglig tale. Vi fik også opskrift på myre-bollerne og myrernes pandekager, så nu må vi i gang i køkkenet. Tænk sig at personalet har overskud til dette, når de samtidig passer deres arbejde i Myretuen, med de børn der er i nødpasning. Det kan man da kalde corona-kærlighed! Lauras sejrsdans var da heller ikke til at tage fejl af i går, da hun fik at vide at skolen igen starter i næste uge for 0-4.klasse. Jeg tør godt sige på vegne af personale og elever at de glæder sig helt vildt til at se hinanden igen!

Tusind tak til personalet i Myren for at bringe børnene hygge på afstand!

Venlig hilsen Lauras mor, Johanne Vendelbo.

Loading

Nyt skilt på kirke-gården

Lige indenfor den sydlige indgang til kirkegården ses et nyt skilt. Skiltet henviser til, at der er en allieret krigsgrav på kirkegården.
Nedenstående link fortæller om den engelske flyverofficer, der blev begravet her et par dage efter befielsen i maj 1945:

Loading

Der dukker af disen….

Her mandag morgen dukker der to røde storke ud af morgentågen. Det er dejligt, at være kommet i gang med storkene her i det nye år, og så to på den samme dag. De to piger er født på selv samme dag. Velkommen til Horne Sogn til de nyfødte og tillykke til de nybagte forældre.

Loading

Kloakseparering – opdateret tidsplan

Jeg må desværre gentage mig selv fra vores sidste opdatering. Det går slet ikke efter planen! Vi var fuldt ud klar over, at jorden i Horne er omskiftelig, og at grundvandet står højt, for det havde vores forundersøgelser vist, og flere folk med erfaringer fra området har delt deres viden med os. Men at det skulle være så bøvlet at komme fremad, som det har været, havde ingen forventet.  Alle vi, der arbejder med projektet, er selvfølgelig godt trætte af, at det ikke er gået som forventet. Og jeg forstår også fuldt ud, hvis I, der bor lige ved siden af arbejdet, er ved at være rigtig trætte af generne, men det skal nok blive bedre.

Entreprenøren har forsøgt sig med en anden metode til grundvandssænkningen, og det virker bedre end den metode, vi normalt bruger, så vi kan nu få lagt flere af de nye rør i jorden. Samtidig kommer der efter jul flere folk på pladsen.

Entreprenøren har, i samarbejde med os, lavet en ny tidsplan for de kommende måneder i 2021. Vi vil opdatere planen ca. hver anden måned, så I kan følge med i, hvor langt vi er.

Klokkedoj og Habrehøjvej vil være åbne hen over julen, og entreprenøren starter arbejdet igen mandag d. 4/1-2021.

God jul og godt nyt år.

Mvh. Kenneth, DIN Forsyning

Loading