Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne

Horne Skole var i sangens centrum


De danske komponister bliver hyldet med en “Spil dansk-uge”, og det har bragt eleverne i 3.-4. klasse på Horne Skole i centrum.
De var nemlig forsangere sammen med Julie Wieland fra Musik- og Billedskolen, da alle elever på Varde Kommunes folkeskoler sang fællessang. På grund af coronaen opholdt eleverne sig på hver deres skole, hvor de takket være livestreaming kunne høre eleverne på Horne Skole synge akkompagneret af lærere fra musikskolen på trommer, guitar, bas og klaver.
Der blev sunget igennem og vugget med fra musiklokalet i Horne på numre som Shu-bi-duas “Vuffelivov”, Mettes “Hjerter af honning” og Bellmanns “Nu er jord og himmel stille”, og hele Horne må uden livestreaming have hørt, da alle elever sang “Vi er røde, vi er hvide”.
– Vi har øvet sangene med børnene i musiktimerne, og de synger dem virkelig godt. Vi har også brugt en del af dem til morgensang, så også de øvrige elever kendte dem, siger Ulla Bruun, der sammen med musiklærer i Horne og Tistrup, Helle Bruun, har stået for det lokale projekt.

Loading

Horne er halloweenland


Der er spøgelser, flagermus og skeletter overalt i Horne, ja selv gravkøerne på Hornelund bliver styret af nogle uhyggelige skabninger. Det skyldes hverken hungersnød eller lang tids arbejde uden mad og drikke.
Det skyldes derimod, at Horneborgerne er gået halloween-amok, og at DinForsyning er med på ideen.
Mange huse i sognet er de rene spøgelseshuse og kan nok få store og små borgere til at gyse, når mørket falder på. Allerede fredag blev de udsat for store gys, da skolen og Myretuen var omdannet til det helt store halloweenland med udklædte børn og voksne og masser af uhyggeligheder i lokalerne. Ja, selv kagebordet i Myretuen var af den uhyggelige slags med en hjernekage, bagt af Daniel og mor Bianca som den mest uhyggelige på det ellers hyggelige kaffebord.

Og det hele fortsætter lørdag med værksteder fra 16-18 og med masser af uhygge i Vikingelunden fra 19-21 for de mindst sarte sjæle.

Loading

Billeder viste udviklingen i sognet

Et pænt udsnit af tilhørerne

Billeder og kort fra gamle dage gav et tydeligt billede på den udvikling, Horne Sogn har gennemgået de seneste 130 år.
Billederne blev vist på Hornelund ved en billedaften arrangeret af Hornelunds Venner og Horne Sognearkiv. Cirka 40 borgere deltog i arrangementet, som var delt i to halvlege med kaffe og hjemmebag i pausen.
Før kaffen var der før og nu-billeder på programmet. Leif Sønderskov havde dels i sognearkivet store billedsamling fundet gamle billeder af huse gademiljøer og dels fotograferet de samme motiver fra samme vinkel inden for de seneste år. Billederne blev kommenteret af Keld Jochumsen, og deltagerne supplerede med både fakta og sjove historier.
I anden halvleg var der luftfotografier af huse og gårde på skærmen, og mange af deltagerne kunne se, hvordan deres tidligere eller nuværende bopæl så ud for omkring 70 år siden. Det hele sluttede af med en serie billeder fra Vikingelunden fra indvielsen i 2005 til genindvielsen i år

Før og Nu billede

Hornelund set fra vest 1920
Igen 2020

Til sidst så vi et luftfoto af Vikingelunden

Fra indvielsen 29 aug. 2021 – Dronefoto Jakob Vig

Loading

Julemarked på kroen

TRO DET ELLER EJ…..MEN VI ER BEGYNDT AT TÆNKE PÅ JULEN – SÅ RESERVER DATOEN NU.
GOD MAD OG JULEMARKED.

TIRSDAG D. 23. NOVEMBER 2021 KL. 18.30 TAGES DER HUL PÅ JULERIET.

Familie og Fritid vil gerne invitere jer/dig til en hyggeaften på Horne kro.

Der vil blive serveret en dejlig menu, som Jeanette har tryllet frem, og der vil være julemarked med boder, hvor der kan gøres en god handel.

Ud over en god middag med kaffe og småkager og handel i boderne, vil der være amerikansk lotteri med mange flotte gevinster.

Tilmeld dig til denne aften nu, mens du husker det eller senest den 15. november 2021 til Ruth Jensen på mail: jensen.egehave@bbsyd.dk eller på mobilnr. 30260878 efter kl. 17.00.

Vi glæder os til at se jer alle.

                                                                                       Familie og Fritid.

Loading

Kloakering omkring Habrehøjvej

På grund af forrige uges regnvejr og mere bøvl med grundvandet, kan vi først åbne for kørsel i krydset Habrehøjvej / Hornelund om ca. 14 dage. Vi beklager meget.

Når Habrehøjvej åbnes, er det stadig kun for lokal kørsel i personbil.

Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig eller Mie fra NIRAS.

Kenneth: 27741448

Mie: 51364896

Loading

Asfaltering af Krosvinget

Så turen kommet til Krosvinget. Fredag d. 8. oktober asfalteres Krosvinget. Allerede torsdag rettes vejen af, således den er klar til udlægningen fredag. Det betyder at biler ikke må parkeres på Krosvinget i disse dage. Jer der er direkte berørt, får besked fra entreprenøren.

Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig eller Mie fra NIRAS.

Kenneth: 27741448

Mie: 51364896

Loading