Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Horne Skole var i sangens centrum


De danske komponister bliver hyldet med en “Spil dansk-uge”, og det har bragt eleverne i 3.-4. klasse på Horne Skole i centrum.
De var nemlig forsangere sammen med Julie Wieland fra Musik- og Billedskolen, da alle elever på Varde Kommunes folkeskoler sang fællessang. På grund af coronaen opholdt eleverne sig på hver deres skole, hvor de takket være livestreaming kunne høre eleverne på Horne Skole synge akkompagneret af lærere fra musikskolen på trommer, guitar, bas og klaver.
Der blev sunget igennem og vugget med fra musiklokalet i Horne på numre som Shu-bi-duas “Vuffelivov”, Mettes “Hjerter af honning” og Bellmanns “Nu er jord og himmel stille”, og hele Horne må uden livestreaming have hørt, da alle elever sang “Vi er røde, vi er hvide”.
– Vi har øvet sangene med børnene i musiktimerne, og de synger dem virkelig godt. Vi har også brugt en del af dem til morgensang, så også de øvrige elever kendte dem, siger Ulla Bruun, der sammen med musiklærer i Horne og Tistrup, Helle Bruun, har stået for det lokale projekt.

Loading

Tilmeld vores nyhedsmail

Vælg nyhedsbrev(e):