Så starter en ny sæson i Tahejdi, en lille klub af kvinder som cykler i omegnen af Horne, ture på fra ca. 15 – 25 km, vi cykler hver tirsdag, torsdag og søndag kl 19 fra parkeringspladsen ved børnehaven i Horne. Så hvis du har lyst til at være med, så mød op.
Familie og Fritid Horne – generalforsamling 2016. Tirsdag den 12. april kl. 19.00 i Natur- og Teknik lokalet på Horne Skole.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent, stemmetællere og skriftfører.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forhandling af bestyrelsens beretning.
4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet for sidste afsluttede regnskabsår.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Forslag fra bestyrelsen.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant. På valg er Karen Margrethe Madsen og Ruth Jensen, begge modtager genvalg.
8. Valg af revisor. Dorthe Bejder modtager genvalg.
9. Aftenskolens regnskab ved Henriette Nielsen.
10. Evt.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal inden den 30. marts 2016 sendes til formand Mamse Pontoppidan, Ølgodvej 85 eller på mail: Bjerremose@hotmail.dk.
Forårsrengøring – ”Giv en hånd til dit nærområde”
Vi gentager endnu en gang dette arrangement, (det bliver
nok et evigt tilbagevendende projekt) – igen med det formål
at få alle grøftekanter i Horne Sogn tømt for skrald og skidt,
så alt ser pænt ud til foråret og konfirmationen.
Til sidst mødes vi alle ved miljøstationen i Horne, sorterer
affaldet til de respektive ”spande”, og hele arrangementet
slutter af med en sodavand/øl på Sogneforeningens reg-
ning.
Vi håber, at rigtig mange vil give en hjælpende hånd
onsdag den 13. april kl. 16.00 – ca. 18
I alle dele af sognet vil vi gerne have en person, der denne
dag vil koordinere arbejdet, og vedkommende vil kontakte
nogle folk fra nabolaget.
Vi mangler kontaktpersoner til følgende områder :
Stavskær – Ølgodvej fra Asp til Bjalderup – Ølgodvej fra
Asp til Bjerremose – Thorstrupvej – Fruerlundvej – Mallevej
– Overby Mallevej – Sdr. Mallevej
Hvis du ikke er blevet kontaktet, men gerne vil hjælpe, så:
Tøv ikke – meld jer og tilbyd jeres hjælp !
Tilmelding til Keld Jochumsen jochumsen@bbsyd.dk
(tlf. 25622614) senest tirsdag den 29. marts.
Sogneforeningen
Hele sognet fik sammen med den sidste Horne Posten udleveret et spørgeskema. Flere har spurgt ind til, hvad det er og her kommer svaret.
Vi håber I vil udfylde den og enten aflevere den til jeres vejformand eller aflevere den i brugsen.
Vi er i Horne blevet enige om, at vi vil gå videre med ‘Blomstrende Landsby‘, som bl.a. Årre og Næsbjerg allerede er. Et af kravende for at blive en del af ‘Blomstrende Landsby’ er, at vi skal undersøge via et spørgeskema hvordan borgerne synes det er nu og hvad ønsker til fremtiden vil være.
“En betingelse for udvikling er, at Horne Sogn kender sig selv. Historien, kulturarven, de grundlæggende holdninger og værdier, der har skabt og bidraget til udvikling af Horne Sogn, kan med fordel bringes frem i lyset.
Vi laver en analyse, der beskriver landsbyen før, nu og i fremtiden gennem faktuelle oplysninger og tal. Omfanget skal være af en sådan karakter, at alle borgere, i og omkring landsbyen, efter gennemlæsning har et klart, faktuelt billede af Horne Sogn, hvor I bor eller kunne tænke Jer at bosætte Jer.
Fundamentet for Horne Sogns udvikling er de ressourcer, der er til stede nu, i morgen og i fremtiden. Vi bør være bevidste om dette, og sikre at den viden altid er til rådighed for borgere, turismeaktører, erhvervslivet, foreninger, kommune og andre, der arbejder med udvikling i forhold til os.”