Vi var flere, der i går ventede spændt på resultatet af dagens møde i udvalget for Børn & Læring. Politikerne har lyttet, og vi har nu fået 2 år til at arbejde videre med at gøre Horne endnu bedre og få endnu flere børn i vores dejlige børneby. Vi fejrer det med det lidt godt til ganen i aften på Vision Horne 2030 Workday. Det foregår kl. 19-21 i Horne Hallen, og vi glæder os til at se jer!
På vegne af Styregruppen, Johanne Vendelbo.
Hvis du endnu ikke har læst artiklen så tryk på linket herunder:
I dag var en lille, men arbejdsom flok samlet i fælleshaverne, for at få gjort klar til ordentlige toiletforhold til børnene. Med 40 børn i udeskolegruppen og en corona-pandemi der raser i samfundet, er det nødvendigt at etablere mere ordnede og hygiejniske forhold for børn og voksne i Fælleshaverne. Med Pia, bhkl.leder, Jette og Marinus fra 4H i spidsen, fik vi flyttet en kæmpe bunke fliser, samt gjort klar til at toiletvognen kan blive koblet på el, vand og kloak i morgen. Der var tempo på arbejdet og 2 timer gjorde meget ved den ellers kæmpe bunke fliser, som lå lige der, hvor toiletvognen skulle parkeres. Tusind tak til alle der mødte op og gav en hånd med i arbejdet i dag. Vi ser frem til flere arbejdsdage i fremtiden, hvor vi kan hjælpe med at optimere forholdende for vores børns læring.
Fliserne har Fælleshaverne fået foræret, og de skal bruges ved borde/bænkesættene i haven.Alle fliser blev grovsorteret og stablet på paller.Mens nogen arbejdede i fliser, var andre i gang med at tømme vognen for inventar, så den kunne køres på plads i haven.
Visionen skød oktober i gang med endnu en arbejdsaften. Der kom styr på endnu flere løse ender og nu kan man så småt se rundt i sognet og byen, at visionen arbejder. Der sker lidt ting på skolen og sørme, om der ikke også er dukket et skilt op på Hornelund.
Tænker du nu, at du da også vil se hvad det er de går og laver, så er næste arbejdsmøde onsdag d. 21. oktober kl. 19-21 i Horne Hallen. Vi har altid plads til flere, så mød op hvis du er nysgerrig. Du kan også kigge i jobbanken, om der er noget for dig at fordrive de kommende mørke aftenener med. https://horne-varde.dk/notits/jobbank-vision-horne-2030/
Husk at det er på torsdag kl. 19 i Horne Hallen at vi igen mødes for at arbejde videre på Visionen for Horne 2030. Du kan læse meget mere under begivenheden her:
Grundet det stigende smittetryk med Covid-19, er det nødvendigt med tilmelding, så vi kan overholde alle retningslinjer for forsamlinger. Tilmelding på mail: vision@horne-varde.dk eller på mobil til Johanne Vendelbo tlf.: 23706212.
Vi ser frem til at se en masse glade ansigter i Hallen endnu en gang.
”Horne – en lille storby – hvor noget er småt, men alt er godt.”
De Bedste Hilsner fra Arrangørerne
HUBI, Sogneforeningen, Horne Børneby og Udviklingsrådet
De mørke aftener står for døren. Mangler du spændende og meningsfyldt arbejde at udfylde tiden med, eller er du en af de personer, der godt kan lide at have mange bolde i luften og gøre en forskel i frivilligt arbejde så se med her.
Vision Horne 2030 har travlt, og derfor har styregruppen oprettet en jobbank på hjemmesiden, hvor du kan se mere om, hvilke jobs vi tilbyder lige nu. Disse jobs går på tværs af arbejdsgrupperne, og derfor vil du få fornøjelsen af at have tæt kontakt til styregruppen for Vision Horne 2030. Hvis du vil vide mere så mød op på torsdag d. 1. oktober kl. 19 i Horne Hallen, eller se kontaktinformation i jobannoncerne på følgende link:
Her vil der løbende lægges jobannoncer ind, når der mangles gode kræfter til at hjælpe styregruppen med at udføre forskellige opgaver, der går på tværs af arbejdsgrupperne.
“Vi VIL have en skole og børnehave i Horne, sognet er stort nok til at rumme begge dele. Vores store ambition er, at tiltrække unge familier til Horne og vi er meget bevidste om, at tale Horne OP, så vi får fortalt de gode historier om vores by.”
Således startede Martin Vendelbo oplægget for byrådspolitikerne fra Børn og Læring, onsdag aften i Horne Hallen. Politikerne lyttede interesseret og der blev nikket anerkendende flere gange, mens Anne Mette Bøttcher og Martin Vendelbo sikkert, fik bragt politikerne gennem aftenens hovedpunkter.
Foruden HUBI var Børnebyen repræsenteret. Tove Andersen fra Regnbuen fortalte om hvordan børnehaven har stor fokus på de gode historier. Tove kom også omkring fællesskabet i Horne da hun fortalte om det nye madpakkehus i Vikingelunden som børnehavens udegruppe flittigt benytter. Samtidig arbejder børnebyen i Horne hen mod en fælles profil for børnebyen. Anne Øbo fortalte ligeledes om de gode historier fra skolen.
“Vi er en forholdsvis ny børneby og vi skal nu vise at vi er én enhed og derfor ønsker vi at skabe én fælles profil for børnebyen.” – Anne Øbo
Derudover var politikerne på en lille gåtur med Børnehaveklasseleder Pia Jessen i spidsen. Turen gik i Fælleshaverne hvor Pia levende fortalte om det helt unikke læringsmiljø vi har i de grønne områder. Turen i fælleshaverne sluttede af med flagnedtagning og en aftensang.
Udover at aftenen handlede om skole, børnehave og børneby, så blev politikerne også præsentereret for Vision Horne 2030. Et kort oprids af arbejdsgrupperne, og hvad grupperne arbejder med, hvordan der arbejdes og vores ambitiøse drømme blev præsenteret af HUBI. Foruden HUBI var Udviklingsrådet HHST, Sogneforeningen, styregruppen for Vision Horne 2030, skoleleder, Allan Thomsen, fællesbestyrelsen for Trane Skole og Børneby, samt skolechef Flemming Mahler Pedersen fra Varde Kommune til stede ved mødet. Aftenen bar præg af god dialog og politikerne var imponeret af vores gåpåmod og ihærdighed.
“Man er ikke i tvivl om at I gerne vil det her og hvor er det dejligt at komme til et så velforberedt oplæg og god energi fra jer. Tak for det.” – sagt af politikerne inden de forlod Horne Hallen
Husk, vi fortsætter arbejder med Horne Vision 2030 d. 1. oktober kl. 19 i Horne Hallen. ALLE er velkomne.