Fastelavnsfest i Horne
Kom med til Fastelavnsfest i Horne Hallen på søndag d. 27. Februar. Se programmet her.
Kom med til Fastelavnsfest i Horne Hallen på søndag d. 27. Februar. Se programmet her.
Et godt råd
Tekst. Helle—musik. John Skou
Trunterne på tur
Tekst. Kurt B.
Fugleflugt
Tekst. Mette A.J.
Gys i Lunden
Tekst. Svend E.J.
Valg igen
Tekst. Kurt B.
Det var sgu da en lang titel
Tekst. Kurt B.
Baghånd
Tekst. Svend E.J.
Pause
Oppe på taget
Tekst. Kurt B.
En kort en lang
Tekst. Kurt B.
Er han uheldig?
Tekst. Kurt B.
Indvielsen
Tekst. Mette A.J.
Kandidaten
Tekst. Randi B.
Et dejligt sted
Tekst. Randi B.
Afslutning
Horne Sogneforening
Generalforsamling onsdag den 08. september 2021 kl. 19.00 på Horne Kro
Formandsberetningen 2020
Året 2020 har været et specielt år for Horne Sogneforening, som for alle andre foreninger og personer. Alle kender til Coronaen og de mange aflysninger, den har medført, så det vil jeg ikke omtale. Bestyrelsesarbejdet har til dels været underdrejet. Ved generalforsamlingen var der genvalg til Eva og nyvalg til Britta Grøndahl idet Frederik Lauridsen ønskede at trække sig. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen. Undertegnede blev formand, Kurt Burkarl næstformand, Eva Plauborg kasserer, Else Jochumsen sekretær. Aksel Hansen, Hans Kristian Guldager og Britta Grøndahl som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Carsten Hansen og John Kristiansen er suppleanter.
Revisorer: Anni Thomsen og Eva Guldager.
Jeg vil tage mit udgangspunkt i Udviklingsplanen for Horne, der er udarbejdet i samarbejde med Varde kommune.
Velkommen i Horne arrangementet. Der blev afviklet for første gang i 2020, men deltagelse af rigtig mange beboere fra Horne Sogn. Mange af vore foreninger og institutioner var med i arrangementet. Jeg har hørt på vandrørene, at udvalget har tænkt sig, at lave et lignende arrangement i januar 2022.
Horne skal mere i medierne. Udvalget arbejder videre under Vision Horne 2030. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det er lykkedes at komme mere i medierne. Men i forbindelse med Torvedag/ kåring af årets landsby og indvielsen af Vikingelunden, er det lykkedes meget godt.
Ligeledes er skolens og børnehavens certificering som ude skole/børnehave også omtalt.
I vikingernes fodspor. Udvalget vil her i aften give en orientering om deres store planer.
Forbedring af Vikingelunden. Hvorfor navnet Vikingelunden? Her på disse jorde eller rettere nogle hundrede meter øst herfor, er der gjort betydelige arkæologiske fund fra Vikingetiden. Hornelund guldspænderne i 1892 og senest et guldarmbånd og sølvmønter i 2014.
Horne Sogneforening har erhvervet jorden 1/12 2002. Inden området blev plantet til af Hedeselskabet, var der arkæologiske udgravninger. Her fandt man jernudvindingsovne, begravelser og en midlertidig bebyggelse. Indvielsen fandt sted 28/5 2005. Forskellige bestyrelser har lavet nye tiltag hen over årene: Bålhytte 2007/08, naturlegeplads 2008, toiletbygning 2011 og ny grillhytte 2017.
Udviklingsprojektet har indeholdt: Blokering af vand fra sø som siver igennem diget • Lys fra indgangen ned til grillhytten samt strømstik i hytten • Lys rundt om søen • Nedlægning af vandrør til grillhytten • Bedre skiltning af Vikingelunden • Bedre parkerings forhold ved Lundagervej • Nye borde-bænke i grillhytten • Etablering af bålplads • Overnatningsmuligheder – shelters • Infotavler angående området • Handicapvenlig gangsti fra vejen til grillhytte/sø • Legeplads og Repos i søen.
Derudover kom der et ønske fra børnehavens forældregruppe om et ”skur”, hvor man kunne gå i læ. Det blev til madpakkehuset, hvor børnehavehaven har basis, når de er i Vikingelunden.
Hvad har hele projektet kostet: Omkring 1 million kroner.
Finansiering: Varde Kommune 425.000, LAG 100.000, SE Vækstpulje 100.000, Nordea Fonden 50.000, Fonden til forskønnelse af Horne by og sogn 100.000, Horne Støtteforening 200.000, Torvedagsudvalget 100.000, taget af driften 15.000.
Det kom bag på os, at Andelskassen gav os 25.000 kr. i forbindelse med indvielsen. Tak for det.
Det er selvfølgelig på plads her at takke for den store indsats, der er lavet i forbindelse med etableringen af den ny Vikingelund, det være sig frivilligt som betalt arbejde.
Trekanten. Trekanten ved kapellet er blevet et pænt hjørne i Horne, med bænke, flagstang med nyt flag og Torvedagsmanden. Mary Godt holder området rigtig flot. Tak for det.
Landsbyforskønnelse 2020. Igen i år har vi været heldige med en ansøgning, idet vi har fået bevilget 25.000 kr. Pengene er blevet brugt på skilte til Vikingelunden. Der er endnu en slat tilbage, som vi skal have aftalt med kommunen om, hvad de skal bruges til.
”Giv en hånd til dit nærområde” Har ikke været afviklet i 2020, men mange har på eget initiativ samlet affald langs vejene.
Vi kunne igen i 2020 glæde os over julebelysningen. Ingen andresteder har man julebelysning i ”forstæderne”, som vi har. Det er festligt med julelys i såvel Stundsig, Bjerremose og Asp. Julepyntningen i Hornes gader og omkring torvet var også flot.
Infoskærmen ved Brugsen har nu kørt i 8 sæsoner. Den er vigtig til at gøre opmærksom på de arrangementer, der foregår i sognet. Især som en sidste reminder, idet det kan være lang tid siden, HornePosten er udkommet. Anders Burkarl står for styringen.
Byportalerne ved indfaldsvejene fungerer fint. Vi har i lang tid været forskånet for at få ruderne knust, -dejligt.
Torvedag i 2021 blev hel særlig, idet vi i den forbindelse skulle fejre, at Horne var blevet årets lokale landsby i Varde kommune. Morgenkaffebordene var blevet flyttet hen på hjørnet af Krosvinget, hvilket gav mere luft og plads ned ad Hornelund til gavn for stadeholderne, der for øvrigt var 40 af. Vi blev nok lidt overraskede over antallet af fremmødte, hvilket var tydeligt under morgenkaffen, der var ikke plads nok. Det var helt tydeligt, at folk trængte til at komme ud.
Pokalen for en særlig indsats blev overrakt til Aksel Hansen for hans fantastiske indsats for at få udviklingsprojektet i Vikingelunden ført ud i livet.
Varde Garden og Borgmesteren var med til at fejre Årets Lokale Landsby. Overrækkelse af 10.000 kr. til gruppen bag ansøgningen og Vision Horne 2030. Anton Nielsen fra HHST holdt også tale.
Torvedagen arrangeres af Torvedagsudvalget, der er et selvsupplerende udvalg under Sogneforeningen, derfor aflægger Eva også Torvedagsudvalgets regnskab senere. I udvalget sidder Kjeld Petersen, Mads Guldager. Toastmaster i år var Kurt Burkarl. Mange ventede på, at Niels Ølgaard skulle fortælle, hvad han havde haft af indtægter det forløbne år, men han sagde ikke noget. Torvedagen finansieres af indtægter fra jerncontaineren, evt. overskud fra præmiewhist. Niels Ølgaards imponerende indtægter går også til torvedagen, i år bidrog han med samlet39.105 kr. Jerncontaineren gav 12.633 kr. og Niels’ salg gav 26.472 kr. Skjern Bank giver 2.000 kr. til leje af hoppeborg.
Æblepressedagen bliver heller ikke til noget i år.
Velkomstpakker og Babypakker.
I 2020 er der uddelt velkomstpakker 22 gange og babypakker 8 gange. I 2021 er der uddelt 15 og velkomstpakker og 6 på vej, 18 babypakker indtil 1/9.
Snerydningsordningen er stadig et tilbud til vore medlemmer, institutioner, boligforeninger og kommunen. Der er 228 mulige betalere i Horne og Bjerremose. 68 hvilket svarer til 30 % holder sig udenfor af forskellige grunde, tallet er steget i år. 12 betaler ”medlemskontingent” gennem snerydningen!
Medlemstallet har ikke i mange år været tilfredsstillende. Men 234 ud af 503 husstande er medlemmer, hvilket svarer til 46 %. Tallet dækker over 200, der betaler direkte, 22 medlemskaber via velkomstpakken og 12 der betaler via snerydningen.
2021 Sct. Hans fest arrangeres af Sogneforeningen i samarbejde med 4-H. 4-H var med for fjerde gang, og der var virkelig styr på pandekagebagningen. Stig Larsen holdt årets båltale med udgangspunkt i lokale fællesskaber.
Ifølge Jacob Vigs dronebilleder var der 140 deltagere
Igen i år blev der serveret kaffe efter båltalen. 4-H havde lavet heksen. Tak for det.
PR. Infoskærmen i Brugsen. Hornes hjemmeside: der økonomisk betales af Sogneforeningen. Horne-Posten og byportalerne.
Horne er repræsenteret i Udviklingsrådet HHST ved Anton Nielsen og Per Jespersgaard, der gør et stort arbejde. Valget til udviklingsrådet foregår på foreningernes formandsmøder, som udviklingsrådet tager initiativ til. De 2 årlige formandsmøder, hvor såvel foreninger som erhvervsdrivende er indbudte, har stor værdi for forståelsen foreningerne imellem.
Fonden til forskønnelse af Horne Sogn. Afkastet af kapitalen skal hvert år bruges efter ansøgning. I 2020 er der givet penge til:
Horne Sogneforening og Horne Jagtforening (3.000 kr.). I alt knap 57.000 kr. De fleste af pengene er gemt til brug i 2021, hvor gennemførelse af projekter i udviklingsplanen vil blive tilgodeset.
Støtteforeningen giver årligt 10.000 kr. til Sogneforeningen. Derudover har vi mulighed for at søge om hjælp til særlige udgifter. Det er vigtigt, at have gode støtter i baghånden.
Smedegrundens retssag er berammet til november, – vi får se!
Til slut vil jeg takke alle de frivillige, der holder de grønne områder i og omkring byen. Arbejdet i Vikingelunden, opsætning og nedtagning af julebelysning. Tak for indsatsen.
Til sidst en ekstra tak til bestyrelsen for godt samarbejde og en fri tone.
Keld Jochumsen
Kom i Vikingelunden og se de skønne nye tiltag dernede med bl.a. handicapvenlige stier – shelters – lys – legeplads – madpakkehus mm.
Nyd naturen og mød sponsorerne og folkene bag projektet.
Der er gratis pølser på grillen og drikke dertil.
ALLE er velkommen.
Sogneforeningen
Tak til alle som så med live i aften.
140 kuverter Tapas Ala Ulla er serveret i dag, og ca. 120 forskellige fjernsyn / telefoner / computere så med live da vi sendte revyen på en noget anderledes Corona-venlig måde.
Hvis du endnu ikke har set revyen, kan du stadig nå det. Den ligger nemlig allerede nu på YouTube og vores Facebook side.
Det er stadig muligt at donere til HIF for at støtte foreningen og revyen i Horne. Det kan gøres på MobilePay på nummer; 56253
Tak fordi I så med
– Revyholdet
I kan se hele revyen på denne playliste:
Horne Revyen 2020 – Del 1 kan ses her;
Se del 2 her:
Se hele revyen her:
Facebook link:
Revyen 2020 bliver noget anderledes, og den skal ses derhjemme med de nærmeste.
For at kunne se den derhjemme skal der bruges nogle ting. Herunder er der beskrevet hvad I skal bruge, samt senere en guide til, hvordan det skal bruges. I skal bruge internet, da det streames live.
Der vil kunne bestilles mad hos Ulla i Hallen som I vil kunne afhente. Se mere på Facebook
Her vil du også finde et link til revyen når vi nærmer os.
YouTube link: https://youtu.be/asS4zekfW_g
Option 1:
TV med Chromecast (+smartphone)
Option 2:
TV samt AppleTV (+smartphone)
Option 3:
PC og TV samt HDMI kabel
Option 4:
Tablet, f.eks. iPad
Option 5:
PC, f.eks. bærbar
Option 6:
Smartphone med internet.
Som Danmark fortsat er lukket ned, og arrangementer må aflyse til og med august, er Sportsugen 2020 desværre også aflyst. Der er på nuværende ingen planer om, at rykke det til efter sommeren, så vi må se tiden an.
Derudover kan I godt gå ud fra, at ALLE arrangementer i Horne vil være aflyst indtil vi hører nyt fra regeringen.